Ung og dum kærlighed

brevkassespørgsmål

Ung og dum kærlighed

brevkassespørgsmål af
Olivia
16 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hej,

Jeg er en ung pige på 16 år, som er faldet for en af de mest komplicerede fyre jeg nogensinde har mødt. Dette er en åndssvagt og plat historie og råb om hjælp til hvad mit næste "move" skal være - for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Jeg har kendt ham i snart et år, da han startede i min klasse efter sommerferien. Han viste meget interesse for mig i starten af skoleåret, og jeg kunne med det samme mærke at jeg blev smigret. Mere ville jeg ikke indrømme det var. Det gik dog mere og mere op for mig, at jeg var vild med ham. Samtidig med at det gik op for mig, hvilke følelser jeg i virkeligheden har for ham, gik det åbenbart den anden vej for ham. Han følte sig afvist, og det kunne jeg mærke på ham. Jeg følte mig (og føler mig stadig) sat i en sårbar position - og jeg er ikke god til følelser. Jeg havde vænnet mig til, at han havde følelser for mig, og jeg kunne tage det stille og roligt, men tænkte alligevel hele tiden på hvad jeg skulle stille op med alle de følelser jeg gik med, og sommerfugle i maven hver gang jeg så ham. 

En aften tog en masse af mine venner hjem til en af mine veninder, bl.a. fyren jeg kunne lide. Jeg havde mange forestillinger om, at i aften skulle blive den aften, jeg tog mod til mig, og kyssede ham - and we would live happily ever after. Det var ikke tilfældet. Han havde fundet interesse i en af mine veninder - som var nem, hårdt sagt, hvilket han var mere til, end sådan en pige som mig, som rigtig skulle spille kostbar. Vi var rigtig gode venner, så han skrev til mig dagen efter, at han var vild med min veninde. Min reaktion blev at jeg lukkede mig inde på mit værelse i mørket, og stirrede op i loftet med en tom følelse indeni. Og så skete der det, at min veninde ovenikøbet skulle skrive til mig, om at han havde fortalt hende hvilke følelser han havde for hende. Hun havde ikke de samme følelser for ham, men havde noget kørende med en anden. Til den dag i dag, hvor min veninde nu har en kæreste, udnytter hun stadigvæk den fyr jeg er vild med. Hun er over ham hele tiden, og giver ham falske forhåbninger. 

Han er samtidig glad for piger - jeg er bare ikke en af dem - og finder en ny pige han skal score, hver anden uge; hvilket han skal fortælle mig alt om. Jeg kan mærke det påvirker mit humør i sådan en stor grad, at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op. Jeg har ikke fortalt om mine følelser for ham til nogen af mine veninder, da jeg ikke stoler på dem på den måde. Jeg bliver mere og mere vred på fyren, fordi en del indeni mig, ikke vil vise mine følelser for ham, selvom jeg prøver på det modsatte. 

Min veninde fortalte mig forleden, at han bare har så mange følelser for hende. Det sårer mig. Det gør mig vred. Det er en vrede og en "sorg" jeg aldrig har oplevet før, og det er følelser jeg selv går rundt med, og det påvirker min hverdag, og mit venskab til min gode ven, som jeg er faldet for. 

Vi går snart ud af 9.klasse, og jeg ved stadig ikke hvordan han har det med mig. Nogengange viser han omsorg og giver mig en masse opmærksomhed, ringer konstant til mig osv., men andre gange ignorerer han mine beskeder, giver min anden veninde en masse opmærksomhed, og skal fortælle mig om "de damer han laver". 

Nogengange føler jeg at han udnytter mig, at han ved jeg ikke kun ser ham som en ven, og på den ene side undytter mig så han kan få opmærksomhed, men på samme tid som om han ikke ved hvad han ellers skal stille op. Han opfører sig anderledes overfor mig, end han gør overfor resten af sine veninder eller ovenikøbet hvordan han opfører sig overfor de piger han påstår at have følelser for.

Jeg ved ikke om jeg nu skal give ham ekstra opmærksomhed, og "erklære mig kærlighed" for ham, eller om jeg simpelthen skal gøre alt for at komme mig over ham? Være ligeglad med ham. Jeg tror ikke længere jeg kun kan være venner med ham, uden at jeg bliver såret. 

Er der nogen derude, der kan give mig råd til hvad jeg skal gøre? Jeg er så vred og ked af det, og det synes jeg ikke jeg fortjener, i disse sidste dage af min folkeskolegang, der bør være en glædens tid. 

Selvom det virker kliché og plat, så er det noget der påvirker mig, min hverdag og mine omgivelser en del. 

Hvad gør jeg?

Mvh 

Den anonyme 16-årige

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan forstå, at du er frustreret, fordi du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre med hensyn til din ven, som du er gået hen og blevet interesseret i. Om du skal fortælle ham om dine følelser eller komme videre og hvad du ellers kan gøre. Du skal vide, at det er der slet ikke noget plat over og det er noget, der på et eller andet tidspunkt fylder meget hos de fleste, og når de læser dit spørgsmål, kan de måske også få noget ud af det. Jeg vil forsøge mit bedste for at hjælpe dig med at komme nærmere en afklaring.

Jeg kan forstå, at en af de fremlagte løsninger på dit kærlighedsdilemma er at sige til ham, hvad du føler. Det synes jeg lyder som en rigtig god løsning, da han jo tidligere har udtrykt sine følelser for dig og der er en god chance for, at han stadig føler sådan for dig eller kunne komme til at føle sådan for dig igen, når han opdager, at du ikke er umulig at få fat i, som han nok tidligere har troet. Hvis han har følt sig afvist, er det helt normalt, at han ikke vil vise interesse.

Det er selvfølgelig ubehageligt, at han lægger an på dine veninder. At flirte uden at ville mere er dog noget, der er meget almindeligt, især i din alder, fordi man skal jo lige finde ud af, hvilke typer af piger man selv er til. Man kan nå at have rigtig mange små forelskelser, indtil man møder den pige eller dreng, som man er mere forelsket i.

Det lød ikke til, at han fik chancen med dig, så det vil være helt normalt at forsøge at få fat i en anden pige og det er der slet ikke noget i vejen med. At han så har kigget lidt efter andre piger betyder slet ikke, at hans blik ikke kan falde for dig igen. Det lyder også til, at du er forelsket i ham, når du beskriver det som en sorg, at han er vild med veninden. Det lyder til at være forelskelse, men forelskelse er langt fra altid en dårlig ting. En forelskelse kan være noget af det bedste, man oplever i livet med sommerfugle og de følelser, der hører med.

Du skriver også, at det sårer dig, når din veninde snakker om, hvor vild denne her fyr er med hende. Her kunne det være en idé at fortælle din veninde, at du har følelser for ham og det sårer dig, når hun snakker om ham på den måde. Det er selvfølgelig kun, hvis du selv har lyst til at sige det, men det kunne give din veninde en chance for at vise sig som en bedre veninde og ikke snakke sådan om ham, du er forelsket i.

Og du kunne måske undgå at blive så vred og ked af det. Så er der jo selvfølgelig også det med at sige det til ham. Det kan godt være lidt af en udfordring, når man jo har været gode venner lang tid. Mit råd ville være at få ham alene i et rum, hvor det kun er jer to og fortælle ham det. Hvis du synes, at det er for grænseoverskridende, kan du også skrive det til ham. Hvis du ikke helt er klar på, at det skal ske så hurtigt og være så tydeligt, kan du også begynde at vise ham mere interesse, for eksempel ved at ringe oftere til ham, at give omsorg tilbage, give lidt længere kram, komplimenter eller andet. Du kan også spørge, om I skal være jer to alene en dag efter skole og så se, hvad det fører til. Og måske kan du her mande dig op til at fortælle ham om dine følelser. 

Du stiller det op som om, at det enten skal gå den ene eller den anden vej - at du enten skal fortælle ham, hvad du føler eller at I slet ikke kan være venner. Det kan stilles op sådan, at hvis I ikke længere skal være venner, så vil det ikke kunne skade noget at forsøge at blive mere end det. Der vil ikke være noget at miste og hvis det ender med, at han viser de samme følelser for dig, kan det gå hen og blive til, at I bliver mere end venner. Det kan ende ud i et forhold og så bliver din sidste folkeskoletid måske alligevel en glædens tid. Det lyder desuden ikke kun til, at det er dig, der har de tanker om ham.

Det at han ringer meget, viser omsorg og så videre kan sagtens være fordi, at han også stadig er interesseret. På den anden side skriver du også, at han kan finde på at ignorere dine beskeder eller snakke om de piger, han er sammen med. Det er ikke til at regne ud, hvordan han har det, så hvis du vælger at fortælle ham om dine følelser, skal du være klar på, at det kan gå begge veje. Uanset hvad så lyder det dog til, at du ikke er tilfreds, som det er nu og at der skal en ændring til for at løse det - enten på den ene eller den anden måde. Hvis han vælger, at han synes, at I skal nøjes med at være venner, kan du nok også lettere gøre op med dig selv, om det er værd at være venner med ham, når du har følelser for ham eller om det er bedre at forsøge at komme videre uden ham. Det er selvfølgelig en svær beslutning, der skal tages, men det lyder som om, at du selv er klar over, at du gerne vil gøre noget.

Om det ender med jer to sammen eller hver for sig, giver det, at du fortæller ham om dine følelser i hvert fald en viden for ham om, at du har de følelser og du skal ikke længere gå og være vred og ked af det. Så kan du komme ind i din glædens tid. Og måske endda med en kæreste og i et forhold, hvor I er nyforelskede. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og ønsker dig held og lykke. 

Med venlig hilsen Signe 

 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program