øhhhh hvad sker der?

brevkassespørgsmål

øhhhh hvad sker der?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej. Jeg har i lang tid haft en super klam lugt ved mit underliv. Jeg er i bad hver dag, vasker mig med vand og masser af sæbe, men lugten kommer igen efter ca 20 min. Det er super pinligt at side med spræte ben da jeg er bange for at nogle kan lugte det når jeg er i skole. Jeg kan selv lugte det. Vil bare ikke være sådan en der bare lugter og er mega klam. Jeg prøver også at bruge parfume og rigtig meget deodorant for at sikre mig at det ikke en sved jeg lugter af. HJÆÆÆÆLP MIG

Svar: 

Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål - jeg kan godt forstå, du synes, det er irriterende. Det kan dog godt være, du selv er med til at forværre problemet:

Alle kvinders underliv er beboet af harmløse bakterier - den såkaldte normale bakterieflora. Når en kvinde kommer i puberteten og snart skal have menstruationer eller er begyndt hermed, ændres floraen en smule. Og dermed duften. Og kvinden får også selv en anderledes duft pgå øget mængde kvindeligt kønshormon mv.

Det får mange kvinder til at være ekstra grundige med hygiejnen i underlivet, hvilket kan svække den normale bakterieflora og måske endda slå den ihjel. Herved kommer der andre bakterier i underlivet, og disse kan lugte anderledes, nogle endda dårligt. I nogle tilfælde kommer der en decideret infektion.

Det er derfor vigtigt, at man som kvinde er nænsom med hygiejnen. Oftest skal man kun vaske underlivet med rent vand; og allerhøjest med meget mild intimsæbe. Aldrig med shampoo, bodysæbe eller andet. Og ALDRIG med parfume!
Næste skridt kan være, at man køber nogle stikpiller på apoteket. De indeholder normale underlivsbakterier og skal føres op i skeden.

I dit tilfælde tror jeg nu nok, jeg vil anbefale dig at gå til din læge, som kan undersøge dig og vurdere, om du skulle have en infektion, som skal behandles.
Din læge kan også give instruktion i forhold til hygiejne i underlivet.

Mvh Kasper, læge

KasperAs billede
Kasper har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program