PTSD

brevkassespørgsmål

PTSD

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hej

Er virkelig i tvivl om, om jeg skal skrive dette i "spørg lægen" eller "inderstinde" så håber i vil tage godt i mod det!

Men min psykolog mener, at jeg har PTSD ved virkelig ikke hvordan jeg skal reagere på den! Synes det svært at forholde sig til, og overvældene at man som 17 årige, skal have den diagnose på sig, og resten af livet...

hvad kan man gøre ved det?

Min psykolog vil have mig videre til en psykiatrier, som kan udrede mig for det, og andre diagnoser måske, ville det være det rigtige for mig?

hvorfor kan man ikke være ligesom alle andre... vil ikke have PTSD som 17 årige, føler det ødelægger mit liv! Også bliver man stemplet fordi man har den diagnoser...

(har værer udsat for overgreb og andre ting, så muligvis det, som har givet mig det!) 

men en helt anden ting.... er også begyndt at have stemmer i hovedet som siger "jeg fortjener ikke at leve, at jeg er dum, at jeg duer ikke til noget, at jeg burde hoppe ud foran en bil, lastbil, bus og tog, at jeg burde tager overdosis, at jeg burde skære i mig selv osv..." alle de negative stemmer! Jeg føler næsten ikke jeg kan modstå dem længere... men inderst inde ønsker jeg ikke at dø! Men kan bare ikke magte stemmerne mere, så måske ville det være lettere at handle på dem... ej...

hvad kan stemmer skyldes?

Svar: 

Kære dig

Jeg kan godt forstå at det føles overvældende at du har fået afvide at du har ptsd. Det lyder også til at du er i tvivl om hvad diagnosen betyder, og jeg vil forsøge at give dig lidt info om hvad det betyder, hvorfor man får den og hvad der sker i behandling af ptsd. Du skriver også at du er begyndt at høre stemmer, og jeg vil også kort skrive lidt om det, selvom det bedste du kan gøre, er at fortælle din psykolog - eller den psykiater du skal besøge - om stemmerne.

PTSD: først og fremmest, så skal du vide at ptsd ikke er en livslang sygdom. Det står for Post Traumatisk Stress Syndrom. Nogle gange så kalder man det også en belastningsreaktion - altså en reaktion (man oplever noget) efter en belastning af personen (f.eks. et overgreb).Post betyder "Efter", Traumatisk bruger man til at beskrive "en voldsom oplevelse", Stress bruger man til at beskrive "uro, ubehag både kropsligt og psykisk", og Syndrom betyder "en samling af symptomer/fænomener/karakteristika der optræder samtidigt", dvs. der er forskellige synlige og følte tegn, tanker eller følelser som optræder samtidig.  Så det vil sige at PTSD egentlig betyder at man oplever ubehag, angst, uro, negative tanker og følelser, muligvis flashbacks (altså at man ser ting som tidligere er sket - nogle gange så livagtigt at man ikke kan skelne mellem virkelighed og drøm) efter at man har oplevet noget voldsomt i sit liv. Du skriver at du har været udsat for overgreb, og det vil i høj grad blive set som et traume (noget traumatisk). Derfor så betyder diagnosen egentlig bare at det som du oplever nu, hænger sammen med de ting som du har oplevet tidligere. I behandlingen af PTSD skal du, sammen med en psykolog, arbejde med de enkelte traumer og gå i dybden med dem. Det vil ofte være rigtig hårdt, men det betyder at når behandlingen er overstået, vil de ikke påvirke dig på samme måde som nu. Så du kan altså få det bedre! Selvom det er svært at forholde sig til, så er PTSD behandlingen ikke farlig. Jeg vil anbefale dig at du stiller så mange spørgsmål du kan når du sidder med din psykolog, og også når du skal møde behandleren. Spørg om alt det som undrer dig. Bed dem om at forklare tingene så du kan forstå det. Nogle gange så glemmer de at det ikke er alle som har samme uddannelse som dem, og at man ikke altid forstår de ord som de bruger. Hvis du nu alligevel ikke har lyst til at spørge dem (selvom jeg virkelig mener at det er vejen frem - så de også kan lære at de skal snakke mere normalt!), så husk at du kan komme ind i vores chat og bede rådgiveren om at hjælpe dig med at forstå. 

Stemmer: Du skriver også at du er begyndt at høre stemmer som beder dig om at gøre ting der kan være farlige for dig. Først og fremmest så skal du vide at det bare er stemmer. De kan ikke tvinge dig til at gøre noget, og uanset hvor meget de råber, så kan de ikke kontrollere dine handlinger. Når det så er sagt, så kan det stadig være meget voldsomt, og jeg ved at man kan blive næsten helt desperat efter at få dem til at holde kæft. Måske har du også svært ved at få sovet ordentligt? Når man ikke får sovet, så kan det hele hurtigt komme til at føles endnu værre. Så derfor er det rigtig vigtigt at du fortæller din psykolog om stemmerne. Jeg synes ikke du skal vente til jeres næste samtale, men allerede nu enten ringe eller skrive til ham/hende og fortælle om det. Særligt når stemmerne er så voldsomme. Der kan være flere grunde til at stemmerne er der, men jeg tænker at du højst sandsynligt hænger sammen med det du har oplevet, og kan også være et tegn på PTSD. Så derfor er det også sandsynligt at stemmerne vil blive mindre og gå væk når du kommer igang med din behandling for ptsd. Men du skal være ærlig over for din behandler og fortælle om dem. Det er kun dig der kan høre dem, og de kan ikke hjælpe dig med dem, hvis du ikke fortæller om det. I den forbindelse, så kan de også skrive en recept til dig på f.eks. melatonin som kan hjælpe dig med at sove. Jeg har hørt at det er nyttigt til folk som har PTSD. Det er ikke et kemisk produkt, men et naturligt søvnhormon som du allerede har i kroppen, og kan hjælpe dig med at falde til ro på en naturlig måde. 

Jeg vil lige sige igen at jeg synes det er enormt vigtigt at du fortæller din psykolog om stemmerne. Du skal også fortælle om det når du skal til udredning. Der er ikke en skam i at man får hjælp, selvom det kan føles som om man bliver stemplet når man har en diagnose. I bund og grund er en diagnose kun et navn, som dækker over en beskrivelse af nogle af de ting som er ubehagelige for en. Diagnosen er opstået fordi at når rigtig mange fortæller at de oplever de her negative ting (som du også oplever), så har behandlingspersonalet brug for at have et fælles sprog for det. Og det er kun en god ting, for hvis ikke de havde et sprog for diagnoser, så ville de heller ikke vide hvad de skulle gøre ved det. Til hver diagnose har man undersøgt hvilke behandlinger der hjælper bedst muligt, og langt de fleste får det bedre. I nogle tilfælde virker behandlingen ikke eller måske er diagnosen forkert, men så prøver man noget andet. Det er også derfor at man laver udredning. For at behandlerne kan hjælpe dig bedst muligt, er de nødt til at undersøge (gøre rede for) hvad du oplever, hvordan du oplever det og hvordan det påvirker dig, sådan at de bedst muligt kan finde en behandling der vil virke. 

Så selvom at det kan være svært at forholde sig til og virke meget overvældende, så husk at det er en god ting at du også er ved at få et sprog for hvad du oplever. Du kan begynde at forklare det du oplever med nogle ord som beskriver noget som andre også har oplevet. Det er ikke dig som person der er forkert, men det er dét du har oplevet som har stresset/belastet dit system så meget at du oplever de her ting, og selvom man ikke kan gå tilbage i fortiden og lave det om, så kan der stadig arbejdes med måden det påvirker dig - og du kan få det bedre! 

Jeg håber du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program