Kære dig

Det lyder til at du har rigtig meget omsorg for din veninde, og at du lige nu gør en stor indsats for at vise hende at hun er elsket. Det er virkelig flot af dig, og jeg kan godt forstå at det føles både frustrerende og hårdt når det ser ud som om at det ikke virker. 

Din veninde har det rigtig svært lige nu, og når man har det svært, så kan det være meget vanskeligt at tage imod hjælp fra andre. Som du selv skriver, så føler hun ikke at hun er værd at hjælpe, og jeg forestiller mig at hun, lige nu, er sin egen værste fjende. Alle de ting du nævner - selvmordstanker, depression, angst og spiseforstyrrelse - hænger sammen med rigtig mange tunge tanker og følelser, som rigtig ofte kan virke så overvældende at man knap nok føler sig i stand til at stå ud af sengen. Rigtig ofte er det tanker og følelser som man føler at man er nødt til at holde for sig selv, fordi man skammer sig eller er pinlig over at have det så dårligt. Heldigvis lyder det til at din veninde åbner op overfor dig, og det skal du virkelig se som en god ting. Det viser at hun har tillid til at du kan rumme det hun vælger at dele, og at hun, på en eller anden måde, får noget positivt ud af at dele det med dig. Det er et rigtig godt tegn, og jeg tænker at du skal fortsætte med at gøre det som du gør. Også selvom at det må være frustrerende og hårdt at du ikke kan se eller mærke at det gør en forskel. 

Når det så er sagt, så er det ikke dit ansvar at være den eneste der hjælper din veninde. Du skriver ikke om hun får anden hjælp, men det lyder til at hun har brug for det, på den måde som du beskriver hendes udfordringer. Måske kan du hjælpe hende med at sige det til en voksen? Det skal gerne være en som hun eller du har tillid til. Du kan også hjælpe hende med at tage til lægen og få en henvisning til en psykolog eller til psykiatrien. Når man er over 15 år, skal lægen ikke underrette forældrene om hvad man henvender sig med, så I kan derfor få en snak om hvilke muligheder der er, uden at indblande forældrene. De skal dog indblandes på et tidspunkt, og jeg tænker også at det ville være det bedste. Din veninde har brug for hjælp. Hun har brug for mere hjælp end du kan give hende, og som du selv siger, så begynder du at være bange for at det snart er for sent. Den bekymring skal du ikke gå med alene. 

Kender du måske livslinjen.dk? Hvis du nu ikke kan få din veninde til at fortælle om hvordan hun har det til en af de voksne som er tæt på, så er Livslinjen en rådgivning som har meget stor erfaring med unge, der har selvmordstanker. De har både telefon og chat, som er anonyme. Du må også meget gerne selv kontakte dem, og få flere råd til hvad du kan gøre for at hjælpe din veninde.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at din veninde får sat ord på hvordan hun har det til andre end dig, så I er flere om at hjælpe hende. 

Kærlige hilsner,

Signe