Kæreste du.

Det lyder utrolig svært, det du går igennem. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret og ulykkelig over, at du er hvor du er. Det lyder helt vildt udfordrende, der er ikke noget at sige til, at håbet ikke altid er der.

Det er en kæmpe udfordring at skulle diagnosticeres med noget kronisk, som du, og de tanker, du har om det hele, er ikke unormale, når man skal erkende den slags ting. Det kan virke ufattelig urimeligt, at det lige præcis er en selv, det skal gå ud over. At det er en selv, der skal gå med de er lidelser og udfordringer, hvorfor det ikke kunne være en anden, der var uheldig. Disse tanker kan man lade sig styre af resten af sit liv. Det er ikke sikkert, de bare forsvinder, og at livet pludselig bare bliver godt og let igen. Man kan blive slået helt ud af den ulykke, man er blevet ramt af, man kan overbevise sig selv om, at man aldrig bliver glad igen, og at ens liv er ødelagt. Man kan bruge resten af sit liv på at ærgre sig over det liv, man ikke fik lov at leve. Det tager lang tid at tage hånd om disse tanker. At acceptere deres eksistens. At kontrollere dem. Og at ændre dem. Bare det overhovedet at tro på, at disse tanker kan ændres, kan tage lang tid. Det er okay, hvis det ikke lykkes i første omgang, og det er okay, hvis det kræver hjælp udefra. Men du kan godt komme til at nyde livet igen, du kan godt komme til at sætte pris på de ting du kan og har, fremfor konstant at være ked af det du ikke kan og det du ikke har. Du er stærk, du lever endnu, og det er værd at prøve. For livet er skønt, også for dig.

Jeg kan godt forstå, at det er svært at snakke om din sygdom, når der ikke er så mange der kender til den. Mange kronisk syge, og især de, der har sygdomme, som måske ikke er forklaret endnu, føler meget skyld og tvivl omkring deres lidelser. Måske fordi de er bange for, at andre tror, det er noget de finder på. Måske du har brug for at kunne fortælle andre lidt mere om din sygdom? Måske du kender denne side, måske ikke, men jeg synes, den er ret god. Her står der en masse om din lidelse, ME, og oppe i højre hjørne er et link til deres facebookside, hvilket måske også kunne være rart at være en del af. Der står også lidt om behandling, som måske kunne være rart at læse. Jeg tænker i hvert fald, at det måske kunne være en god start for dig at vide mere om din lidelse og have mulighed for at følge med i forskningen. Der står utrolig meget om ME på ovenstående link, altså om lidelsen i sig selv, hvad det indebærer, hvordan andre oplever det osv. Det kunne måske være rart for dig at have mulighed for også at henvise andre til, hvis de ikke forstår, hvordan du har det. Hvis du har brug for flere sider at læse om ME, så kig eventuelt her, det står godt nok på engelsk, men måske det kan hjælpe alligevel. Jeg fandt også to artikler skrevet af to kvinder med ME, som er ret rørende. De skriver lidt om, hvordan de har lært at acceptere deres diagnoser, du kan læse mere her og her. Siden de to kvinders fortællinger findes på, er en kampagne, 'kan du se mig' hedder den. Den handler nemlig om livet med kronisk sygdom, og der er mange der deler deres historier, og der er ligeledes links til bla. Facebook.

Jeg håber virkelig, du vil bruge lidt til på at læse lidt på de her sider, og at det at læse andres historier og læse mere om din lidelse, vil give dig bare lidt håb igen. For du fortjener at leve, og du KAN leve. Du nævner, at du er begyndt at tage stoffer i håbet om, at det dræber dig en dag. Jeg tror, der er mange, der bruger stoffer og alkohol på den måde, men jeg vil gerne have, du ved, at du fortjener et bedre liv end det, hvor du prøver at forsvinde. Du ER stærk. Det er ikke godt at bruge stoffer på den måde, du gør, men jeg forstår godt, hvorfor du gør det. Jeg håber inderligt, at dit behov for at tage stoffer forsvinder. Den største erkendelse lige nu for dig er nok, at din lidelse ikke nødvendigvis forsvinder. Men livet er stadig smukt, og du fortjener at leve. Det er nødvendigt at acceptere den situation, du er i, hvis du skal videre. Selvom det måske virker meget uoverskueligt lige nu, så er du det værd. Dit liv er det værd. Jeg er sikker på, at du har mennesker omkring dig, som elsker dig, og som du elsker. Det er okay at få hjælp og støtte af dem. Du KAN klare det, og det skal nok gå. Livet er det værd.

Jeg håber, at mit svar hjælper dig lidt på vej. Jeg håber, du vil skrive igen, eller måske komme i vores 1-1 chat og snakke mere, hvis du har lyst. Du behøver ikke gå med det her alene.

Kærlige tanker

Sophie