Flirt?

brevkassespørgsmål

Flirt?

brevkassespørgsmål af
Tvillingen
13 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Hej Cyperhus!

Jeg er vild med en dreng fra min klasse - men han har allerede en kæreste.. Han har også været kæreste med en pige fra klassen. 

Jeg har snakket med en veninde (som ikke går i klassen) om ham, og hun siger at han flirter med mig ud fra det jeg har fortalt hende! Det gør mig bare endnu mere forvirret - for han har jo en kæreste! 

Jeg syntes også selv at han flirter lidt med mig, men er det bare noget jeg bilder mig ind fordi jeg selv er vild med ham?! Og kan han stadig godt syntes at jeg er sød på "den måde" selvom han har en kæreste?! 

Jeg er virkelig forvirret!

 

Hilsen Tvillingen

Svar: 

Kære dig,

Det korte svar er ja - han kan godt synes du er sød på den måde selvom han har en kæreste. Hvor seriøst han mener flirten med dig, kan dog være svært at vide. Du skriver at han har været kæreste med en fra jeres klasse og at han nu er i et andet forhold. På grund af jeres alder, tænker jeg det kan handle om at han har fået øjnene op for jer søde piger og synes det er spændende.

Jeg kan høre på dig at du er vild med, og det er jo en dejlig følelse at være vild med en. Jeg synes dog det vigtigste i dette, er om du har lyst til at være kæreste med en, som flirter med andre selvom han har en kæreste?

En uskyldig flirt kan selvfølgelig være ok selvom man har en kæreste, men jeg synes du skal mærke efter om det er det du gerne vil have. Nogle gange bliver man rigtig vild med en og det føles godt og spændende, men man kan komme til at glemme, hvad det egentlig er man gerne vil have og dermed risikere at blive såret. Det siger jeg selvfølgelig ikke at du gør i dette tilfælde, men tænk blot lige en ekstra gang over om han er noget for dig.

Så nyd sommerfuglene i maven, men husk at passe på dig selv.

 

Bedste hilsener

Charlotte

 

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program