En fyr.
En fyr.
Hej Cyberhus. Jeg har haft noget kørende med en dreng i ca. lidt over en uge, som jeg rigtig godt kan lide. Men problemet er, at min søster har tjekket min telefon, og da hun havde min telefon, så poppede der en besked op fra ham. Hun spørger mig derefter "Hvem er det her?" Og kort tid efter ringer hun ham op, og siger at han ikke skal kontakte mig længere. Mine forældrer er indvandrer, så det er ikke lige rigtig noget man må havde i islam. De har taget min telefon, og slettet alle mine sociale medier samt. med en regel om, at jeg ikke må forlade huset undtagen når jeg skal i skole eller på arbejde. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og mit liv er bare fulstændig ødelagt. Jeg er så trist, og jeg græder bare hver dag, følger mig pinligtberørt efter situationen med ham, og jeg er også begyndt at cutte lidt i min arm. Jeg elsker den blod der kommer ud af sårene, imens tårerne falder ned og mødes med det røde stof...
Kære dig
Det er meget grænseoverskridende når andre straffer en, for noget som ikke føles eller virker forkert, og det er en naturlig reaktion at man bliver rigtig ked af det. Så jeg kan virkelig godt forstå at du føler dig frustreret og trist, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os.
Du skriver at du har haft noget kørende med en fyr i en uges tid, men at det nu er blevet meget pludseligt stoppet af din familie. Uanset hvilket familie man kommer fra, så er det klart at du er såret og frustreret. De har jo straffet dig for at være glad for en anden person - eller med andre ord, så har de straffet dig for at være glad - og det er bare vildt uretfærdigt. Jeg må indrømme at jeg ikke kender så meget til hvad reglerne er i en muslimsk familie, men det er ikke okay at de har tvunget dig til at isolere dig, og forsøger at kontrollere hvor du må være. Det kaldes også for negativ social kontrol, og handler om at sanktioner (straf) som i høj grad begrænser din adfærd og dine rettighed. Det kan betyde at du begynder at føle dig forkert, fordi du pludselig oplever at dine egne værdier er meget forskellige fra din families eller netværks værdier. Det er en følelse som er utrolig svær at bære alene, og jeg mistænker at det måske er derfor at du er begyndt at skade dig selv.
Selvskade er et alvorligt råb om hjælp, og det bekymrer mig meget at du er begyndt at skade dig selv. For nogen, ligesom dig, kan det være en måde at komme væk fra de svære følelser, og som du selv siger, så hjælper det måske lige her og nu, men på sigt er det en meget usund strategi, som virkelig kan være farlig. Jeg kan godt forstå at du har brug for at komme væk fra følelserne, men husk på at dit liv stadig er langt, og at selvom det føles som om det er ødelagt, så er det dine meget sårede og frustrede følelser der fylder lige nu. Og det må de gerne. Du må gerne føle dig ked af det, frustreret og endda vred! Du er blevet uretfærdigt behandlet, og det du gjorde, er jo noget som for langt de fleste andre teenagepiger, er helt normalt. Nemlig at blive glad for en fyr og ville lære ham at kende.
Når det så er sagt, så er det ikke altid en god idé at reagere voldsomt når man føler sig udsat for noget voldsomt, som fx at stikke af eller bryde helt med familien. Nogle gange kan man tilpasse sig og forhandle sig til mere råderum, mens begge parter (dig og din familie) får tid til at køle af. Lige nu er dine forældre ret vrede, men de vil med tiden falde lidt til ro. Når det sker, så kan du prøve at forhandle dig til fx at få lov til at installere de sociale medier igen. De sociale medier er efterhånden blevet så stor en del af unges hverdag, så det kan føles som om man får hugget sin arm af, hvis man ikke må være "på". De er også mange steder en vigtig del af skolen, ift. at snakke med de andre om lektier. Fordi det skal være en forhandling, så skal du også være klar til at efterleve nogle af de regler som dine forældre har sat op. Så må du overleve med at du ikke må være ude, undtaget i skole eller på arbejde, i et stykke tid. Det kan du så forhandle om, når I er kommet lidt længere væk fra følelserne (tid læger alle sår).
Jeg ved godt at det føles utrolig uretfærdigt, og at du har mest lyst til at forsvinde væk fra følelserne, men du kan godt klare det! Du er en stærk pige, som har valgt en usund måde at slippe af med følelserne på (selvskade), men som samtidig har valgt at søge hjælp fremfor at gå med det hele selv. Det fortæller mig at du gerne vil have det bedre, og at du også er i stand til det - på en anden måde end ved at skade dig selv!
Her til sidst vil jeg gerne anbefale dig at tjekket EtniskUng.dk ud. De kan fortælle dig en hel masse om hvilke rettigheder du har krav på, og hvordan du bedst muligt kan begrænse eller helt fjerne den sociale kontrol. De har både en anonym telefonlinje, og de har også en anonym brevkasse.
Jeg håber du kan bruge mit svar!
Kærlig hilsen
Signe