Har jeg angst?

forumspørgsmål

Har jeg angst?

forumspørgsmål af
Anonym 1234
19 år
Oprettet 6 år 4 måneder siden

Hej. Jeg er en ung pige på 19 år, der lige er blevet student for nyligt. Jeg var glad på selve dagen og er lettet over at være færdig, men føler bare at en masse nye udfordringer og valg kommer. Hver gang at jeg skal starte på noget nyt eller når jeg er igang med noget, glæder jeg mig til at blive færdig, og er aldrig tilfreds med der hvor jeg er. Jeg føler at jeg skal få en uddannelse og skal have et arbejde og skal flytte hjemme fra på et tidspunkt, men jeg har egentligt bare brug for en pause og brug for at der ikke er nogen forventinger til mig. Jeg har siden jeg var lille altid været en meget stille pige og genert pige, som var bange for rigtig mange ting. Jeg er mindre stille idag, men er stadig bange for alt nyt og bange for at skille mig for meget ud, derfor dropper jeg ofte fester eller sammenkomster, simpelthen fordi jeg er bange eller virkelig ikke kan overskue det. Men så føler jeg mig bare ikke god nok, fordi jeg burde kunne overskue flere ting end jeg kan, for jeg laver ikke ret meget i min fritid. Jeg føler lidt at jeg kæmper en kamp hver dag for at være nogenlunde normal, og for at lave ting som normale mennesker gør, men jeg føler mig ikke glad, og jeg føler at alt arbejde og skole og fremtidplaner er en kæmpe byrde, og ikke noget jeg kan overskue i længden. På samme tid har jeg dårlig samvittighed, da mine forældre tit siger at jeg skal ud og opleve flere ting og ikke side så meget på mit værelse og de siger tit at hvis jeg ikke bliver mere glad er de bekymrede for at jeg måske kan få en depression. Jeg troede at alt ville blive godt efter gymnasiet, men nu føler jeg bare at verden er alt for uoverskuelig. Jeg kan ikke klare tanken og at det er mig der har ansvaret for resten af mit liv, og at det er min skyld hvis jeg fejler. Jeg føler at jeg skal blive ed med at være produktiv og have en normal hverdag, men har aller mest lyst til at give op, for jeg kan ikke klare angsten for fremtiden og for hverdagen, og kan ikke klare presset og forventningerne mere. derudover kan jeg ikke klare tanken om at min familie og venner bliver bekymrede for mig, hvis jeg ikke opføre mig normalt.

Kommentarer

Hej du!
Jeg kan ikke sige, om du har angst... det er du nok nødt til at tale med din læge om, hvis du er meget bekymret for det. Din læge vil bedre kunne vurdere om du har en diagnose, eller om du måske bare gået igennem en lidt stresset periode.
Jeg er selv lige blevet student og det er enormt ambivalent - på den ene side er man totalt lettet over at være færdig efter masser af eksamenspres her på det sidste og på den anden side, kan det virke helt vildt skræmmende at man nu skal "stå på egne ben", fordi ingen fortæller dig hvad du skal gøre. Og fordi noget som man er vant til pludselig slutter, og man derfor skal skabe en helt ny ramme for sin hverdag. Sådan er der altså virkelig mange der har det! Det bedste du kan gøre for dig selv er nok at holde en masse kontakt med vennerne fra gymnasiet, så det ikke virker som om det hele bare er slut lige pludselig :D

Mange af de bekymringer du beskriver er ret normale i teenagealderen, tror jeg. Det er i hvert fald ofte, at jeg selv oplever samme tanker eller hører mine veninder tale om de samme problemer.
Du har ikke nødvendigvis angst, fordi du dropper nogle fest - det kan godt være du bare er introvert, og det er der jo ikke noget galt i. Det er bare vigtigt at være bevidst om, hvorfor man tager de valg man gør. Altså at du ikke dropper fester, fordi der er noget galt med dig, men fordi du måske ikke har lyst eller har brug for noget andet. Sådan virker det i hvert fald for mig, fordi du også beskriver, at du er en stille person - selvom det har ændret sig lidt.

Altså: Jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget for at have angst, jeg tror dine tanker og følelser er meget normalt. MEN hvis du alligevel er meget nervøs, synes jeg du skal tale med din læge om det og få det undersøgt, så du enten kan få be - eller afkræftet din bekymring.

Håber det kan hjælpe lidt. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke ;)

Knus herfra

444

Fuldstændig enig i overstående!

Det jeg hører beskrevet i spørgsmålet lyder også enormt normalt for mig, og jeg kan ikke formulere det bedre selv end hvad dette svar har gjort!

450

Sådan har jeg det også i perioder. Har en storesøster der er meget ældre end mig og når jeg har det sådan der snakker jeg meget med hende.
Hun siger det er helt normalt og at det er noget man bliver bedre til med tiden. Hun havde det også sådan da hun var 20. Hun er 31 nu.

Bliver færdig med gymnasiet næste år og kan allerede mærke panikken. Er sikker på du er ret normal.

435

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program