Alt, alt for meget...
brevkassespørgsmål
Alt, alt for meget...
For i tiden: Det hele startede da jeg var 11 år, jeg gik i 5. klasse og var glad for at gå i skole. Jeg havde mange venner som jeg tit var sammen med. Men pludselig fik jeg øje på et spil, som hed Habbo (spiller det stadig, bare ikke så meget). Jeg blev mere og mere "afhængelig" af spillet, hvilket ikke var ret godt. Men de venner og veninder jeg engang havde begyndte at blive meget mere uvenlige over for mig. Og jeg begyndte kun at være sammen med min bedste veninde. Jeg begyndte at få det meget dårligt, da jeg faktisk er meget følelsesladet (mine handlinger blir på en måde styret af mine følelser). Jeg fik nogle gode net-venner på Habbo, som jeg faktisk stadig er venner med. Og jeg mødte en dreng, som jeg blev meget tiltrukket af. Min bedste ven forlod mig, da jeg skulle på ferie i 2 uger. Jeg skulle hen til Kina, og hun vidste selvfølgelig at hun ville blive meget alene. Så hun snakkede med vores klasse lærer og alle de andre piger. Og da jeg så kom tilbage ignorerede hun mig den første uge, og jeg havde ingen andre at gå hen til. Og det har jeg stadig ikke. Da jeg blev 12 år begyndte jeg at cutte, fordi jeg var meget alene. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og de eneste venner jeg havde, var faktisk dem fra nettet. De hjalp mig igennem mit år. I pinse mødte jeg ham. Jeg var sammen med ham i 2 timer, hvorefter jeg skulle afsted til et traf. Det var nu ret hyggeligt<3 Besøget: En dag fik vi besøg af nogle fra Cyberhus, hvilket var derfor jeg lærte dem her side at kende. Ham vi fik besøg af var meget flink, og meget rar at tale med. Men nu har jeg for alvor brug for jeres hjælp! Nutiden: Verden er lidt anderledes nu. Jeg har ikke helt nogle venner tilbage, men har stadig nogle jeg lige kan tage hen og snakke med og være sammen med ovre i skolen. Men jeg sidder for det meste alene. Jeg synes stadig at skolen er spændende, men alle de andre fra min klasse er meget larmende, da de ikke er så interesseret i det vi laver derhenne. Jeg mødte ham igen i efterårsferien, og vi havde skrevet meget godt sammen inden da. Og jeg havde fundet ud af, at vi godt kunne lide hinanden på samme måde. Ham og jeg skulle være sammen i 3 dage og 2 nætter, hvor han skulle sove sammen med mig. Nætterne var nogle jeg ikke helt glemmer. Vi var sammen på en måde, som jeg havde ønsket vi først havde ventet til, til at jeg var 15 år mindst. Vi glemte beskyttelse, da vi bare hyggede os og var glade sammen. Da han skulle afsted, blev jeg meget ked af det. Fordi jeg vidste, at jeg ikke ville se ham lige med det samme igen. Og nu er der gået en måned, og jeg er meget nervøs for, om jeg nu er blevet gravid. Er jeg mon det? Grunde: - Jeg har taget meget på. - Jeg er blevet meget sulten, meget ofte. - Jeg har ondt i maven, og går grundt og er ked. - Jeg har mavepinde og hovedpine uden at have feber eller noget. Hjælp..: Jeg ville blive meget glad for, hvis I kunne hjælpe! - Tak på forhånd.
Svar:
Hej
Jeg synes det er vigtigt først og fremmest at finde ud af om du er gravid. Du kan købe en graviditetstest på apoteket som er meget let og hurtig at bruge i en urinprøve. Mener den kan fås til omkring 100kr. Der er selvfølgelig også mulighed for at gå til lægen og få lavet testen gratis. Hvilken løsning du synes bedst om ved jeg ikke - fordi det kræver jo at du skal i kontakt med nogen omkring det. Jeg ville jo helt klart ønske for dig at du har så godt et forhold til din mor at du kunne betro dig til hende. Har du mon det ??, fordi det er virkelig stort at gå med for dig selv - altså tanken om at være gravid!. Jeg ved jo heller ikke hvordan det ser ud med din menstruation!! Dvs om du overhovedet er begyndt på at få det og hvis ja - ved du så hvornår du skal have den næste ?. I hvert fald er det vigtigt at få vished om du er gravid, nu så tidligt som muligt - og hvis ikke du har et trygt og fortroligt forhold til din mor så er der måske en anden voksen ? som du kunne bede om hjælp til enten at gå på apoteket eller til lægen?. Selvfølgelig er der også mulighed for at du kan gå alene, men det kan være en kæmpestor lettelse af dele noget så stort med et menneske man har tillid til.
Du fortæller at du føler dig meget alene og titlen på dit brev er "alt, alt for meget". Når man har det sådan at det hele føles som alt alt for meget, så er det jo netop fordi at det ER for meget du er alene om. Og det har du vist været siden du var 11år som jeg forstår dig. At du også cutter er jo et tydeligt signal på netop det. Vi kan hjælpe dig i chatrådgivningen med at finde ud af hvem i din omgangskreds (eller udenfor) som vil kunne støtte dig bedst i denne svære tid. Jeg kender jo ikke til hvilke mennesker der er omkring dig eller noget til dine familieforhold - men jeg er helt enig med dig i at du bærer på alt alt for meget og at du trænger til at få hjælp. Nettet er helt fantastisk og det er dejligt at du bruger det - også at du har fundet venner på Habbo og ikke mindst at du har fundet frem til Cyberhus. ..... Dog er der ting som ikke kan klares over nettet og hvor man er nødt at skal i direkte kontakt for at blive hjulpet helt igennem - og dèr skal vi hen nu...!
Du kan godt klare det og du er langt langt fra den eneste som har prøvet at blive grebet af en god stemning med en dreng eller pige, så man ikke lige får tænkt sig helt om, før bagefter. Den slags sker og det skal du ikke skamme dig over.
Når du har betroet dig til et menneske du stoler på og får den hjælp du har brug for til at komme videre, vil du føle lettelse og overskud til nye venskaber og kan stille og roligt bevæge dig ud af ensomheden..... Og hvor er det bare fedt at du på trods af alt det svære, stadig synes at skolen er spændende. Nysgerrighed og lyst til at lære er en god drivkraft som kan bære dig langt :)
De forskellige fysiske skavanker du oplever behøver ikke at skyldes graviditet - kroppen kan sagtens påvirkes sådan af netop ensomhedens smerte. Men stadig er det vigtigt at få afklaret.
Mange hilsner fra Denise
Relateret indhold
Angst?
Hej Cyberhus
Jeg har lagt mærke til de seneste mange måneder, at jeg er begyndt at bekymre mig rigtig meget for mine nærmeste. Altså i sådan en grad, at jeg bliver virkelig paranoid, hvis mine forældre fx ikke er kommet hjem fra arbejde og klokken er mange, så begynder jeg at få alle...
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
er det et overgreb?
Hej, er det her et overgreb eller hvad er det? og er det slemt?
En aften efter min mor fik en blodprop kom min pap far fuld ind på mit værelse, imens min mor sov.
Han begyndte først at slå mig 3 gange i maven, med hans hænder/knytnæve, han lagde alle hans kræfter i.
Efter det...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Føler intet og alligevel alt for meget
Hej Cyberhus. Jeg føler ikke rigtigt noget mere? Sådan alting er bare lidt ligegyldigt, og intet gør mig glad længere. Ting jeg plejede at elske er på samme måde, de er bare ting jeg ikke gider mere. Når jeg er sammen med mine venner går det lidt bedre, men føler mig stadig ikke rigtig glad også...
Luna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
