Ødelagt og forvirret

brevkassespørgsmål

Ødelagt og forvirret

brevkassespørgsmål af
S
20 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Jeg er en pige på 20 år, og har en masse tanker kørende. 

kort tid inden jeg fyldte 18år mødte jeg denne fyr, som endte med at blive min kæreste i 2,5 år. 

Vi var to modsætninger, han er dansk og jeg er muslim, og for at være ærlig har jeg ikke haft noget problem med det hvilket han heller ikke havde selvom han en gang imellem sagde nogle forkerte ting. 

Vi havde det egentlig rigtig godt igennem det første stykke af vores forhold, dog begyndte en smule jalusi at dukke op fra hans side af, hvilket startede med at være en sød ting synes jeg. Men som det fortsatte i vores forhold blev han meget mistroisk og fik ejerfornemmelse over mig. Vi havde tit skænderier omkring dette og endte ud i vi begge sad og var kede af de ting vi fik sagt. så skete der så det at han skulle opereres og efterfølgende kunne han ikke dyrke sin sport som han plejede, han blev afhængig af smertestillende medicin, hvilket førte til depression og angstanfald og noget psykologhjælp + afvænningscenter. I den periode hvor han tog meget medicin var der hvor han havde det slemt med alt jeg måtte i sidste ende ikke tage på arbejde fordi han følte jeg flirtede med alle og ville have alle andre end Ham. jeg følte ikke rigtig min kærlighed kom igennem til ham. Jeg forstår stadig ikke hvordan han ik kunne se jeg elskede ham mere end noget andet, jeg var klar på at miste min familie og være sammen med ham resten af mit liv. Men for ham var det som om det var ingenting, som om det var et "must".

jeg begyndte rigtig meget at tvivle på ham, han svinede mig til dag ud dag ind i et halvt år, men fordi jeg elskede ham blev jeg. Han ødelagde mange af de bedste dage i mit liv, den dag jeg blev student, da jeg blev faster, min fødselsdag og mange andre dage, bare fordi jeg viste en smule glæde uden ham var jeg den største luder på to ben og alverdens andre ting. 

Jeg endte med selv at søge psykolog hjælp da jeg følte jeg var havnet i en depression, jeg havde taget 30 kg på og sov dagen lang, havde selvmordstanker og var til skade for mig selv. Jeg blev indlagt på psykiatrien hvor jeg fik konstateret en psykose. Under mit ophold på psykiatrien, blev jeg endnu engang svinet til og snakket ned til, fordi han ikke kunne komme og besøge mig fordi min familie var der. det hjalp mig bare ikke særlig meget fik det endda værre.

Når, men det nu snart 3 måneder siden vi slog op, eller jeg slog op. Og grunden til jeg egentlig slog op var fordi jeg ikke var sikker i min sag længere, jeg troede og følte virkelig han var den eneste for lig, jeg kunne ikke forestille mig med andre end ham, og af og til har jeg det stadig sådan. Jeg slog op fordi han over flere gange blokerede mig fordi han ik lige orkede mig eller orkede at diskutere med mig, og til sidst fik jeg nok denne gang havde han blokeret mig i en uge, da jeg så endelig fik kontakt til ham sagde han vi var slået op, hvilket vi egentlig ikke var og endnu et skænderi opstod, han have misforstået nogle ting og derfor blokeret mig og det var så her jeg gjorde det forbi, for istedet for at snakke med mig så lukker han mig bare ude på den måde. 

Jeg har egentlig været rigtig glad for vi slået op, for følte mig ødelagt og Tom til sidst, men nu hvor han lige har haft fødselsdag og jeg har set han har fundet sig en ny kæreste, føler jeg at jeg savner ham, jeg har hele tiden ondt i maven og jeg har fanget mig selv i at græde uden der er sket noget eller på tidspunkter hvor jeg ikke engang har tænkt på ham.

jeg overvejer at kontakte ham, og nogen gange overvejer jeg at prøve at få ham tilbage... jeg ved godt jeg er dum hvis jeg vil have ham tilbage, men føler mig så ensom og har mistet håb om at kunne finde en ny. Jeg har allerede hørt fra 3 drenge de aldrig kunne finde på at være sammen med mig fordi jeg har haft en dansk kæreste i 2,5år og jeg derfor ikke er "ren" længere. Jeg har grædt rigtig meget af denne grund og tror grunden til jeg vil have ham tilbage er fordi jeg ik kan finde en anden..

Svar: 

Kære du.

Det lyder til at have været en rigtig turbulent tid, du har været igennem de sidste par år, og et hårdt forhold, som du prøver at skulle komme videre fra. Det kan være rigtig svært, så derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du har skrevet herind og haft mod på at fortælle, hvordan du har det. 

Når man ender et forhold, så er det helt normalt, at man på et tidspunkt kommer til at føle et stort savn til personen. Og det kan faktisk være uanset hvor godt forholdet har været. Men som du selv så fint skriver, så handler dit savn til din ekskæreste nok nærmere om, at du føler dig ensom og frygter ikke at kunne finde en anden. At føle ensomhed gør rigtig ondt, og jeg kan godt forstå, at du kommer til at tænke på din ekskæreste, fordi I på et tidspunkt havde det godt sammen, og det er helt naturligt at savne de gode tider, hvis man føler sig ensom eller alene. Når man savner sin ekskæreste, så kan det være svært nogle gange at huske de dårlige tider og alt det svære, man var igennem sammen, fordi savnet til de gode tider overskygger alt det dårlige. Men i din beskrivelse af jeres forhold, så virker det egentlig til, at du er meget afklaret med, at jeres forhold ikke var godt for dig, og at han ikke bidrager med noget godt i dit liv. Og det er vigtigt, at du prøver at huske på det, når du savner ham! 

Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at kontakte ham, men jeg tror også, at det er vigtigt, at du stiller dig selv spørgsmålet, hvad der kunne komme ud af at kontakte ham? Og om du ønsker at gå tilbage til et forhold med en person, der ikke stoler på dig eller behandler dig godt? Du fortjener at være sammen med en, som elsker dig og stoler på dig, og kun vil dig det bedste, og det lyder det ikke til, at han ville. Det tager tid at komme over sig en person, og at forstå, hvad der egentlig skete og hvordan det kunne være, at han opførte sig sådan over for dig. Og det er helt okay at tage sig den tid, man har brug for, for at komme videre. Men jeg håber, at du husker at tænke på dig selv og det som du har brug for. Hvis du har svært ved at rumme alle dine tanker og følelser, så kan jeg anbefale at prøve at skrive det ned for at få et overblik over det. Prøv fx at skriv alle de dårlige ting ned ved din ekskæreste og det han gjorde mod dig, lidt som du har gjort nu, og så prøv at skriv alt det ned, som du gerne ønsker i en kæreste. Det kan være, at det kan skabe noget klarhed og hjælpe dig med at komme videre. 

Jeg tror, at der er rigtig mange som frygter at være alene og ikke kunne finde en. Og jeg kan godt forstå, at de kommentarer, du har fået om, at du ikke er "ren" fylder meget for dig. Men 3 personers mening må endelig ikke betyde, at du føler, at du skal "nøjes" ved at forsøge at få en tilbage, som ikke har behandlet dig godt. At han ikke var god mod dig, skal ikke gå udover dig og dine muligheder for at finde kærligheden, så derfor håber jeg, at du vil tro på, at du nok skal finde en! 

Så mit bedste råd til dig er at huske at være god ved dig selv - du fortjener altså det bedste, og ikke en, der ikke kan finde ud af at behandle dig ordentligt. Det kan være godt, hvis du kan holde dig beskæftiget, så du ikke kommer til at tænke for meget på ham. Og måske kan du prøve at overveje at snakke med nogen om det, du går igennem lige nu? Det kan være en psykolog eller en person tæt på dig, som du stoler på. Du er også altid velkommen i vores 1-1 chat. Jeg kan desværre ikke garantere, at du finder en lige om lidt, men jeg kan garantere, at du fortjener at finde en, der elsker dig og vil dig alt godt, så jeg håber ikke, at du holder dig tilbage med at finde kærligheden igen.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget.

Kærlige hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program