I tvivl om følelser til kæresten
I tvivl om følelser til kæresten
Hej, jeg er en pige på 17, og jeg har en kæreste på 16. Vi kom sammen for 3-4 måneder siden, og har haft det rigtig hyggeligt sammen. Hans familie er vildt søde imod mig - hvilket jeg aldrig rigtigt har oplevet med nogle af mine forhenværende kærester. Jeg har mistet min mødom til ham, hvilket han også har til mig. Jeg er hans første rigtige kæreste, hvilket gør mig lidt nervøs. Jeg var til fest denne weekend, hvor jeg kyssede med en af mine gode venner. Jeg ved ikke hvorfor, jeg var bare fuld og min ven var rigtig sød. Jeg har ikke følelser for min ven, og da jeg opdagede hvad jeg havde gang i, begyndte jeg at græde fordi jeg huskede på, at jeg havde en kæreste. Jeg snakkede med min kæreste om, hvad der var sket, men han tilgav mig med det samme, uden at blive sur hvilket jeg synes var vildt mærkeligt. Jeg skrev, at det var underligt at han kunne tilgive mig så hurtigt, da han ikke havde haft til til at bearbejde det jeg havde gjort... Jeg har snakket med mine veninder om det, de synes også at det er underligt, og at der muligvis er noget galt i mit forhold til ham. Som jeg nævnte tidligere, er jeg hans første kæreste. Han siger at han elsker mig, men jeg ved ikke om han ved hvad det indebære at elske. Jeg har førhen også kun været sammen med fyre der var ældre og mere erfarende end mig, hvilket jeg nogle gange savner i min kæreste, som til tider godt kan virke lidt barnlig også. Jeg har før været i tvivl om mine følelser for ham, og snakket med ham om det efterfølgende, hvor han har været dybt ulykkelig og begyndt at græde, hvilket ødelagde mig helt. Efter episoden i weekenden og hans reaktion på det, tvivler jeg endnu mere på vores forhold og mine følelser til ham. Det at jeg har mistet min mødom til ham gør at han er noget specielt for mig, samtidigt er han en af mine bedste venner, og jeg ved hvor ensom jeg ville føle mig hvis jeg ikke havde ham at snakke med, hvis vi slog op. Samtidigt kan jeg ikke bære tanken om at gøre ham ked af det. Men jeg ved med mig selv, at jeg ikke rigtigt kan forestille mig en "fremtid" med ham. fx. flytte sammen osv. Jeg er ikke parat til sådan et forhold, for jeg føler ikke at jeg er færdig med at eksperimentere - hvis i/du forstår. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men håber at i kan komme med råd og forslag... Undskyld hvis beskeden er lidt forvirrende - jeg prøvede at gøre den så kort som muligt. M.v.h. Den følelsesforvirrede pige.
Kære følelsesforvirrede pige
Mange tak for dit brev, som jeg bestemt ikke synes, er spor forvirrende. Jeg er glad for, at du skriver. Jeg vil prøve at give dig nogle råd til, hvad du kan stille op i din situation.
Når jeg læser dit brev, lyder det til, at du har en rigtig sød og dejlig kæreste, som du holder rigtig meget af. Det lyder også til, at du er nået til et punkt i jeres forhold, og måske også i dit liv, hvor du gerne vil noget andet. Jeg forstår godt din tvivl omkring, hvorvidt I skal blive sammen eller om du skal tage skridtet og slå op.
Jeg synes, du har gjort dig nogle gode overvejelser omkring, hvordan du har det, og hvad, du tænker om jeres forhold. Du skriver, at han tog din mødom, og derfor er noget helt specielt for dig. Den første gang vil stadig være noget specielt og noget, som man vil tænke tilbage på resten af livet. Selvom I ikke skulle være kærester mere, så vil han nok altid have en speciel plads i dine tanker, netop fordi han var den første, du var sammen med. Jeg tænker ikke, at det er det, som skal afgøre, om I skal blive sammen eller ej.
Du skriver også, at han er din bedste ven, og at du er bange for at føle dig ensom, hvis du ikke har ham at snakke med. Jeg forstår godt, at du har disse tanker i dit hoved. For hvordan vil jeres forhold være, hvis I ikke længere skal være kærester? For nogle kan de stadig godt blive ved med at være bedste venner, selvom de ikke er i et forhold mere. Om det også vil være sådan for jer, det kan jeg ikke sige. Jeg er sikker på, at du nok i starten vil mærke et tomrum, hvis I ikke længere skal være sammen, og du vil nok komme til at mærke ensomheden. Selvom det er ubehagelig følelse at tænke på, så går den over igen. Det er bare en af konsekvenserne ved at skulle gøre et forhold forbi.
Jeg tænker, at nu er det egentlig op til dig selv, at finde ud af, hvad der så skal ske herfra. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er det rigtige at gøre i dette tilfælde, andet end at jeg synes, du skal følge dit hjerte, og gøre det, som føles mest rigtig for dig. Måske I har brug for en pause til at mærke efter, hvordan I egentlig har det. Måske du kommer til at savne ham så meget, at du gerne vil fortsætte. Eller måske finder du ud af, at det bare ikke skal være jer to mere. Selvom det er svært lige nu at finde ud af, hvad du skal gøre, så er jeg sikker på, at du nok skal træffe det rigtig valg.
Jeg håber, du kan bruge mit svar og finde ud af, hvad du skal gøre.
I hvert fald vil jeg ønske dig held og lykke fremover.
Kærlig hilsen,
Anna