Udflåd

brevkassespørgsmål

Udflåd

brevkassespørgsmål af
Sille
13 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej brevkasse, jeg ville egentlig bare hører af om det som kommer ud af skeden når man er liderlig også er udflåd eller om det er noget helt andet..

Svar: 

Kære Sille.

Tak for dit spørgsmål. Det er godt at høre, at du er nysgerrig på kvindekroppen!

Overordnet kaldes de væsker det kvindelige køn producerer for skedesekret. Der findes to typer af skedesekreter, nemlig udflåd og lubrikation. Den væske der kommer i skeden, når man føler seksuel lyst hedder lubrikation. Funktionen af denne væske er at gøre så penis eller andet man indfører i skeden glider bedre, så det ikke gør ondt på kvinden. Man kan derfor kalde det naturens glidecreme. Det er meget forskelligt fra pige til pige, hvor meget man selv danner af denne væske, og derfor kan det også være en god idé at købe noget glidecreme, hvis man ikke synes, at man er "våd" nok dernede. På den måde kan man forsøge at undgå smerte under samleje.

Udflåds funktion er at rense skeden, så slimhinden i skeden forbliver sund, og det har derfor en anden funktion end lubrikation.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive i brevkassen igen.

De bedste hilsner

Cecilie

Cecilies billede
Cecilie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program