Kære du

Det er tydeligt for mig at du har det rigtig svært lige nu. Samtidig tænker jeg at der midt i alt det mørke må spirre et lille håb. Et håb, der har fået dig til at skrive i brevkassen, og det er jeg rigtig glad for. 

Når du spørger om det her med at give op, går jeg ud fra du mener, hvornår det er i orden at begå selvmord?
Det tror jeg ikke der er et enkelt svar på. Nogle vil mene det aldrig er i orden. Andre vil mene det er når alt håb er væk. Andre igen, vil måske sige at det er et helt umuligt spørgsmål at svare på. Jeg kan ikke give dig et klart svar. 

Men jeg kan fortælle dig at jeg har været så heldig at møde mange. Rigtig rigtig mange mennesker der er lykkedes med at ændre det svære liv. Mennesker der har haft så ondt i livet, så døden virkede som den eneste udvej. Ikke fordi de egentlig ønskede at dø. Men nærmere fordi de ønskede fred fra tankerne. Fred fra smerten indeni. Fordi de så brændende ønskede sig at tingene blev anderledes.  

Jeg har oplevet det så mange gange før, at jeg er sikker på at det også kan lykkes for dig. Når man har så ondt indeni, at man føler sig langt langt nede i "et hul", kan det være umuligt at se , hvordan man kan få det bedre. Men det behøver ikke betyde at det ikke kan lade sig gøre. Med hjælp fra andre, kan det lade sig gøre. Lige gyldigt hvor uoverskueligt og sort det måske ser ud. Så kan det lykkes. 

Jeg kan høre at du har kæmpet som en vild. At du så inderligt ønsker at have det godt. Men at du ikke føler det nytter. Når jeg læser dit brev, fornemmer jeg at du går alene med de her tanker. At du har prøvet at kæmpe, hver eneste dag...alene.  Alene er kampen mod svære tanker særlig svær. Det er svært at tvinge sig selv til at tænke og føle anderledes. Man kan også sige at det er umuligt at finde løsninger på problemer, ved at bruge den samme måde at tænke på som skabte problemerne i første omgang. Hvis man kæmper alene, vil man ofte komme til at tænke i de samme mønstre og derfor vil de samme tanker og følelser, blive ved med at vende tilbage. Man vil ofte komme til at køre i ring, og derfor føles det som om der ikke findes en vej ud. Men sådan er det slet ikke. Der findes en vej ud...men du behøver hjælp til at finde den.
Det her er ikke noget særligt for dig. Det er ikke fordi du er særlig dårlig til at løse problemer eller håndtere følelser. Det er en hel naturlig del af at være menneske. De oplevelser du har haft gennem livet. De tanker du har om dig selv. Den måde du forstår dig selv og verden på. Det er alt sammen noget der får dig til at tænke og handle på helt bestemte måder. Nogle gange har vi alle brug for hjælp, til at se os selv på en anden måde. Til at forstå os selv på en anden måde. Så vi kan handle anderledes end vi ellers ville gøre. 

Forestil dig at du, og jeg, står på et kunstmuseum, og kigger på det samme billede. Det er et kæmpe billede, med masser af farver og hundredevis af streger og penselstrøg. Vi vil kigge på det samme billede. Men vi vil højest sansynligt se forskellige ting. Måske ser vi begge to den grønne farver, men vi oplever den som forskellige nuancer af grøn. Måske ser du i det ene hjørne nogle streger, men fra den vinkel jeg står, synes jeg det ligner en fugl. I første omgang kan du slet ikke se det, men når du prøver at stå præcis hvor jeg står, og jeg fortæller dig hvad det er der gør at jeg kan se en fugl...så kommer den måske lige så stille til syne for dig også. 

Sådan er det faktisk også med følelser og tanker. Med den måde man ser sig selv og de muligheder der er for at ændre sit liv, til noget bedre. Derfra hvor du står lige nu, kan du ikke se andre muligheder end døden. Jeg er overbevist om at du med tiden kan opdage andre muligheder, hvis du får hjælp til at forstå dig selv, dine tanker og din smerte på en anden måde. 

Du har taget et enormt stort og vigtigt skridt, og skrevet her i brevkassen. Jeg er sikker på du kan skabe en god forandring i dit liv, hvis du tager flere skridt og får mere hjælp. Jeg ved det kan lykkes. 
Når du har det så svært som du fortæller om her, tænker jeg at du måske har brug for professionel hjælp. Det kan være fra en psykolog, eller en anden form for rådgiver. Din læge kan hjælpe dig med en henvisning til en psykolog. Din kommune kan også hjælpe dig med samtaler med en ungerådgiver. I de fleste kommuner kan du endda starte ud med en anonym snak med en ungerådgiver, der er vandt til at tale med unge der har det rigtig svært. 
Måske har du andre voksne omkring dig der kan hjælpe mere end du lige tænker. Forældre, anden familie, andre voksne som du er tryg ved? 
Når tankerne er værst kan du også altid ringe til Livslinien og snakke helt anonymt med en rådgiver. De har åbent alle dage fra kl. 11 om formiddagen til kl. 03 om natten. Du kan ringe til Livslinien på tlf. 70 201 201. Du behøver ikke gå alene med dine tanker og din kamp. Du kan få hjælp, og du kan lykkes med at skabe en ændring i dit liv. Du kan få det bedre, og skabe dig en hverdag du kan holde ud af leve i. Jeg ved det kan lykkes. 

Hold fast i håbet, lige meget hvor lille det er. Bliv ved med at kæmpe, og bed om hjælp. Også hvis det føles som om det ikke hjælper i første omgang...så søg mere hjælp. Det kan og det vil lykkes. 

Mange tanker herfra
Niels-Christian