Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op mere....

brevkassespørgsmål

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op mere....

brevkassespørgsmål af
DenDesperateGenerteOgStilleFyr
19 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Kære Cyberhus, og alle andre der læser med.

Først og fremmest vil jeg takke jer for, at ligge så meget tid og energi i websiden. Jeg vidste ikke hvor jeg ellers skulle gå hen med mine "problemer" hvis der ikke fandtes nogen som jer. Så tusinde tak for at hjælpe unge mennesker, med små som store problemstillinger.

Jeg har problemer på kærlighedsfronten, eller mangel på samme. Jeg har ikke været vild, forelsket eller haft et crush på nogen i 2-3 år efterhånden. Det skal siges, at jeg både er til piger og drenge. (Er dog ikke sikker på, om jeg er i stand til at blive forelsket i en af samme køn. Så jeg kommer primært til at fokusere på piger) Jeg savner tiden hvor man havde nogle at kigge på, måske flirte lidt og mulighederne var åbne. Jeg er gået en anden vej end mange og er igang med en erhvervsuddannelse. Det har mindsket mine muligheder utrolig meget. Man har ikke klasser på samme måde som gym f.eks. Der er (næsten) ingen kvindfolk, og tro det eller ej. Der er heller ingen fester. Jeg er en stille og rolig person (nogen vil nok kalde mig kedelig) Jeg tænker mere end jeg taler, og jeg er meget moden af min alder. (Nogle gange føler jeg bare, at jeg er fanget i en ung krop) Sådan har det været i flere år. Jeg er ikke typen, som har haft bunkevis af kærester, men har dog altid været vellidt af mange hvorend jeg har befundet mig og har altid haft en masse venner. Jeg har ikke nemt ved at forelske mig, og bliver ikke forelsket i hvem som helst. Jeg er ret kræsen på personligheden, og det gør det absolut heller ikke bedre. Min vennekreds går ikke i "byen" og har flere gange været lige ved at gå ud og få mig en øl helt alene. Det er dog aldrig blevet til noget.. Så der er det også svært at få bekendtskaber. Når jeg så endelig bliver forelsket eller har et godt øje til en, så kan jeg ikke få det sagt. Jeg er så ekstrem dårlig til at snakke om følelser og åbne op. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal agere. Hvis det så endelig bliver til noget - Hvad skal der så ske efter? Jeg har ikke haft en kæreste siden jeg var 14!?!? Jeg har prøvet diverse dating apps for unge, og lige lidt er det blevet til hver eneste gang. Jeg har en fornemmelse af, at piger forventer at fyren skriver til dem? Jeg har fået mange matches, men har aldrig modtaget en besked hvis ikke jeg skrev til dem først. Jeg er genert anlagt, og har ingen idé om hvordan jeg skal sætte en samtale igang med en vildfremmed. Jeg tror også tit, at jeg bare bliver/blev betegnet som den der "ven" nogle piger har.

Jeg sidder ofte fast i en gammel forelskelse jeg havde i 8-9 klasse. Der går ikke to dage hvor jeg ikke har tænkt på hende. Er det en af grundende til at jeg ikke kommer videre?

Jeg er under alle omstændigheder ved at være desperat og mit selvværd har bestemt heller ikke godt af det.. Næste gang bliver jeg 20 og den eneste kæreste jeg har haft, er da jeg var 14.. 

Ved ikke om i kan give svar. Tror det blev noget rodet det hele. 

Jeg havde virkelig bare brug for at få luft.

Med Venlig Hilsen DenDesperateGenerteOgStilleFyr

 

Svar: 

Kæreste du

Først og fremmest tak for din ros. Det betyder meget at vide, at vi hjælper, og at der sættes pris på det vi gør. 

Det er nogle store tanker og følelser, du deler i din besked, og helt sikker noget andre også kender til. Kærlighed og forelskelse er skønt, det er noget, der for rigtig mange giver tilværelsen mening. Derfor er det også klart, at vi alle søger kærligheden og tænker på den meget af tiden. Der er stor forskel på mennesker, og også når det kommer til kærlighed og forelskelse. Nogle er hele tiden forelskede og i forhold, mens der for andre bare er længere mellem forholdene. Det er svært at sige, hvorfor det er sådan. Er det fordi nogle forelsker sig lettere end andre? Er det fordi nogle har sværere ved at være alene? Eller er det bare fordi, nogle er heldige og møder en ny "the one" lige så snart, de har brudt med den tidligere "the one"? Det kan føles urimeligt at andre finder kærlighed så let, mens man selv går og venter. Det kan faktisk virke som om, det er sværest at finde kærligheden, når man venter på den. Måske man, når man gør alt for at være klar til kærligheden og bare venter, faktisk er aller mindst klar til den. Man kan hungre efter den der dejlige tid, hvor man har en, man flirter lidt med, hygger sig med, tænker på, og det er jo klart, for den tid er fantastisk. Men måske man skal lære at nyde tiden, hvor man ikke har det sådan. Måske det der med at nyde sig selv, er det, der rent faktisk gør en klar til kærligheden. Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke tror, du hviler i dig selv, du lyder meget velovervejet og moden. Og det lyder også som om, du har prøvet lidt forskelligt, i håbet om at møde en person, der kunne blive speciel for dig. Det er bare ikke altid så let. Selv hvis du gik mere i byen, hvis der var flere fester og kvinder på studiet, ville det ikke nødvendigvis gøre en forskel. Det er ikke sikkert, du ville møde en, du ville blive vild med. Det kan både være på grund af personen, men det kan også være noget inden i dig. Det er svært at åbne op og stole på nogen, og det kan være en helt uoverskuelig tanke at skulle nå til det punkt, hvor man kan dette. Indtil man møder en, hvor man bare kan. Men de mennesker, hvor det bare er let, tror jeg kun man møder en lille håndfuld af i sit liv. Hvorvidt, I kan åbne op for hinanden, handler måske også mere om, hvor I hver især er på det tidspunkt i mødes, end det handler om personlighed. Er man det rigtige sted, tror jeg næsten man kan forelske sig i hvem som helst. Måske er du bare ikke det rigtige sted lige nu, og det er okay. Det kan føles som om, du er fanget her, indtil du pludselig ikke er det mere. En dag møder du en, der trækker dig ud af det her, men det kan godt være, du skal trække dig selv det første stykke. Du kan fortsætte med at prøve at møde nye mennesker, det kan sagtens hjælpe, men du må ikke blive for skuffet, hvis der bare ikke er en, du kan blive vild med lige nu. Det skal nok komme. Samtidig kan det også være en mulighed bare at springe ud i noget. Det behøver ikke være i håb om, at det skal blive den store kærlighed, men det kan være et skridt på vejen. 

Du skriver noget om at sidde fast i en tidligere forelskelse. Dette tror jeg også rigtig mange kender til. Det kan tage mange år at komme sig over sådan noget, ligesom det også kan tage få måneder eller få dage for nogle. Der er intet unormalt i, at du stadig tænker meget på hende, det kan sagtens være, du kommer til det resten af dit liv. Det er simpelthen noget, man må arbejde på at acceptere. Det kan også tage lang tid. Rigtig lang tid. Det kan være frustrerende, at man tænker så meget på en tidligere kæreste, især hvis man føler sig afklaret med, at det ikke er denne person man skal være sammen med. Man kan være så sikker på, at der ikke er nogle følelser mere, at man ikke passer sammen, men alligevel dukker de op i ens tanker hele tiden. Man må prøve at huske, at denne person har været noget stort i ens liv, og bare fordi man ikke er sammen mere, betyder det ikke at de bliver "slettet". Man kan godt føle, at det, at man tænker så meget på denne person, kan komme i vejen for at få følelser for en ny. Det er okay. Giv det tid. Accepter at det er sådan, du har det lige nu, så du lige så stille kan komme videre. Det kan være, det er nogle andre ting, du skal fokusere på lige nu. Måske nye venskaber? Måske det også er lettere at åbne op for en, du allerede er venner med? Husk på, at du ikke har travlt. Der er masser af tid til kærlighed. 

Jeg håber virkelig, du kan bruge mine overvejelser, og at det hele bliver bedre for dig snart, det fortjener du. 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program