Kan ikke mere

brevkassespørgsmål

Kan ikke mere

Hej

Jeg skriver herind igen da jeg ikke ellers ved hvem jeg skal skrive til.

Jeg er 17 år gammel, jeg har haft langvarig stress, haft en lille depression, er blevet mobbet hele min folkeskoletid, har aldrig haft nogle rigtige venner.

Jeg står i et dilemma jeg har lyst til at stikke af og begå selvmord, har allerede skrevet et slags afskedsbrev, jeg har været ved psykolog, som jeg starten troede ville hjælpe mig meget det gjorde det også lidt men, problemet er da jeg selv troede at jeg ligesåstille fik det bedre blev jeg mere glad og det var vel godt, men lige pludselig fik jeg det skidt igen mine tanker vendte tilbage og lige nu er jeg selv bange for at jeg snart giver op, jeg har løbet og sagt at jeg havde det godt, har kun fortalt lidt om mine selvmordstanker til min mor.

Men jeg har prøvet at skade mig selv igen, og nu kan jeg bare ikke mere, de tanker jeg havde tidligere var passive, Det vil sige at jeg havde den træng til at gøre det men turde ikke.

Og nu er de bare ikke passive mere, syntes bare ikke det ligner mig at gøre sådan noget men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, ved ikke hvem jeg nu skal snakke med, tør ikke at sige det til nogen har allermest bare lyst til at kvæste mig selv og det værst ikke vil leve mere, hjælp mig hvad skal jeg gøre.

Mvh pigen der ikke ved hvad hun skal gøre mere

Svar:

Kære pigen der ikke ved hvad hun skal gøre mere

Det lyder som om, at du har kæmpet i rigtig lang tid - og desværre været nød til at kæmpe mere end nogen andre skal her i livet. Depression, mobning og stress er alvorlige ting at skulle deale med - uanset om man så er 17, 40 eller 60. Nogen gange kan det måske virke meningsløst at blive ved med at kæmpe - og det virker til, at det måske er der, du er nu. Jeg håber, at mit svar her kan være med til at give dig lidt mere håb og tro på livet.

Det er rigtig godt, at du har søgt hjælp udefra ved at snakke med din psykolog, også selvom det desværre ikke har den virkning lige nu, som du havde håbet. Du fortæller, at du kun har fortalt din mor omkring selvmordstankerne. Godt at høre, at du har snakket med hende! Jeg kan godt forstå, at det er svært at skulle dele dine tanker med nogen. Men jeg tænker, at det vil være godt at fortælle din psykolog om de selvmordstanker, du har? Gerne helt konkret, hvor du også fortæller om dit afskedsbrev. Jeg tror, at det vil hjælpe dig at fortælle omkring det til din psykolog, og forhåbentlig vil I kunne tale om, hvad du kan gøre for at komme igennem den næste tid, uden at miste håbet helt. Måske din psykolog kan se nogen perspektiver og løsninger, som du ikke selv kunne have fundet frem til? Ofte kan det hjælpe at få en andens perspektiv, hvis man føler, at ens tanker er gået i selvsving. Jeg tror, at du vil opleve, at det hjælper at få sat ord på nogen af de svære tanker, du går rundt med.

Der er flere, der har stået i samme situation som dig, og ikke har kunnet se en anden udvej end selvmord, men det er vigtigt for mig at sige, at der altid er en anden og bedre vej end selvmord. Det er altid muligt at få det bedre igen, selvom det lige nu virker meget uoverskueligt, og det vil også kræve en stor indsats fra dig. Men det er vigtigt, at du ikke giver op. Jeg hørte engang en sige, at man i svære perioder måske ikke har troen på, at man får det godt igen, men så længe at du har håbet, kan du stå imod meget. Måske er det håbet på, at du kan få det bedre, du skal prøve at holde fast i lige nu? Så kommer troen på, at du kommer igennem det, forhåbentlig senere.

Jeg håber, at mit svar til dig var en hjælp. Du er altid meget velkommen til at skrive med en rådgiver i vores 1-1 chat til en snak om, hvordan du har det og nogen perspektiver på, hvad du kan gøre for at få det bedre. Du kan også kontakte Livslinien, som har både telefon- og chatrådgivning, og ligesom vores chat er rådgivningen dér også anonym.

Jeg håber, at du vil få håb, mod og lyst på livet igen.

Pas på dig selv.

De bedste hilsener,
Pernille