Hej, Min kæreste er desværre lige gået fra mig fordi han har nogle problemer med sig selv og jalousi. Vi har været sammen i 1,5 år og jeg er fuldstændig knust. Vi har ikke set hinanden i en måned, da jeg er på ferie og han gjorde det forbi første gang for ca 14 dage siden. Her fortalte han hvad han følte og at han havde nogle problemer med sig selv som han blev nødt til at arbejde på, men at hans største ønske var at vi kunne være sammen og få det til at fungere. For ca en uge siden gjorde han det så forbi for good og det hele er foregået over besked. Her fik han simpelthen nok. Han primære problem er, at han ikke kan håndtere min fortid som ellers er fuldstændig ligegyldig. Jeg har lang tid inden vi begyndte at snakke (dating-agtigt) været sammen seksuelt med nogle af hans venner, men på daværende tidspunkt kunne jeg jo aldrig vide at jeg ville være så heldig at ende op sammen med ham, selvom jeg altid har sagt at jeg synes han var sød. Han bliver simpelthen jaloux over min fortid, selvom den ikke betyder noget som helst. Jeg har jo valgt ham og jeg elsker ham af hele mit hjerte og jeg ville aldrig gøre noget for at såre ham. Hans venner har jo bare været ren fis og ballade, som man jo gør når man er ung. Men han bliver i hvert fald rigtig jaloux over det, da han heller ikke har det så godt med sig selv lige i øjeblikket og er meget usikker - så er det jo også klart, at han ikke kan forstå hvordan det kan passe at jeg vil have ham og kun ham, hvis han ikke selv tror på at han er god nok. Jeg var klar til at hjælpe og kæmpe ham/os i gennem det her, fordi jeg ved at jalousi er en ting man kan arbejde med og lære at beherske så den ikke går udover sig selv og dem man har kært. Han sagde, at han ikke vil have noget med nogle piger at gøre lige nu, da han ved at han har brug for at arbejde på sig selv og holde sit fokus der lige nu. Alligevel går han med det samme ind og følger adskillige piger på Instagram og like alle deres billeder, deriblandt to, hvor han VED at det gør pisse ondt at han vil have deres opmærksomhed, hvis jeg altså ser det. Jeg forstår bare ikke hvordan han det ene sekund gerne vil have det til at fungere, men det andet ikke vil have det til at fungere og dermed kan smide det hele på gulvet, fordi det virker for uoverskueligt. Jeg har virkelig prøvet at være forstående, overbærende og være den bedre person, men jeg vil så gerne se ham og snakke med ham.. men han vil ikke se mig lige foreløbig siger han, fordi han ikke vil bruge alt hans tid på det. Jeg har givet ham nogle midler til at arbejde på sig selv og sin jalousi og han siger han vil kigge på dem, for jeg håber inderligt også at han får det bedre og kan forstå at han er god nok. Mit største ønske er bare at vi kan finde sammen igen og komme udover det her dumme problem over en fortid, da det er det eneste problem vi har - og det er kun et problem fordi han selv skaber det.. jeg tror desværre bare at jeg lige nu, selvom det er pisse hårdt må lade vær med at kontakte ham og give ham alt den tid han har brug for og håbe på det bedste. Hvis jeg virker for needy tror jeg at alle mine chancer ryger.. men er der en chance? Er der en chance for at han elsker mig og savner mig pisse meget? Eller er han allerede videre siden han vil have alle disse pigers opmærksomhed? Jalousi bunder jo ud i at man er fandens bange for at miste.. hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham og få ham tilbage til mig? Han sagde selv at hans største ønske var at kunne finde ud af sine problemer og dermed være sammen med den pige der tydeligvis kender ham bedst og elsker ham overalt i hele verden.. men det var inden han gik amok den aften og skrev at nu kunne han ikke kæmpe mere, nu måtte det være nok.. han havde ikke været glad i 1,5 år, hvilket jeg ved er en løgn og jeg ved ikke hvad. Jeg kunne mærke han var sur. Om han så var sur på mig eller situationen ved jeg ikke. Men han vidste godt til min fortid før vi fandt sammen og der var den ikke et problem og vi har haft det rigtig godt. Jeg ville ønske jeg bare kunne få ham til glemme alt om min fortid og få ham til at forstå at jeg vil ham og kun ham og at jeg vil hjælpe ham gennem alt. Det gør også bare fandens ondt, at jeg lige pludselig betyder så lidt at han ikke vil arbejde for det.. at han bare gav op. Er der nogle chancer for mig? Hvad kan jeg gøre for at vise ham omsorg og kærlighed uden at virke needy? Få ham til at savne mig og sørge for at han har modet til at komme tilbage efter han har været til psykolog og forhåbentlig får styr på sig selv og alle hans dumme tanker? Hvordan får jeg ham til at fortryde sit valg og tænke “hold kæft hvor var det egentlig dumt at lade hende gå pga noget som en fortid som der alligevel ikke kan gøres noget ved, når jeg elskede hende, hun elskede mig, vi havde det godt og hun ville gå gennem ild og vand for mig..” jeg ved at min fortid ikke betyder noget som helst for mig, men at den desværre betyder mere for ham.. men kan man ikke godt komme ud over det? Er der ikke et håb? Kh den fortvivlede, forelskede pige