Mærkelig følelse i hovedet

brevkassespørgsmål

Mærkelig følelse i hovedet

brevkassespørgsmål af
Den usikre
17 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Kære Cyberhus

Jeg har oplevet i over et år nu nogle mærkelige følelser i hovedet. Følelsen er, at det gør en smule ondt i hovedet visse steder. Hvis jeg nogle gang holder på hovedet, og jeg samtidigt prøver at dreje det, så kan der godt ske en fornemmelse af, at det knækker.. eller noget lignende

Grunden til disse ting er, at jeg nogle gange godt kan finde på at plukke mine øjenbryn. Det er mest, hvis jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af mine fingre. Jeg prøver at plukke nogle af hårene ved at rive i dem. Ikke meget men lidt. Udover det, kan jeg også mærke, at hvis jeg rører mit hår den modsatte vej af, hvordan det går, så kan det også gør ondt i mit hoved.

Jeg ved ikke, om det kan have noget med smerten, der opstår, eller om det bare er for følsomt.

Jeg blev for næsten to år siden hevet i håret, hvor det var i midten af hovedet. Der var nogle problemer med en anden person i skolen. Det gjorde ret ondt på det tidspunkt, men jeg var også meget træt. Det føltes som om, at der skete noget voldsomt inde i selve hovedet, men der skete aldrig noget. Jeg har mistanke til, at det skulle være det som har skabt problemet, men jeg tvivler på det alligevel. Jeg tænker også lidt, at det måske kan være fordi, at hovedet reagerer på den smerte, som der kommer, hvor det bare sker på en anden måde. Dog ved jeg ikke helt det med mit hår.

Jeg håber, at I forstår, hvad jeg har skrevet og ikke gjort det for indviklet. Er det noget, som I har hørt om før?

Svar: 

Kære dreng. 

Mange tak for dit spørgsmål til vores brevkasse, det er godt at du tager det seriøst når der er noget der bekymre dig! Husk du er altid velkommen hos din egen læge, hvor du kan stille alle de spørgsmål du har brug for, lægen er der jo for at hjælpe dig :)

Når jeg læser dit spørgsmål, så virker det overordnet som om du måske er bekymret for at der skete noget alvorligt den gang du blev revet i håret og at det er det der er årsdagen til de ømheder du nogen gang kan mærke i hovedet når du gør de ting du beskriver. 

Som udgangspunkt tror jeg ikke at de ting har noget med hinanden at gøre, men det lyder måske mere som om at den ubehagelige episode for 2 år siden, stadig sidder i kroppen/i dine tanker og det måske er det der gør dig lidt ekstra følsom. Det er meget forståeligt, da sådan et overfald ofte vil skræmme en og kan sætte sig fast, hvis ikke man får snakket lidt om det. Har du prøvet at snakke med dine forældre eller lægen om det, det kunne måske hjælpE til at bearbejde oplevelsen og dine følelser.

Nu vil jeg forsøge at svare på dine spørgsmål om de mærkelige følelser i hovedet. Alt det du beskriver lyder meget normalt og gør mig ikke bekymret. nogen gange kan ens nakke godt føles som om den knækker, hvis man får lagt vægt på hovedet når det fx er på skrå  typisk vil man opdage det hvis man plukker øjenbryn eller lægger make-up på osv. Det gør som regel ikke ondt og kan nogen gange virke som en lettelse.

Alle hår har en bestemt gro retning, og når man så trækker håret i en modsat retning så kan man godt oplevelse ømhed af hovedbunden. Det kan godt være lidt ubehageligt, men er meget normalt og ufarligt og vil som regel fortage sig efter en times tid.

SåDan som jeg høre dig så er det nok ikke de små mærkelige følelser der er så bekymrende, men måske er der nærmere noget fra oplevelsen den gang der giver roden til dine bekymringer. 

Jeg håber mit svar giver mening  for dig og at det hjælper dig lidt :)

mvh læge Julie

 

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program