Hej med dig.

Jeg kan forstå, at du er bekymret for denne her dreng, dine forældre har i pleje. Først vil jeg sige, at det er rigtig dejligt, at du bekymrer dig sådan, for det viser, at han har en god plejesøster, der gerne vil hjælpe. Det er en utrolig god egenskab at have, men det kan være rigtig svært, når man ikke helt ved, hvad man skal gøre for at hjælpe.

Du spørger ind til, hvad man kan gøre i denne her situation, hvor han kommer hjem og reagerer meget voldsomt, når han har haft samvær med sine forældre. Det er rigtig svært og utrolig svært for dig at gøre noget konkret. Det bedste du kan gøre, er at lade ham vide, at du er der til at støtte ham. Når han reagerer voldsomt, er det selvfølgelig ikke muligt at gøre så meget, men du kan fortælle ham, når han er faldet til ro, at det er okay og at du gerne vil snakke med ham om det, hvis han har lyst. Ellers kan du bare være der for ham, lege med ham og forsøge at få ham til at føle, at han er velkommen. Hvis du oplever, at der er behov for, at der skal gøres noget mere, kan du snakke med dine forældre om det. Du kan spørge ind til, om han får alt den hjælp, han kan få. Når man har det svært, som han nok har det, er det også lidt af en proces at få det bedre. Derfor kan det selvfølgelig godt tage tid, men det lyder til, at han får hjælp både fra jeres hjem og at kommunen er med inde over det. Det er rigtig svært at vente på og kræver tålmodighed, men det bedste du kan gøre er at give ham den tålmodighed og være der for ham. At tænke, at der er sket noget, når han kommer hjem og bliver voldsom er en helt almindelig tanke. Det er sådan, at det kan være rigtig svært for et barn i den alder ikke at have en fast base og ikke være sikker på, om han hører til hos sine forældre eller hos dine forældre. Det kan sagtens være de frustrationer, han kommer ud med, når han kommer hjem og det kan sagtens være, at der ikke er sket noget ubehageligt under samværet. 

Jeg forstår godt, at det ikke kan være nemt at se på, at han har det skidt. På den anden side skal du huske, at du også skal være i hjemmet og kunne være dig selv. Det er også vigtigt, at du føler, at du kan have lov til at være ked af det eller sur og have behov for dine forældres omsorg. At være der for din plejebror betyder ikke, at du skal sætte dig selv til side. Det er rigtig dejligt, at du bekymrer dig. Selvom det kan være svært at se, om der sker forbedringer for ham, kan det være en trøst i sig selv, når han har det skidt, at han ved, at du er der for ham. Også selvom han måske ikke tager imod din invitation. Hvis du bliver ved med at være sød ved ham, når han er ked af det, selv når han ikke er så sød, kan det være med til at vise ham, at uanset hvad så har han en, han kan stole på. Det er ikke nemt at se de små fremskridt, der kan være, men i sidste ende betyder det rigtig meget, at man har en støtte, når man har det svært. Det kan være, at den støtte delvist kunne være dig og her er din plejebror rigtig heldig at være kommet til et hjem med en som dig. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. 

Med venlig hilsen Signe.