For stram
For stram
jeg er en 17-årig gammel pige. Jeg har prøvet at have sex nogle gange, men det er simpelthen for smertefuldt. Jeg har også en lille organicup, som jeg ikke kan få op. Jeg onanere også tit, men kan højst få 1-2 fingre op. kan jeg gøre min fisse større?
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå, at det må være frustrende for dig at have smerter i skeden, når du har sex. Det er helt naturligt, de første gange man har sex, at det kan gøre ondt, så det skal du ikke bekymre dig om. Samtidig forstår jeg godt, at du gerne vil have nogle råd til hvad du kan gøre, da sex og onani skal være en dejlig, og ikke en smertefuld, oplevelse.
Det er også helt almindeligt, at man er lidt nervøs, de første gange man har sex med en ny person eller udforsker sin krop med f.eks. onani. Derfor er musklerne i kroppen spændt op, hvilket betyder at den skede også kan blive stram og svær at trænge ind i f.eks. med penis, fingre eller organicup. Derfor er det vigtigt at du tager det stille og roligt, når du har sex, samtidig med at du sørger for at du føler dig afslappet og godt tilpas før han trænger op i dig eller før du fører noget op i skeden. Hvis du er afslappet vil din krop også være det. Det er også vigtigt at huske på, at det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor stram man er, og nogle gange kræver det at skeden vænner sig til at have noget oppe i sig.
Du spørger om du kan gøre din skede større. Jeg vil foreslå dig to ting:
1) At bruge en en vandbaseret glidecreme, som du kan købe på apoteket. Hvis skeden er for tør, hjælper dette til at der ikke er så meget gnidningsmodstand, enten når han trænger ind i dig eller når du onanerer.
2) At du "øver dig". Dette kan du enten gøre ved at bruge fingrene eller ved f.eks. at bruge en dildo. I begge tilfælde er det en god idé at bruge glidecreme, så der ikke er så meget gnidningsmodstand. Dette kan hjælpe dig til at slappe mere af og vende dig til f.eks. at have en penis eller andet oppe i dig.
Disse ting kan hjælpe dig både før og under sex. Det er helt naturligt at "øve sig", og det er vigtigt at lære sin krop at kende.
Hvis du ikke føler at dette hjælper, er der altid mulighed for at kontakte din egen læge og få lavet en gynækologisk undersøgelse. Her undersøger en læge eller en gynækolog dit underliv for at se hvorfor din skede er stram.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Mange hilsner
Stine