Kære du. 

Det lyder som nogle hårde ting, du går og tumler med. Jeg er glad for, at du skriver herind, og jeg tror også andre kan genkende dine problemer.

Det gør så ulideligt ondt, når man bliver såret af nogen, der burde passe på en og være der for en. Det lyder som om, dit forhold til din far gør rigtig ondt nogle gange. Det må være meget svært. Jeg kan godt forstå dine frustrationer over, at han kan kalde sig din far, når du føler, din papfar opfører sig mere som en far for dig. Det er desværre ikke altid sådan, at handlinger og titler hænger sammen. Det er desværre bare ikke alle, der kan leve op til de roller, de er blevet tildelt. Nogle vil og prøver alligevel, mens andre har så meget rod inden i dem selv, at de slet ikke engang kan prøve. Når man har sådan nogle mennesker i sit liv, kan man blive utrolig vred, såret og frustreret. Man kan ikke forstå, hvordan de kan såre en på den måde, man bliver vred på dem fordi de ikke ændrer sig, og man er frustreret over, at de ikke engang prøver. Og disse følelser kan man gå rundt med i så mange år. Indtil man finder ud af, at man ikke kan gøre noget ved det. Det er ikke din skyld, det er ikke noget du har gjort, det er bare sådan det er. Det er ikke dit ansvar, at han ændrer sig, eller at jeres forhold bliver anderledes. Det er også helt okay, at du har en i dit liv, der lever bedre op til far-rollen, end din biologiske far. Det er jo helt vildt godt, at din papfar kan være det for dig. Så er det måske slet ikke så vigtigt, hvorvidt han er din biologiske far eller ej. Måske far-titlen i virkeligheden kommer mere med opførslen. Måske den rigtige far godt kan være din papfar, hvis du gerne vil have det sådan. Det er ikke sikkert, det bliver lettere med din biologiske far, og det er virkelig hårdt at se i øjnene. Man kan håbe på det bedste, og man kan arbejde for det, men man må huske sig selv. Gør det for ondt på dig, så træk dig tilbage. 

Jeg håber, det hele bliver bedre for dig snart, og at du kan bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive igen eller prøve vores 1-1 chat, vi vil altid gerne snakke. 

Sophie