Hejsa, du jo ikke så gammel så har du problemer med bryster? måske ville en sports bh være nok for nu... Jeg ved at nogle transkønnede tager på hormonblokkere, så de kan udskyde puperteten så de ikke behøver at blive opereret samtidigt med at de kan have lige så mange år de har lyst til at tænke over om de er transkønnede eller ej. Men jeg ved faktisk ikke om der findes østrogenblokkere.
Har du nogle venner som du kan snakke med om det? det tror jeg ville være rart for dig.
Er du bange for at du ikke må gå med makeup pga. din alder? du kan jo altid spørge om du må tage makeup på til fester og sårn.

"Jeg ved at nogle transkønnede tager på hormonblokkere, så de kan udskyde puperteten så de ikke behøver at blive opereret samtidigt med at de kan have lige så mange år de har lyst til at tænke over om de er transkønnede eller ej."
Og gør enorm skade på dem selv i processen. Jeg synes ikke at det er rigtigt at få det til at lyde som om, at du bare går til læge og for det udskrevet, som hvis du har lidt ondt i halsen. At lave potentielle store ændring i den menneskelige krops udvikling er ikke noget man bare lige bør gøre. Og hvis du ikke *føler* dig som det køn du er, så er det psykisk problem som du bør søge hjælp til, for at finde ud af om det kræver behandling. Jeg synes generelt at mange mennesker nedgør folk som har realle problemer med deres forhold til køn, når de selv begynder at forveksle det at være transkønnet med deres egen naturlige udvikling, som teenage-alderen nu engang er.

Altså jeg er helt med på at en transkønnet ikke behøver nogen form for fyiske ændringer for at være det køn de gerne ville være. Men Mulle talte om, at ville gå med en binder og jeg har hørt de skulle være meget ubehagelige og smertefulde og ville derfor foreslå andre muligheder.

Det jo aldrig sundt at tage piller men oprigtig kønsdysfori kan føre til værre pshykiske problemer. Kønsdyfori er faktisk set som en fyisk lidelse, men det er en anden sag.

Jeg vil heller ikke sige at Mulle lider af kønsdysfori ud fra det jeg hører, og jeg tror det bedste er hvis hen finder nogen, at tale med om det og så med tiden finde frem til hvilket køn hen vil ses som. Når man er 13 år kommer man ind i en form for identitetskrise som varer hele teenagealderen, jeg ville heller ikke mene at man i denne periode skal lave drastiske ændringer på sin krop.

Jeg kom bare med forslaget hormonblokkere, da jeg ville undgå at Mulle ville udvikle phykiske lidelser i fremtiden, og også i teenageårene, da man ser dette hos folk med kønsdysfori hvilket er en ting størstedelen af alle transkønnede lider af.

Tak for jeres svar. Jeg tror godt jeg kunne bruge noget af det men er stadig i tvivl om det okay at komme ud selvom man ikke er sikker? Jeg er meget i tvivel da jeg allerede har persoblighedforstyrelse om det kunne have noget med det at gøre. Men synes i jeg skal komme ud? Hvis ja, hvordan skal jeg så gøre det og til hvem?

Hej Mulle.

Nu er det ikke for at komme og virke herre dum og træls at høre på, men må lige indvende med nogle ting der nok er meget gode at tænke over :)

At være transkønnet er ikke noget man bare lige vælger. Eller jo nu til dags er det lidt blevet sådan siden man i Danmark har fjernet den... men ellers er transkønnethed en psykisk sygdom der påvirker hjernen. Så tænker at inden du kaster dig ud i hormoner osv, burde du virkelig tænke dig godt og grundigt om da sådanne ting kan påvirke mange ting i kroppen som ikke kan rettes op på igen, hvis du pludselig "fortryder". Selvfølgelig hvis du er trans burde du ikke fortryde sådan noget.

Tænker også du ikke er så gammel endnu, så du burde nok starte med mere materialistiske ændringer, som du selv siger: tøjstil, make-up osv.

Lige en hurtig bemærkning også; intetkønnet er ikke noget man kan vælge at være :P Når man er intetkønnet er man født med kønstræk fra begge køn, og patienten vælger derefter hvilke kønstræk de vil beholde. Ergo ikke en identitet :)

Håber du finder ud af noget, og hav en god dag.

Man behøver altså ikke at have et label, man kan godt sige at man er i tvivl, det er overhovedet ikke forkert. det kan være rigtig godt for dig at få sat ord på dine følelser og kan få andre mennesker til at sætte det i perspektiv så du nok kommer til at forstå dig selv bedre. Hvis du så snakker med nogen om, at du er i tvivl om dit køn og det fører til, at du bliver enig med dig selvom at du er en fyr, så kan du godt skifte mening 3 år efter. det er derfor jeg siger at det er en dårlig ide at lave fysiske ændringer i sådan en ung alder fordi man kan ændre mening, især når man er teenager.

"Man behøver altså ikke at have et label, man kan godt sige at man er i tvivl, det er overhovedet ikke forkert. det kan være rigtig godt for dig at få sat ord på dine følelser og kan få andre mennesker til at sætte det i perspektiv så du nok kommer til at forstå dig selv bedre." Dette vil jeg give dig fuldstændig ret i, det er et godt råd at følge. Og jo, du kan godt skifte mening om dit køn senere i livet, men det er ikke et givet at folk omkring dig er enig med dit "nye syn på verdenen", hvis jeg kan kalde det dét, eller endda vil respektere det. Hvis du finder ud af på et tidspunkt i dit liv at du vil være en dreng i stedet for en pige, så er det dit valg og fred være med det, men samfundet har intet krav om at respektere at du går imod biologiens og dermed nok også naturens love. Jeg har personligt intet i mod at være i samme rum med en transkønnet person, så længe de ikke råber op om deres forhold til det at være transkønnet og bare vil leve deres liv som alle andre mennesker.