Er det normalt?
Er det normalt?
Hej jeg er en pige på 17 år som der aldrig har haft sex eller haft noget inde i mig og fandt for et par års siden en dejlig følelse som jeg vil tro er en orgasme jeg fyldte en sok og med andre sokker og puttede den ind i mine bukser og gned mig på min seng indtil følelsen kom. Jeg synes selv det er underligt men bryder mig ik om at røre med min hånd og tør heller ik masse en finger eller andet ind så ved ik hvad jeg skal gøre eller om det er normalt..
Kære dig
Tak fordi du skriver! Jeg er umiddelbart faktisk helt sikker på, at det netop er en orgasme, du har oplevet. Som du selv siger, er det en rigtig dejlig følelse, og det er sundt og godt at udforske sin krop og finde ud, hvad der føles godt, og hvad der ikke føles godt. Når man får orgasme udløses der nogle forskellige hormoner i hjernen, der både gør en glad og gør en godt tilpas i sin egen krop. Derudover er orgasmer også sundt for helbredet (læs mere om orgasmer her). Så der er faktisk kun positive ting ved orgasmer! De fleste mennesker, der oplever orgasmer vil også få lyst til orgasme ret ofte. Det er meget forskelligt, hvordan man bedst får orgasme. Nogle kvinder får lettest orgasme med at stimulere klitoris, som sidder lige foran urinrøret (sådan en lille ærteformet dims, du kan se hvis du flytter skamlæberne lidt, se mere her), andre kan få orgasme ved penetrering (for eksempel med en dildo, pik eller fingre), og nogle kvinder kan faktisk få orgasme bare ved at få stimuleret brystvorterne. Så der er mange forskellige måder at udforske sin krop på, og det hele er helt normalt. Det er også helt normalt måske ikke at være så interesseret i at stikke fingre op eller røre med fingrene. Det kan være det kommer, det kan også være, det bare ikke lige er noget, du har lyst til, og det er helt okay.
Så husk! Det er HELT normalt det, du gør. Der er intet galt med orgasmer, det er bare dejligt, at du kan lære din krop at kende sådan! Så nyd du det bare! Du er altid velkommen til at komme forbi chatten eller skrive igen!
Sophie