Spørgsmål

brevkassespørgsmål

Spørgsmål

brevkassespørgsmål af
sebastian
21 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Jeg har et spørgsmål jeg havede været kærste med hende i næsten et år vi havede det super hyggeligt og nogen gange nedture hvor vi kom op og skændes så fik hun en lejlighed sammen med mig og en sød lille hund som vi var meget glade for hun skulle starte på studie og jeg skulle også i gang med det efter et par uge gik det ned vi snakkede næsten ikke med hinanden om tingene og kyssede en gang imellem hinanden når vi gik i seng men så lig pludselig så i hun op med mig og har været frygtelig ked af det lige siden hun gjorde det da hun ikke rigtig ville fortælle mig det hun derefter blokeret mig for alt det sociale men håber på at hun kan tilgive mig en dag jeg har dog fået snakket lidt med hendes mor da vi snakket godt sammen så nu håber jeg på at hun ville kontakte mig men nu må vi se har dog stadig fælderne for hende men er bange for det ville ødelægge vores venskab hvis jeg fortæller hende det hvad synes i jeg skal gøre i dette tilfælde

Svar: 

Kære Sebastian

Det lyder som en ret forvirrende oplevelse du har haft, og det er sejt at du har skrevet herind. Som jeg kan forstå det, så har du haft en kæreste som du boede sammen med og havde en hund med. Som de fleste andre, så havde I nogle op og ned-ture, men pludselig slår hun op med dig og blokerer dig på de sociale medier. Du skriver at du har snakket lidt med hendes mor, men at du egentlig ikke ved hvorfor hun slog op. Men du skriver også at du håber at hun kan tilgive dig og at du stadig har følelser for hende. 

Selvom det er lidt svært for mig helt at vide hvad der er foregået - og om du har gjort noget eller om hun bare har gjort alle de her ting uden grund - så synes jeg at det lyder til at I trænger til at tage en snak om hvad der er sket og hvordan I kommer videre på den bedste måde. Fordi hun har blokeret dig på de sociale medier, så vil jeg anbefale dig at tage hen til hende, og spørge pænt om hun ikke godt vil tage en snak med dig og fortælle hvad hendes oplevelse har været, fordi du stadig har følelser i klemme, og derfor har svært ved at komme videre. Der er ikke rigtig andet du kan gøre end at håbe på at hun siger ja til det. Hvis hun nu overhovedet ikke har lyst til at snakke med dig, så synes jeg at du skal respektere det, og så prøve at komme over hende. 

Det kan være svært at vide præcis hvorfor nogle parforhold går i stykker, men det er næsten umuligt at undgå at der er nogen som bliver såret. Ofte vil det være den ene som vil det mere end den anden, og så kan det være meget svært at redde. Men en god start er at snakke sammen, og finde ud af hvordan man f.eks. kan håndtere nedturene bedre, så de ikke sætter lige så dybe spor. Omvendt er det også rigtig godt at huske hvordan man var gode sammen, og hvorfor man faldt for hinanden. 

Men følelser kan ikke fremtrylles, hvis de ikke længere er der, og selvom du har følelser for hende, så er det ikke sikkert at hun har det på samme måde. Jeg håber dog stadig at I kan tage en snak om hvad der skete, så du kan komme videre. Hvis du nu har brug for mere vejledning om hvad sådan en snak kan indeholde, så husk at vores chat er åben mandag & onsdag kl.14-17 og tirsdag & torsdag kl.18-21. 

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Signe 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program