Undskyld...som naturlig ting at sige...

brevkassespørgsmål

Undskyld...som naturlig ting at sige...

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Jeg har den her tendens til at sige undskyld og tage skyld for tig der ikke er min skyld. Det har jeg lært i min ovækst hvor jeg fik skyld for alt, som det skete hjemme hos os. Som min mor engang sagde: "du er skyld i, at vi andre er kede af det hele tiden". 

Jeg ser idag ikke min familie. Lang histrorie men jeg orker ikke mere psykisk vold og kritik. 

En af mine veninder påtalte så den anden dag, at jeg siger undskyld meget tit! Og det har hun jo ret i. Jeg føler bare, at det er "sikrest" at sige undslyld, fpr så bliver ingen sure, ingen flipper ud osv

Men jeg underminerer jo mig selv! Så hvad skal jeg gøre,for at lære at vurdere, hvornår man skal undskylde ( sig selv) og ikke. Jeg siger jo undskyld hele tiden!

 

Svar: 

Kære du.

Det er nogle rigtig gode tanker, du har gjort dig om, hvordan det kan være, at du hele tiden siger undskyld. Det kan være svært at bryde faste og gamle måder at handle på, men bare det, at du er blevet opmærksom på det, synes jeg er en rigtig god start.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det aldrig nogensinde kan være dig, der har været skyld i, at dine forældre var kede af det hele tiden. Men det må være rigtig hårdt at få af vide af sin mor, og må være meget svært at glemme. Som barn lærer man hurtigt, hvordan man kan undgå konflikter, og det er egentlig meget menneskeligt, at man har et forsvar mod at udløse konflikter - fx ved at sige undskyld eller påtage sig skyld. Problemet er bare, når ens forsvar ikke længere bliver brugt for at undgå reelle konflikter, men bliver en del af ens måde at være på, ligesom det lyder til, at det er blevet for dig nu. Og så kan det være svært at vide, hvornår man egentlig skal sige undskyld.

Du skriver, at det er sikrest at sige undskyld, så ingen bliver sure på dig. Jeg kan godt forstå, at du vil undgå den situation, for det er ikke særlig rart, hvis folk er sure på en. Men jeg forestiller mig, at du nok siger undskyld i situationer, hvor der er ingen, der bliver sure på dig uanset om du sagde undskyld elller ej. Nogle gange siger vi undskyld fordi vi ikke føler os tilstrækkelige, og egentlig undskylder for os selv og nærmest vores egen tilstedeværelse. Og som du selv så rigtigt skriver, så kan det underminere en selv. Så først og fremmest tror jeg det handler om, at du skal vide, at du er vigtig! Dine holdninger og perspektiver er ligeså gyldige og vigtige som andres. Nogle gange er man ikke enige med andre, og det gør ingenting. Vi kan nemlig ikke være enige om alt, og vi udvikler og lærer også nye ting, når vi er tvunget til at reflektere over, hvorfor vi ikke er enige med andre. Så derfor er det godt, hvis man tør at stå ved det, man siger og gør, selvom man ved, at andre måske ikke er enige. Når man siger undskyld og påtager sig skyld, så bærer man også på byrder, som faktisk ikke er ens egne, og det er rigtig hårdt i længden. Så derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du gerne vil prøve at gøre noget ved det.

Men hvordan ved man så, hvornår man skal sige undskyld? Der er nok ikke et rigtigt svar, men umiddelbart tænker jeg, at man skal sige undskyld, når man føler, at man har gjort eller sagt noget, der sårer andre. Så måske du skulle prøve at lægge mærke til, hvilke situationer, du oftest siger undskyld - er det, når du faktisk har gjort noget galt og såret nogen, eller er det, når du gerne vil være "på den sikre side" i tilfælde af, at der er nogen der bliver sure, hvis du ikke undskylder? Det kan måske også være en god idé at prøve at tænke, hvad der ville ske, hvis du ikke sagde undskyld. Hvad ville der ske, hvis nogen nu blev sure, selvom du ikke havde gjort noget forkert? Hvad ville der ske, hvis du bare stod fast på, at du har handlet rigtigt? Når man frygter noget bestemt, så kan det være godt at prøve at forestille sig forskellige scenarier, for på den måde kan en situation eller handling blive mindre "farlig", og man får måske en erkendelse af, hvad der vil være godt at gøre.

Så.. for lige at opsummere, så er mit råd til dig, at du må prøve at stole på, at du er god nok og du gør det bedste du kan. Prøv at læg mærke til situationer, hvor du siger undskyld, om der er noget typisk for dem, og prøv at leg med tanken om forskellige situationer, hvor du ikke siger undskyld, og hvad der så kan ske. Og endelig vil jeg anbefale dig at prøve at snakke med nogen om det. Det kan måske være din veninde, som gjorde dig opmærksom på det her. Hun kender dig sikkert godt, og kan måske hjælpe dig med at styrke dit selvværd og tro på dig selv, så du ikke kommer til at sige undskyld unødigt. Det kan måske også være en idé at snakke med en psykolog, der kan hjælpe dig med at bryde de her handlemønstre, som måske stammer fra din barndom. Det kan være, at der er nogle ting, du ikke helt har fået bearbejdet ift. din familie, og så kan det være meget rart at tale med en professionel. På girltalk.dk kan du fx snakke med en psykolog, og ellers er du også altid velkommen i vores 1-1 chat, hvis du har brug for at tale mere om, hvordan du kan øve dig i ikke at sige undskyld og påtage dig skyld. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program