Sur på mig selv.
brevkassespørgsmål
Sur på mig selv.
Jeg er sur på mig selv. Tænker meget på noget, som jeg gjorde for år tilbage. Jeg sagde ja til noget, selv om jeg stod 2 min før og tænkte, at jeg egentlig ikke havde lyst. ( det var et medicinsk forsøg). Jeg kom til skade og det kommer jeg til at kæmpe med resten af livet. Men 2 min før så stod jeg på hospitalet og tænkte, at jeg ville trække mit tilsagn tilbage.
Problemet er, at jeg har en mor, som ALTID har lært mig, at jeg IKKE må sige fra, ikke må have behov og IKKE må sige nej, fordi så "skuffer" man andre, se bliver måske sure og "har man sagt A må man også sige B".
Jeg tænker jo dagligt på, at jeg skulle have lyttet seriøst til den tanke, at jeg ikke var tryg ved det. Jeg gik ind og jeg er idag skadet og har smerter mv.
Men jeg kan ikke ændre det! Og jeg kan bedre idag tage mig seriøst og sige: Dette her er jeg ikke 110% tryg ved, så jeg siger nej". Og så være ligeglad med, at andre (måske) bliver vrede eller at man tænker på sig selv!
Hvorfor var jeg ikke så "moden" dengang!!??! Hvorfor gik jeg ind til det frivillige forsøg, så jeg idag er skadet?
Jeg har klaget men blev afvist. Det er heller ikke det, som denne henvenedelse drejer sig om. Den drejer sig om, hvordan jeg kan lade være med at gå og tænke, at jeg er vred over, at jeg dengang ikke tog mig selv seriøst og lyttede til MINE behov i stedet for at gøre ALT som andre sagde, selv om jeg så var ked af det eller ligefrem overskred mine græser.
Jeg føler mig dum og naiv.
Jeg håber , at I ikke bare svarer, at "det skal du ikke tænke på". for der er jo meget i det her, mest af alt en vrede og fortrydelse.
Svar:
Kære dig...
Mange tak for dit brev.
Det lyder til, at du er meget forvirret, vred og ked af det.
Jeg prøver at svare på dit brev.
Det lyder til, at din mors "råd" om altid at sige ja til alting, kun har ført dårlige ting med sig for dig. Jeg er ked af at høre, hvordan du har det i dag.
Jeg forstår godt, du er vred og ked af det, over det, der er sket. Nogle gange så vil alting bare være lettere, hvis vi kunne trykke på en knap, og så kunne vi slette alle de dårlige valg, som vi har taget os her i livet. Men sådan er det desværre ikke. Vi laver alle fejl og vi træffer alle af og til nogle dårlige beslutninger, som vi må leve med resten af livet. Spørgmålet ligger så bare i, hvordan vi håndterer, de valg, som vi har taget.
Nogle acceptere dem, mens andre bruger resten af livet på at fortryde dem. I dit tilfælde lyder det til, at du ikke helt endnu har accepteret, de valg, du har taget tidligere. Jeg ved godt, at det meget lettere sagt end gjort, og selvfølgelig vil der nok altid være en fortrydelse og en vrede inden i dig over det valg, du tog den dag om at være med i et medicinsk forsøg. Det er så ærgerligt, at det har ødelagt så meget for dig efterfølgende. Men du traf et valg den dag, og det havde desværre nogle komplikationer med sig.
Til gengæld synes jeg, det er så flot, at du er nået til det punkt, hvor du i dag kan lytte til dig selv, og mærke efter, inden du tager din beslutning. Det er så vigtigt, at lytte til sig selv og gøre det, som man føler, er bedst for en selv.
jeg synes, du skal fortsætte ned af den gade, og lytte til dig selv. Og så håber jeg, at du på en eller anden måde, kan slutte fred med tankerne om den dårlige beslutning, som du desværre tog den dag. Vi kan desværre ikke ændre på fortiden, men vi gøre vores for at fremtiden ser lysere ud og gøre den til noget, som er godt og dejligt for os selv.
Jeg håber, du kan bruge mine ord og tanker til noget. Jeg ønsker dig alt mulighed held og lykke,
og så håber jeg, du kommer ud på den anden side med ny energi og mod på at nyde livet, trods de dumme valg, der er blevet taget førhen.
Kærlige hilsner,
Anna
Relateret indhold
Hvad kan det betyde?
Hej :) Jeg har tænkt meget over noget, som jeg gjorde dengang jeg var yngre (ca. 15 år), og som jeg egentlig godt vidste var underligt dengang. Jeg havde en eller anden voldsomt trang til, at de voksne skulle have medlidenhed med mig / se mig i smerte. Det lyder virkelig mærkeligt, men jeg vil...
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Jeg føler mig fortabt
Hej
Jeg hader virkelig mit liv lige nu. Jeg føler nærmest hver dag er en kamp for at overleve, og jeg kan nogle gange føle det hele er håbløst.
Det startede da jeg var 17 år og min stedfar døde. Det kom meget uventet og min mor gik helt ned med flaget. Hun var slet ikke til at...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
