Hej Kresten

Jeg kan godt forstå du har rigtig ondt indeni. Det er vidunderligt at elske et andet menneske, og samtidig frustrerende og rigtig hårdt, hvis man er i tvivl om hvorvidt kærligheden er gengældt. 

Du spørger om din kæreste stadig elsker dig, og det kan jeg selvfølgelig ikke give dig et klart svar på. Jeg kan prøve at give dig nogle tanker om kærlighed og forhold, som jeg håber du kan bruge til at arbejde videre med jeres forhold. 

Der er selvfølgelig den mulighed at din kæreste ikke længere elsker dig, ligesom du frygter. MEN, jeg tænker at der er mindst lige så stor sansynlighed for det ikke er tilfældet. Du skriver at I har været sammen i 5 år, hvilket er lang tid i forhold til mange andre i jeres alder. Du fortæller også at I har en datter sammen, på 1½ år. De to ting sammenlagt, får mig til at tænke at jeres forhold nok har ændret sig en del siden i lærte hinanden at kende som 15-årige (ved ikke om din kæreste er jævnaldrende?)
Særligt det at få et barn kan være en udfordring i de fleste parforhold. Misforstå mig ikke. Der er masser af glæder forbundet med at få et barn, og på mange måder, kan et barn være det mest vidunderlige udtryk for forældrenes kærlighed. Men det lægger samtidig et stort pres på parforholdet og på dig og din kæreste hver især. 

Når man er sammen over mange år, og særligt når man får børn, ændrer ens forhold og den måde man elsker hinanden på. Det er ganske enkelt uundgåeligt. Det behøver ikke være en dårlig ting, for kærlighed kan være mange ting, og kærligheden i et forhold kan være god, selv om den bliver anderledes. Det der ofte kan være en udfordring er hvis parterne i forholdet ikke ændrer sig samtidigt eller i den samme retning. Og i endnu højere grad...hvis man ikke får talt åbent om det der sker. 

I en hverdag med en lille datter, kan det være svært at finde det der lille ekstra overskud, der skal til for at svare noget sødt tilbage. Det kan godt lyde mærkeligt og man kan tænke...det kræver jo så lidt. Men sådan hænger det ikke altid sammen. Nogle gange kan man være så dybt begravet i sit barn og alle de praktiske omstændigheder der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere, at man bliver helt "blind" på sit kæresteforhold. 
Det er heller ikke unormalt at man i perioder af sit forhold kan være helt fyldt af kærlighed til sit barn/sine børn og derfor bare ikke har det samme behov for kærestenærhed, som man plejer. Mange par, som har været sammen i mange år, kan fortælle om perioder af deres forhold, hvor de måske ikke har været så passionerede kærester. I perioder har de måske nærmere været gode venner, et godt team til at få en familie til at fungere, og nogle gange har de måske slet ikke været gode sammen på nogen måder. Men at kærligheden kan sagtens stadig være der. Den kan stadig ligge og "vente" på at blive plejet og "vente" på at "blomstre" igen, når den bliver plejet. 

Kærlighed og et langt forhold sammen, handler ikke om altid om at man hele tiden føler en passioneret kærlighed til hinanden. Eller...det tror jeg egentlig man gør, men når kærligheden mellem to mennesker kan ændre sig, kræver det også at man giver sig tid til at lære den at kende i forskellige former. Et langt og godt forhold handler ikke nødvendigvis om at man "brænder" lige vildt for hinanden gennem et helt liv. Det handler mere om, at man er enige om at man ønsker at investere i hinanden, og kæmpe for det når det ikke føles let og ligetil. Når kærligheden er svær at få øje på. 

Jeg skriver ikke alt det her for at sige at du bare skal tage det roligt og læne dig tilbage. At du bare skal håbe og vente på at det ændrer sig igen. Jeg prøver blot at åbne op for at der kan være andre muligheder end at hun ikke længere elsker dig. Det kan være hun elsker dig på en anden måde lige nu, end du er vandt til. Det kan være at hun er fyldt med kærlighed til dig, på en måde du lige skal lære at få øje på?
Men du skal selvfølgelig tage din bekymring alvorligt. Og som jeg nævnte tidligere, er den største udfordring for kærligheden mangel på kommunikation i et forhold. Fortæl hende direkte hvordan du oplever det lige nu. Det er selvfølgelig vigtigt at du ikke "beskylder" hende for ikke at elske dig, for der kommer ikke noget godt ud af at hun skal føle skyld. 

Men du kan fortælle at du oplever at jeres forhold har ændret sig. At du elsker hende helt vildt, og at du har et stort behov for at vise hende din kærlighed. Derfor skriver du ofte at du elsker hende. Samtidig har du også et stort behov for at hun på en eller anden måde bekræftiger sin kærlighed til dig. Ved at lade det være åbent og ikke "diktere" en bestemt måde som er rigtig at vise kærlighed overfor dig, giver du plads. Og plads er vigtigt i et forhold. 
Måske kan du spørge om der er andet du kan gøre for at vise din kærlighed? 
Nogle gange kan det være de mærkeligste ting, og der fylder. Måske vil den ultimative kærlighedserklæring for din kæreste være hvis du støvsuger en ekstra gang om ugen. Hvis du planlægger en hyggelig date for jer, og får jeres datter passet. Eller måske, hvis du giver hende et par biobilletter, og giver hende en "fri-aften" med en god veninde, hvor du bliver hjemme med jeres datter? Måske gør du alle de her ting i forvejen? Det jeg vil frem til er at du bliver nødt til at spørge direkte. Fortæl at du gerne vil jer. At du ønsker at I skal være sammen, og at du gerne vil gøre hende glad. 

Du lyder som en skøn kæreste, og bare det at du fortæller hende at du elsker hende er allerede et rigtig godt skridt på vejen. Selv om det lyder mærkeligt kan det være at din kæreste lige nu, har brug for at føle din kærlighed på en anden måde. Prøv at spørge hende direkte, og vær åben overfor det hun måtte sige. Måske har hun ønsker der ikke giver mening for dig, og som ikke lige passer ind i din idé om at vise hinanden kærlighed. Men det behøver ike betyde at det er en forkert måde at vise kærlighed på...at elske på?

Fortæl samtidig hvad det er du godt kunne tænke dig. Fortæl hvordan du, lige nu, prøver at vise din kærlighed, og fortæl hvad du godt kunne ønske dig, at hun gjorde. Det er ikke sikkert hun kan give dig præcis det du ønsker lige nu. Men måske kan hun møde dig i nogle af dine ønsker, så du alligevel bliver bekræftet. Så du igen føler dig mere sikker på hendes kærlighed? 

Jeg kan godt forstå at du er bekymret. Jeg kan godt forstå at du er bange for at hun skal gå fra dig, og jeg kan godt forstå at du frygter, hvordan dit liv vil se ud uden hende. Jeg tænker det er vigtigt at du forsøger at skubbe de her billeder lidt væk. Jeg tænker det er vigtigt at du ikke kommer til at fokusere på alt det der kan ske, og det du er bange for. Men i stedet forkuserer på det i har sammen lige nu. Hvad end det er. For selv om det måske ikke er det samme som det har været tidligere, kan det sagtens ændre sig igen. Måske endda blive endnu stærkere end du nogen sinde troede. 

Det er vidunderligt at finde et menneske som elsker så meget at man vil være sammen hele livet. Jeg håber det vil lykkes for dig...for jer. Helt sikkert med masser af op- og nedture.
Få åbnet op, og tal om dine følelser og bekymringer. Fortæl hvad du ønsker dig af hende, og af jeres forhold. Hver åben overfor at din kæreste kan have andre behov lige nu end dig. Men tal åbent om det. Så er I allerede godt på vej.

Jeg krydser fingre for dig, og for jer 

Bedste hilsner
Niels-Christian