Dernede

brevkassespørgsmål

Dernede

brevkassespørgsmål af
Sara
14 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

Jeg gik idag på toilet og kunne mærke en slags prikken i mit underliv, og det blev irriteret da jeg tørrede mig. Jeg kiggede på det og den ene side af 'hætten' på min klitoris var rød og lidt hævet, og der var måske noget sår lignende noget. Jeg har aldrig haft sex med nogen før, jeg er altså jumfru, men jeg ornanerede i mandags. Jeg ved ikke hvad det er og kan ikke spørge min mor fordi hun ikke må vide jeg ornanere, det er pinligt. Så hvis i ved hvad det er så please hjælp mig, er bange for det er alvorligt.

Svar: 

Kære dig,

 

Mange tak for dit spørgsmål, det kan ofte være svært at tale med andre om intime problemer, og hvad der er normalt og ikke normalt "dernede".

 

Når huden rundt omkring på klitoris bliver rød, prikker og får sår, så kan det være udtryk for almindelig irritation eller det kan være tegn på infektion. Hyppigst skyldes det at man har været lidt for flittig med sæbe, så slimhinder og hud er blevet tør og irriteret. Det kan selvfølgelig også skyldes et slag direkte mod området, eller hvis du har været lidt for ivrig i forbindelse med onaneringen.

 

De symptomer du beskriver kan minde om dem man kan se ved en herpes infektion – du kender det måske som forkølelsessår. Det kan man både få rundt om munden, men også omkring kønsorganerne. Det kan smitte hvis du har haft oralt samleje med nogen, eller du kan smitte dig selv, hvis du har forkølelsessår. Det er ufarligt, men kan give en hel del kløe, svie og smerter.

 

Din egen læge vil hurtigt kunne stille diagnosen, ved at se på området. Under alle omstændigheder kan det være en god ide at tale med nogen om sådan nogle ting. Din mor har selv været ung engang, og har også gået med de samme problemer. At onanere er en naturlig del af det at være interesseret og nysgerrig omkring sin egen krop, og der er intet forkert i det.

 

Jeg håber du fik svar på dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at skrive igen.

 

 

Mvh David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program