Ked af det..

brevkassespørgsmål

Ked af det..

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 5 måneder siden

Min moster er død og jeg er meget meget ked af det. Der er så sket det nu, at min sexlyst er helt væk. Jeg plejer at onanere 3 gange eller mere om ugen. Men jeg har slet ikke lyst til sex eller mad for den sags skyld-Det er som om, at sorgen den fylder alt, så det at spise ikke er noget jeg kan overskue. 

Jeg sover næsten ikke. 

Men jeg er blevet helt nervøs for, at jeg ikke igen vil få lyst til at onanere. 

Hvad gør jeg?

Svar: 

Kæreste du. 

Hvor er jeg ked af at høre, at du har mistet din moster. Det må være utrolig hårdt. Når vi mister nogen, vi elsker, kan det føles som at blive slået fuldstændig ud af kurs. Alt virker anderledes ved hverdagen, fordi det er så anderledes inden i en. Ting man før havde lyst til hele tiden, sex, mad, har man måske ikke lyst til mere. Måske har man slet ikke lyst til noget som helst længere. Det er en helt naturlig reaktion. Og det er helt okay. Det tager tid at komme ud af denne tilstand af ligegyldighed, men det skal du nok komme. Giv det tid. Der er meget der skal bearbejdes og erkendes lige nu. Det vigtigste er, at du får spist og passer på dig selv. Sexlysten skal nok komme igen, når du er et bedre sted. Sådan er det med lysten til sex og onani, den kan svinge en del, og er ret påvirket af, hvordan vi har det psykisk. Det skal nok komme tilbage. Måske det er vigtigt, at du snakker med nogen om din sorg? Måske familie, venner, en evt. kæreste? Det kan være en vigtig del af det at komme videre. Det kan virke uoverskueligt at skulle komme videre, man kan næsten få dårlig samvittighed over at skulle videre i livet, men det er nødvendigt. Det bliver lettere med tiden. Med tiden kommer sorgen til at fylde mindre. Og så vil der lige så stille komme plads til andre følelser igen. Jeg tror, det bedste, du kan gøre lige nu, er at give det tid og snakke med nogen om, hvordan du har det. Det kan være nødvendigt for nogle at få hjælp til at bearbejde deres sorg, det er der ingen skam i. Giv det tid og vær opmærksom på dig selv. 

Jeg håber, du vil tænke over mit svar. Hvis du har lyst til at læse mere om reaktioner på sorg, så står der rigtig mange gode ting her.

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program