Savn
Savn
Hej. Jeg er en ung pige på 17 år, der lige er stoppet på efterskole. Jeg skal på gymnasiet efter sommerferien hvilket jeg glæder mig enormt meget til, men der er bare noget som fylder enormt meget i min hverdagen. Jeg mistede min far pga. pludselig hjertestop for ca. 2 år siden. Jeg snakkede med en AKT lærer nede på efterskolen, fordi jeg havde/har det svært derhjemme og psykisk. Hende jeg snakkede med var så sød og meget nem at snakke med. Mit problem. Jeg stoppede ca. for 2 uger siden på efterskole og har denne mærkelige fornemmelse eller nærmere en klump i maven. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på min lærer, og jeg begynder at græde næsten hver gang. Jeg bliver mindet om hende hver gang jeg tænker på efterskolen. Savnet til hende er så enormt stort, og det er begyndt at fylde mere og mere. (Hun var der altid for mig, og hjalp mig med mine problemer) Hun sagde den dag vi stoppede, at vi skulle finde en dag og mødes. Så nu står jeg i den situation, at jeg ikke kan finde ud af om det er for tideligt at skrive til hende? Det lyder nok helt vildt mærkeligt, men jeg kan ikke stoppe med at tænke på hende. Jeg savner at snakke med hende. Håber i kan følge/hjælpe mig. Hilsen den forvirrede pige.
Kære dig
Hvor er det bare dejligt at du har fundet en som du kan snakke med om alt det der fylder for dig. Når man først finder en som man føler sig tryg ved, så er det helt naturligt at man savner dem, når man ikke længere har den samme tætte kontakt.
Heldigvis har hun jo givet dig muligheden for at du gerne må tage kontakt, og jeg tænker ikke at det er for tidligt at gøre. Faktisk så tænker jeg at du også gerne må fortælle hende at det har hjulpet dig at snakke med hende, og at du rigtig gerne vil holde kontakten. Det vil sikker også glæde hende at hun har haft en positiv indflydelse på dit liv, og eftersom at hun har sagt at du gerne må tage kontakt, så lyder det også til at hun holder af dig.
Når det så er sagt, så tænker jeg på om du mon har snakket med andre om det der skete med din far? Det er altid en meget voldsom oplevelse at miste nogen i familien, og det kan føles lige så slemt selv efter 2 år. Derfor kan man også få en henvisning ved lægen, til en psykolog, så man kan få snakket om og bearbejdet det der skete. Fordi du er over 15 år, må du gerne snakke med lægen om det uden at dine forældre skal vide noget, og du kan helt selv vælge hvilken psykolog du vil gå ved. Man kan se alle psykologer i danmark her, og så kan du søge efter en som giver tilskud ved lægehenvisning.
Derudover så findes der også noget som hedder børn, unge og sorg, og de tilbyder gratis rådgivning til alle under 28 år som sørger, enten over dødsfald eller sygdom i familien.
Lige nu går du rundt med en masse forvirring og uro, og det kan føles meget tungt at gå med selv. Derfor bliver jeg også rigtig glad når du fortæller at du har nogen som du kan snakke med, og jeg synes du skal vide at du fortjener det! Alle fortjener at have nogen som de kan føle sig trygge ved, og det er helt okay at man rækker ud til dem. Ligesom du har rækket ud til os her i brevkassen!
Jeg håber at du kan bruge mit svar, og du skal vide at du altid er velkommen i vores chat eller til at skrive igen.
Kærlige hilsner,
Signe