Glemt sidste p-pille
Glemt sidste p-pille
Hej
Jeg har et spørgsmål, som jeg virkelig håber at i kan hjælpe mig med, da jeg ikke har forstået andre svar på nettet om det. Jeg tager p- piller, men glemte at tage den sidste pille om torsdagen, hvor jeg rigtigt skulle have taget den. Da jeg opdagede det tog jeg den straks dagen efter (altså fredag). Men mit spørgsmål er så, om jeg skal tage første pille efter pausen fredag, som jeg plejer, eller torsdag fordi det var der jeg tog den sidste pille... Håber virkelig at i kan hjælpe mig :)
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du glemte din sidste p-pille inden din p-pille pause og er i tvivl om hvornår du skal starte op igen.
Jeg vil mene at det afhænger af om der gået mere eller mindre end 12 timer fra det tidspunkt hvor du skulle have taget din p-pille om torsdagen til det tidspunkt du tog den om fredagen. Hvis der er gået mindre end 12 timer så er beskyttelsen uændret og jeg vil anbefale dig at opstarte den nye pakke om torsdagen. Er der gået mere end 12 timer, så tæller det som at den sidste pille er taget om fredagen og så kan beskyttelsen af p-pillen være nedsat og jeg vil anbefale at I bruger kondom i en uge og at du så starter op igen den efterfølgende fredag.
Jeg håber ikke at det var for kryptisk og at du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Morten