Er jeg overvægtig?
Er jeg overvægtig?
hej lægebrevkasse
jeg er en pige på 19 år. Jeg er omkring 165 cm høj og sidst jeg vejede mig vejede jeg 64,8 kg. Jeg er bare for at jeg er overvægtig for jeg synes det lyder som rimelig meget. Min mave buler sådan ret meget ud synes jeg. Om man kan tydeligt se det på mine hofter. Jeg har sådan en tyk delle hele vejen rundt. Jeg vil bare så gerne have den til at forsvinde for jeg synes virkelig det ser forfærdeligt ud.
Mitspørgsmål er om jeg er overvægtig med den vægt jeg har? Og hvad jeg kan gøre for at jeg kan tabe mig? Jeg bor i egen lejlighed, så jeg kommer tit til at købe alle mulige snacs og jeg går og snacer / spiser konstant fordi jeg keder mig nogen gange. Jeg ved altså virkelig ikke hvad jeg skal gøre nu...
Kære du
Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. Det er ubehageligt at føle sig tyk, samtidigt med at have fornemmelsen af, at man ikke kan styre, hvad man spiser.
Som udgangspunkt skal din vægt - udfra din højde, ligge mellem 50-68kg. Dvs, at din vægt er i normalområdet. Men det har selvfølgeligt en betydning, hvis du stille og roligt tager på i vægt.
Som udgangspunkt er det vigtigt at få mindst 30min motion daligt. Øger du bare stille og roligt i vægt, ja så indtager du flere kalorier end du bruger. Den eneste, der kan lave om på det er dig selv.
I forhold til spisevaner er det meget vigtigt med faste mættende måltider. Dvs de 3 hovedmåltider, morgen, middag og aften. samt formenteligt også mellemmåltider, der kan bestå af frugt (i små mængder)/grønt/grovbrø/grov knækbrød med magert pålæg. Lav evt. et skema over dagens måltider med hvornår og hvad du spiser. Hvis du spiser nogle gode hovedmåltider er du mæt i længere tid ad gangen og har brug for færre usunde snacks. Det kan være en ide, at finde ud af, hvad du kan/skal lave istedet for spiseriet. Have en plan. Det kunne være at skifte snacken ud med 10 englehop, så bliver man da distraheret (det er blot et eksempel)
Et godt sted at starte er også at skrue ned for indtaget af søde drikke, både dem med sukker, men også light produkter. Sukkeret gør giver for mange kalorier og sødestofferne har tendens til at gøre en mere sulten. Så max 0,5L per uge.
Hos mange læger er det også muligt at få en samtale til at snakke om vægt og kost. Nogle steder er det ved lægen og men mange steder har de ansat en sygeplejerske, der er rigtigt god til den slags.
Så konklusionen er, hvis din vægt er stabil er det helt ok - så er du IKKE overvægtig, men er din vægt langsomt på vej op - ja så skal der hellere sættes ind nu end senere og jeg håber du kan bruge mine råd. Det vigtigste er at du bruger færre kalorier end du spiser.
Mange hilsner
Eva