Mig og min stedfar
brevkassespørgsmål
Mig og min stedfar
Hej dreng på 18 år her som har brug for hjælp.
Så tænkte at jeg vil starte fra begyndelsen.
min stedfar kom ind i mit liv da jeg var omkring 6 år. Det gik meget fint i starten men så begynde det at gå ned af bakke. Han skældte mig konstant ud fordi jeg ikke opførte mig ordentligt. Han kunne finde på at gør ting som at smide alt mit tøj ud af skabet og putte det Ned i en taske, og så smide mig udenfor sammen med tasken og så kunne jeg bare bo sammen med min far. Der var også på et tids punkt i mit liv hvor jeg var så angst at jeg ikke tørt at gå fra køkkenet ud på badevælse. Så min stedfar tog bare og skubbe mig der ud imens jeg var helt panisk. Så kom der et tidspunkt i mit liv hvor min medicin mod ADHD bliv taget fra mig. Dette gjort at jeg var alt for vild og jeg slog de andre børn. Så hver dag kom jeg hjem og fik skælt ud. Jeg var nærmest kun lige kommet ind af dør og så sagde min stedfar gå ind på dit værelse vi gider ikke kigge på dig rasten af dagen. Så kommer vi på det tidspunkt i mit liv, hvor jeg vil sige at tingene begynder at være for meget for mig. det begynde med at jeg fik hovedpine om morgnen og fik lov til at blive hjem fra skole. Efter hånd som at tid gik, bliv jeg mere og mere væk fra skole fordi Jeg fik hoved pine. til sidst var jeg nærmest hjemme 3 uger af gangen uden at komme i skole. Min dag starte med at jeg vågne. under morgenmaden sagde jeg nærmest være dag at jeg havde hovedpine. Nogen gang kom min stedfar ned og skældte mig ud og sagde at jeg ødelade hele familen på grund af at jeg ikke vil tage i skole og at jeg bare pjækket. de dage hvor han ikke var hjemme og min mor havde givet mig lov til at blive hjemme, løj min mor over for ham for at beskyde mig. Vis han fandt ud af at jeg ikke havde været i skole, vil han komme brasene ind af min dør og sige: du kan godt komme op af den seng, du har vækken gået med hunden eller noget andet. Så du kan begynde at støvsuge, tømme opvaske maskine eller ligge tøj sammen. Eller også vil han komme brasene ind af min dør og sige at jeg var uduelig og doven, at jeg er igen ting værd og at jeg aldrig vil blive til noget, hvor efter at han vil smække dør så hårdt i at hele rummet begynde at ryste. På min skole bliv jeg helt vild indelukket og gik nærmest langs væggene. Jeg finder så ud af at min stedfar har en hel masse problemmer med hans far. Dette gjort at min stedfar prøve at begå selv mord nytårs aften fordi at tingene bliv for meget for ham. 3-4 dage efter det var ske begynde jeg lige pluslig at græde under et mindre skændered, mig og min mor havde. Den dag i dag, tænker jeg tit på at dræbe ham eller hvordan jeg har lyst til det. Min lyst til at leve har det nogen gange med at forsvinde og har lyst til at slå mig selv ihjel Fordi at jeg kommer til at tænke på hvad han har gjort. det heller ikke så længe siden hvor jeg optog mig selv hvor jeg sagde hvor meget jeg hade ham og det ende med at jeg slet ikke kunne snakke mere fordi jeg begynde at græde. Dette er mit liv ind til vider. Eller var da mit liv faktis går op af bakke lige nu men bære stadig rundt på alle de her ting. Så pls hjælp mig.
Svar:
Hej Ukendt18
Jeg kan virkelig godt forstå at det her fortsat fylder rigtig meget indeni dig. Det er godt at læse, når du skriver at du nu oplever at det går bedre med dit liv, men den her slags oplevelser kan sagtens fylde indeni i meget lang tid.
Derfor er det også særlig vigtigt at få noget hjælp til at få det til at fylde mindre, og derfor tænker jeg at du gør det helt rigtige ved at fortælle om hvordan du har det.
Når jeg læser dit brev er det tydeligt for mig at du har været under et voldsomt psykisk pres fra din stedfar. Det lyder som om han har haft svært ved at håndtere jeres forhold, og flere gange gjort nogle ret uhensigtsmæssige ting. Selvfølgelig er det ikke rimeligt at blive skældt så meget ud, eller få ansvar for alle de problemer der er i familien. Det er heller ikke okay at opleve at blive smidt udenfor hjemmet og få at vide man kan finde et andet sted at bo, når man ikke er voksen. Det er ikke et rimeligt pres at sætte dig i som barn/ung.
Det er min erfaring at sådan nogle ting ofte sker, hvis en voksen har svært ved at finde gode løsninger. Hvis den voksne bliver så frustreret over, hvordan tingene hjemme foregår at de næsten opgiver. Hvad end der ligger til grund for det din stedfar har gjort, er det ikke rimeligt overfor dig.
Når du over så lang tid har følt et enormt pres. Og når du har følt dig uretfærdigt behandlet kan jeg godt følge hvordan tanken om at slå ham ihjel eller tage dit eget liv dukker op. Husk at det "kun" er en tanke, og at det ikke er noget du skal handle på. Det er nok nærmere et udtryk for at du har behov for at der skal ske en ændring. At der skal ske noget der får de her svære følelser og tanker til at gå væk.
Og der er jeg sikker på at du er på rette vej. At tale med nogen om, hvordan du har det er langt bedre, og også en langt mere effektiv måde, at få de her svære følelser og tanker til at gå væk.
Har du nogen omkring dig som du taler med om det her? Det lyder som om du taler okay med din mor, men hun er selvfølgelig samtidig ikke helt upartisk, da hun jo samtidig er sammen med din stedfar. Nogle gange kan det hjælpe at tale med nogen som er helt udenfor alle konflikterne og problemerne.
Er der andre omkring dig som du føler dig tryg ved? Du kan også overveje at starte ud med at kontakte en anonym rådgivning ligesom du har gjort her i brevkassen.
Jeg tænker du bliver nødt til at tage kontakt til nogen, hvor du kan fortælle lidt mere om hvordan du har det. På den måde kan du sammen med eksempelvis en rådgiver finde ud af hvordan du kan få det bedre, eller hvor du kan få mere hjælp til at komme af med de her tanker om selvmord og om at dræbe din stedfar.
Jeg ved ikke om du kender livslinien.dk, men jeg tænker det kunne være et godt sted at starte. Du kan både chatte og snakke med dem i telefonen. Du er selvfølgelig 100 procent anonym, og de er vandt til at tale med unge der har rigtig ondt indeni. Du kan læse mere om dem her
Jeg er sikker på at du er på rette vej. Jeg ved det kan lykkes at få det bedre. At du kan få de her tanker om selvmord og drab ændret og væk. Jeg håber du vil tage chancen og prøve at søge mere hjælp.
Mange tanker
Niels-Christian
Relateret indhold
Bipolar?
Hej. Jeg er en pige på 15 år. Jeg er Særlig Sensitiv, så det giver nogle gange nogle komplikationer. Men her på det sidste (de sidste par måneder) har jeg haft virkelig store humørsvingninger. Jeg ved godt, at der er noget alle teenagere har, men jeg er i tvivl om mine hører ind under det "...
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Jeg ved ikke om der er et os længere
Kære
Jeg står i et dilemma, som jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til. Jeg går på efterskole i 9 klasse og det har været et godt men hårdt år indtil videre. Jeg haft en rigtig svær periode før efterskole og det var derfor jeg valgt at tage væk fra mit hjem. Jeg har manglet en...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Mig og min familie
Mig, min søster og min mor er jeg hele tiden uvenner.
Jeg skændes hele tiden med dem, og det er jeg så træt af.
Jeg hader når min mor er ked/sur over noget, som jeg har sagt eller gjort.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?
Hjælp.
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
