Hvor skal jeg få lægehjælp!?
Hvor skal jeg få lægehjælp!?
Hej Cyberhus. Jeg går og er rigtig ked af det og frustreret, fordi jeg i snart 8 måneder har gået med alvorlige problemer i mit underliv, som både er generende, smertefuldt og ødelægger mit sexliv. Jeg har i 7 måneder været til uttallige lægebesøg og endda hos gynækolog to gange. Men hver gang jeg går der fra, føler jeg bare de kaster gæt ud på, hvad det kunne være. 3 gange er jeg blevet behandlet for svamp og senest for en infektion, men en antibiotika creme. Men mine symptomer forsvinder ikke, og det er bare frustrerende, at lægerne ikke vil lave undersøgelser, så vi kan finde ud af, hvad problemet rent faktisk er, i stedet for, at jeg skal prøve mig frem med så meget medicin, der alligevel ikke virker. Og hvad hvis det er noget virkelig alvorligt, som de overser? Mit problem startede med at være, at fik en del rifter i forbindelse med sex, som var meget smertefulde og først forsvandt efter 5-7 dage. Et par måneder efter, at jeg oplevede det, så kunne jeg se, at der begyndte at komme små hvide prikker ved min skedeåbning og på skedevæggene. Det kløede ikke og var kun smertefulde i forbindelse med sex, fordi min hud var sart og revnede. De blev aldrig til sår, men forsvandt af sig selv i løbet af en uges tid, for så at vende tilbage et par uger efter. Smerten var dog konstant, selvom de hvide pletter forsvandt. For et par måneder siden begyndte det så at klø helt ekstremt, og jeg fik flere og flere af de hvide pletter. Gynækologen mente her, at jeg havde fået en infektion i skeden, som blev behandlet med antibiotikacreme. I forbindelse med den behandling blødte jeg fra livmoderen i 2 uger. Den sidste uge var mit blod dog helt klumpet og tørt - og næsten sort/brunt. Er faktisk i tvivl om, om det overhoved er blod. Indimellem ligner det næsten jord. Efter blødningerne stoppede, var de hvide pletter helt væk, det kløede ikke længere og sex gjorde ikke ondt, eller gav mig rifter. Men nu her to uger senere, er det gået helt amok med de hvide pletter igen, og det brune jordagtige udflåd igen. Det klør helt forfærdeligt og er så smertefuldt, at jeg næsten kunne græde. Er også kommet i tanke om, at jeg siden en klamydiainfektion har haft tyk klumpet menstruation, som har lugtet meget surt. Nærmest sådan sour creme and onion-agtigt. Ved ikke om det kan have noget med det at gøre? Og jeg er bare så frustreret over, at der ingen hjælp er at hente hos lægerne og gynækologerne. Er så sindssygt frustreret over mit problem, og føler bare, at ingen tager mig seriøst. Hvor skal jeg gå hen? Eller er der nogle bestemte prøver, som jeg skal bede dem om at lave? Er der noget jeg kan gøre, for at finde en løsning på mit problem?
Kære dig.
Sikke et forløb og det er så forståeligt, at du er frustreret og ked af det. Jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe dig herinde og komme med et svar på en diagnose, men det er rigtigt svært, når jeg ikke ved hvilke prøver, der allerede er taget samt, når jeg ikke kan se dit udslæt/se dine symptomer samt ikke kan stille uddybdende spørgsmål.
Jeg kan komme med nogle forslag. Det er rigtigt godt, at du er set af en gynækolog, for de er netop speciallæger i dette område. Du skriver ikke, om det er den samme gynækolog du har været ved, men det tænker jeg. Jeg ved desværre ikke præcist, hvilek undersøgelser der er udført - men en gynækolog kan bla. lave en ultralydsscanning af din livmoder og æggestokke, hvor de undersøger det gennen din vagina ( trans-vaginal ultralyd). Det er en normal procedure, så kan man se hvordan det hele ser ud derinde. Udover det, så kan man tage prøver fra det sekret/udflåd, som du beskriver. Så kan man se om der er svamp eller infektion i. Man kan også tage prøver fra de knopper/udslæt, som du beskriver du har i din skedeåbning. Man kan også tage diverse blodprøver, men det skal være en gynækolog som vurderer, om dette er relevant og hvilke prøver der eventuel skal tages. Overordnet, så skal du tale med din gynækolog eller læge omkring udredningen af dig, for det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med her over nettet.
Du skriver, at du havde rifter og revner i din skede/skedeåbning, at din hud er sart samt at det kan svie ved sex. Jeg ved ikke, om du har en fast sexpartner og/eller om der eventuel benyttes kondom. Mange kvinder kan være meget tørre i skeden og nogle kondomtyper kan genere yderligere/man kan ikke tåle kondomtypen. Her må man prøve med et andet kondom. Tendes til tørhed i skeden kan give meget smertefuld sex, svie og brændende fornemmelse i hverdagen/og under sex og give hvidt, grynet udflåd plus der kan komme tilbagevendende svamp. Dette skyldes, at hele den normale bakterieflora der er i vagina kan gå i uorden. Der er mange forskellige hormoner, bakterier og kirtler i det område, som er med til at opretholde et godt miljø i skeden og runt omkring skeden. Hvis der går uorden i det - så kan man komme ind i en ond spiral, hvor intet rigtigt hjælper på ens symptomer. Har du talt med din gynækolog om det? Her kan man behandle med diverse håndkønspraparater ( og receptpligtigt medicin) som fx. vivag vaginalkapsler ( kan købes på apoteket og i matas). Der findes også glidecreme til under sex og vaginalcreme, som du benytter i løbet af dagen. Spørg på apoteket eller tal med din læge. Husk også, at du endelig ikke skal vaske med sæbe i området. Ofte er vand nok og ellers en mild intimsæbe. Sæbe udtørrer bare endnu mere.
Håber du kunne bruge mit svar og rigtig god bedring!