Forvirring og parforhold

forumspørgsmål

Forvirring og parforhold

forumspørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 7 år 1 uge siden

Hej, jeg er en fyr på 21 som har gået rundt med disse tanker i noget tid, og jeg tænkte at jeg ville prøve at uddybe hvad der foregår i mit hoved for tiden, og forhåbentlig kunne få noget respons :)
Det er sådan at jeg har været sammen med min kæreste i 4-5 år nu. Vi har tidligere gået fra hinanden, men fandt hurtigt sammen igen.
Det er sådan, at jeg virkelig er i tvivl om jeg burde afslutte forholdet, da jeg har haft lidt blandede følelser for tiden. Det skyldes at jeg har mødt en pige, som jeg virkelig holder af, og jeg er bange for at jeg er ved at danne følelser for hende, og muligvis har fået et "crush" på hende. Desuden er jeg næsten overbevist om at hun har det på samme måde, da jeg ved en fejl (på hendes computer) så hendes veninde skrive til hende angående mig, på en måde som virkede som om hun også har et "crush" på mig. Denne veninde har jeg hørt om, men aldrig mødt, og desuden ved de ikke at jeg kom til at se det.
Jeg tænker ikke rigtigt på andet, og det faktum at jeg næsten er sikker på, at hun har det på samme måde, gør det også bare mere svært at prøve at vedligeholde mit forhold til min kæreste. Jeg elsker min kæreste, men jeg ved ikke om jeg stadig er forelsket i hende. Jeg har ikke sagt noget af dette til hende, da jeg ikke ved hvordan.
Et af de store spørgsmål i mit hoved er om jeg burde prøve at redde forholdet eller om jeg burde gøre det forbi?
Selv hvis jeg har taget fejl og der ingen følelser er fra den anden pige, så ved jeg ikke om det er sundt for et forhold at fortsætte, hvis jeg har haft "wandering eyes", og faktisk har haft en mindre crush på en anden.. (det skal lige siges at jeg aldrig har været utro, og aldrig kunne finde på det)
På forhånd tak.

Kommentarer

Hej!
Først og fremmest, undskyld på forhånd for et MEGET langt svar.

Det virker for mig som om at du har gjort dig mange tanker omkring det her. Ros til dig for det, det er godt at du har hjertet med dig.

Du skal lige vide, at folk har MEGET forskellige meninger til hvad man burde gøre i sådan en situation - nogle vil sige at du skal kæmpe for dit nuværende forhold, andre siger at du bør droppe det og komme videre. Men det er altså op til dig.
Men det du føler er faktisk slet ikke unormalt eller forkert; Det er et alment 'problem' og bliver ofte portrætteret alle vegne - reklamer/film/serier osv. for det er noget af det mest normale i et forhold/ægteskab at der er en der - ligesom dig - faktisk får et crush på en anden selvom de er i et forhold. Forskellen er oftest bare hvordan man handler på det, og du er IKKE utro, så igen: Kæmpe ros. For det er nemlig heller ikke alle der har sådan en morale. :)

Når alt det er sagt, så kan jeg personligt fortælle, at jeg også har prøvet det, og jeg har endda været meget langt ude med det, såsom at overveje hvordan jeg kunne score den anden og ligesom have den hjemme til når jeg slog op med ham jeg var sammen med - ja jeg er overhovedet ikke stolt af det den dag i dag, tro mig.
Men jeg kæmpede videre. Og det er en generel holdning jeg har, afhængigt af situationen, for personligt vil jeg hellere give det forhold jeg er i en skalle af arbejde og så måske slå op senere og vide at i det mindste prøvede jeg. Det er bare mig. Og det betyder ikke at du SKAL gøre det samme.
I et andet forhold droppede jeg ham dog bare, men det var også et rigtig usundt forhold.

Det eneste jeg kan råde dig til er: Tænk over det. Og husk på at selvom det ikke virker sådan, så har du IKKE travlt med at beslutte dig! Du skal beslutte dig i dit eget tempo, ikke skynd dig for din kærestes eller crushs' skyld, for det ender ikke altid lige godt.

Hvad jeg tænker du kan tage til overvejelse er:
- Er der noget galt i dit forhold siden du måske vil ud af det?
Hvis ja, hvad? Og kan det ordnes? Hvad vil det kræve, og er du parat til at arbejde for det?
- Måske fortæl din kæreste det? Det kan gøre nas for jer begge, og det er jo ikke for at såre hende selvfølgelig, men lad os sige at hun måske også har det sådan? Så kan I måske blive enige om hvad I gør?
- Overvej hvorfor du kan lide hende den anden: Hvad har hun som din kæreste ikke har? Igen, det er ikke for at være ond. Men jeg tænker typisk over dette spørgsmål fordi at det gør det lettere at finde ud af om du er vild med hende den anden fordi hun reelt set er sødere/sjovere/whatever end din kæreste, eller om det 'bare' er fordi at hun er lidt spændende her i starten og at du nok ikke vil hende om f.eks 3 måneder. Jeg prøver slet ikke at være hård, for du virker super sød, men det er slet ikke unormalt at søge nye og spændende ting hvis man sidder i en kedelig rutine med sin nuværende partner eller der faktisk er noget galt i jeres forhold.
Jeg spurgte også mig selv dette ved mit sidste forhold, hvor jeg blev SÅ vild med en anden mens jeg var sammen med ham, og det viste sig faktisk at jeg var blevet forelsket i ham her, fordi han på mange måder behandlede mig så meget bedre end min daværende partner, og så kunne jeg jo godt se at det faktisk var et ret usundt forhold jeg var i, så derfor slog jeg op.

Så du kan godt se at der er mange aspekter i det. Men det er SÅ fedt at se at du tænker dig om og søger hjælp, fremfor at være utro eller noget andet der helt bestemt kunne såre din partner. Det er virkelig ikke alle der tænker sig så godt om.
Jeg håber at dette kunne hjælpe lidt, og held og lykke med det - må du finde lykke uanset hvad du vælger!

486

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program