Er alt normalt?

brevkassespørgsmål

Er alt normalt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Min kæreste (28 år) og jeg vil rigtig gerne have børn, og jeg droppede P pillerne for 3 måneder siden. Er ikke blevet gravid endnu og det gør mig mega ked af det, og tænker på om der er noget galt med min krop. Har ikke haft regelmæssig menstruation endnu. Vi har sex hver 2-3 dag og har haft det i alle 3 måneder. Jeg har overvejet at prøve at tage ÆL test for at se om jeg overhovedet har ÆL, er det en god idé? Det hele går mig meget på, fordi en af mine veninder er gravid (12+ uger) og det er hårdt at se og hører om når mit største ønske er at blive gravid. Jeg er 21 år, 170 cm høj og vejer 55 kg, spiser sundt og træner 3- 4 gange om ugen. Ville det hjælpe at tage til lægen?

Svar: 

Kære du,

 Jeg kan godt forstå din frustration, specielt når det er noget, i glæder jer til.

Jeg tror bestemt ikke, at der er noget galt med din krop. Det tager desværre ofte noget tid, at blive gravid - det lykkes sjældent i første forsøg. Generelt siger man, at der er 20-25% chance for at blive gravid pr menstruationscyklus så mist ej modet. 90% har opnået graviditet indenfor 1 år. Gennemsnitstiden er 6 mdr.

Man har ret til udredning ved lægen hvis man har:

1) forsøgt i over 1 år

2) menstruationscyklus > 35 dage (uregelmæssige menstruationer er almindeligt, men hvis man har cyklus over 35 dage, er der risiko for at man ikke har ægløsning)

Du skal blive ved med at leve dit liv, som du plejer og så sker det pludseligt en dag. Hvis man når at forsøge et år uden held undersøger lægen en mhp hormonstatus, sædkvalitet mm. Men det skal du slet ikke bekymre dig om nu.

 

Jeg håber, at svaret er en hjælp - Held og lykke med projektet!

 

Venligst,

Lise

LiseLs billede
Lise har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program