hudproblemer

brevkassespørgsmål

hudproblemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej Jeg skriver angående et hudproblem, der går mig meget på. Jeg er en kvinde på 21, der har døjet med tør, brændende og rød hud, hovedsagligt ved og på næsen siden min tid i gymnasiet. Før øjeblikket er jeg i mit sabbatår på et udlandsophold, og tilstanden er i de sidste år gået meget op og ned, nogle tider værre end andre. Jeg har været ved både en almen læge flere gange, der ikke kunne diagnosticere noget specifikt men udskrev cremen Nizoral, men også konsulteret en hudlæge, der kun kiggede på mig kort og fortalte mig at jeg havde en lille mild form for rosacea, og at jeg blot skulle benytte milde ansigtsprodukter, og cremen Metronidazol og at tilstanden ville forsvinde af sig selv inden for et år. Jeg fik også taget en allergi test, der ikke kunne vise nogen allergier. jeg brugte cremen metronidazol kortvarigt men følte mere ubehag end lindring og stoppede derfor behandlingen. Det er efterhånden 2-3 år siden nu, og min hud er bestemt ikke blevet bedre. Selvom tilstanden som sagt er gået op og ned,og jeg med cremen Nizoral mod Sebborheric Dermatitis har kunne afhjælpe problemet lidt omkring næsefløjene, er jeg ikke sluppet af med mine symptomer som håbet. Tilstanden er kun tydelig omkring og på næsen, mens resten af min hud (kinde, pande og kæbe) er lidt sensitiv og tør mens ellers fin og nem at pleje. For øjeblikket er tilstanden ved næsen forværret igen, dvs. min næse er meget meget rød, meget fedtet og tør samtidig, og med bittesmå bumser på og op af næsen. Næsefløjene er også meget røde, men snarere tørre, og her er symptomerne som brændende rødme og en følelse af solbrændthed meget tydelige. Når det er meget slemt, kan jeg knap nok smile, da huden er så stram og føles som en massiv solskoldning, og mærkes som værende ekstremt betændt. Da jeg forøjeblikket er på et udlandsophold og ikke kan gå til en hudlæge, begynder jeg generelt at blive mere og mere bekymret for at det virkelig er Rosacea jeg døjer med, og jeg selv kun har og gør det værre ved måske ikke at behandle det rigtig. Jeg ved at rosacea er en kronisk sygdom der kun bliver værre hvis ikke man behandler den, og da mange af symptomerne til sygdommen stemmer overens med min tilstand ved næsen frygter jeg at det netop er det jeg døjer med, eller en kombination af flere tendenser. Jeg har meget svært ved at finde ud af hvad der ligger bag, og generelt vasker jeg kun min hud med lidt vand engang imellem og påføre lidt fugtighedscreme og lette sprays som rosenvand, eller urter som calendula eller kamille. En periode i sommeren var symptomerne helt væk og min hud normal, måske pågrund af solen og det at jeg drak en del mere vand end normalt. Da min menstruation er meget uregelmæssig og oftest forårsager lidt dårligere hud, mavesmerter osv, har jeg også en formodning om at det kunne spille ind på mit hudproblem, altså grundet hormoner og svagt immunforsvar. Tilmed formoder jeg også at noget psykisk sikkert spiller ind, i det jeg generelt også er en sensitiv person med tendens til måske snarere ubevidst at reagere på forskellige faktorer. Tilstanden påvirker mig psykisk, i det jeg generelt altid føler mig ubekvem i min egen hud, og har meget svært ved at skjule det med eksempelvis makeup, og huden når det regner eller jeg svømmer, så tydeligt bliver rød og ekstrem tør og skællende. Jeg er virkelig på bar bund med, hvad jeg skal foretage mig, og med at finde de præcise symptomer og indvirkninger, og jeg håber mest af alt at jeg med endnu en tid hos en dermatolog/hudlæge kan få ordentlig diagnosticeret hvad jeg fejler og hvad jeg kan gøre for at behandle og forebygge tilstanden. Men indtil da forsøger jeg mig med at skrive herind for at få nogle råd og noget hjælp til hvad jeg kan stille op, og hvad det mon er der ligger bag mit hudproblem. Tak på forhånd.

Svar: 

Kære du,

Det lyder som et rigtigt generende problem. Hvis dermatologen havde ret om diagnosen - hvilket lyder meget sandsynligt - findes der en god artikel om rosaceas årsager, behandling og forløb her: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/pusholdigt-udslaet-ekskl-akne/rosacea/. Det lyder som om du skal have en ny henvisning til en dermatolog, så snart du kommer hjem igen for at få den bedste mulige behandling. I mellemtiden kunne du prøve at kontakte en praktiserende læge der, hvor du befinder dig for at se, om de ikke kan hjælpe dig indtil du kommer hjem.

Held og lykke med det.

Mange hilsner

Lise

LiseJs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program