Sociale medier

blogindlæg

Sociale medier

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Kære alle!

På torsdag skal vi gruppechatte, og denne gang er emnet sociale medier. Sociale medier og internettet generelt har virkelig udviklet sig hurtigt, og det er stadig et felt, hvor det går helt vildt hurtigt. Sociale medier er for mange ældre noget, der hører ungdommen til, og fordi de er vokset op uden, kan det være svært for dem at forstå fascinationen. For de fleste unge i dag, fylder sociale medier rigtig meget i hverdagen. Sociale medier er næsten en helt anden verden, hvor man kan skabe sig selv på ny. Her får man venner og holder hele tiden gang i en eller anden form for kontakt med andre mennesker. For nogle kan det komme til at fylde så meget, at de aldrig kan gå nogle steder uden at have telefonen ved hånden. Det kan blive en afhængighed, hvor det bliver angstprovokerende ikke at have mulighed for at tjekke sin telefon, når den vibrerer. Hvornår synes I, det fylder for meget? 

God og dårlig stil på nettet

De fleste kan nok nikke genkende til udtalelsen, at det kan være lettere at være ærlig, når det er over skrift. Det bliver endnu lettere, når man måske ikke engang ved, hvem den anden er i virkeligheden. Men selv, når man ved, hvem den anden er, måske går man i klasse sammen, bliver det pludselig lettere at få sagt nogle ting, man måske ikke ville sige, hvis man sad overfor hinanden. Det kan være helt svært at huske, at der faktisk sidder en person af kød og blod på den anden side af skærmen, fordi man ikke ser dem. I takt med at mere af og mere af vores hverdag foregår på nettet, jo mere ændrer grænser og mennesker sig også. 

På torsdag skal vi også snakke om netop dette - god og dårlig stil på nettet og grænser. Vi får besøg af Pernille fra Center for Digital Pædagogik, hun skriver om sig selv: Jeg arbejder i Center for Digital Pædagogik, hvor jeg arbejder med børn og unges brug af sociale medier og nettet. Jeg rejser rundt i hele landet til folkeskoler, hvor jeg holder oplæg for eleverne, deres lærere og deres forældre om brugen af sociale medier, og hvor jeg særligt snakker med dem om god og dårlig stil på nettet, og hvordan man kan sikre, at alle trives og har det godt, når de bruger sociale medier. 

Vi glæder os begge rigtig meget til en spændende og vigtig chat! Så kom forbi og del dine tanker om sociale medier!

Kærlige hilsner

Rådgiver Sophie

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program