P-piller

brevkassespørgsmål

P-piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 måneder 2 uger siden

Hej. Jeg var til læge for ca. 1 uge siden, ang. ureggelmessig menstruation. Jeg har så snakket med p-piller om min mor, jeg har bare det, jeg har aldrig været vild med, jeg skulle på dem en dag. Jeg har hørt om en masse bivirkninger. Men hver gang min mor spørg hvad jeg er bekymret for, og jeg svarer, så siger hun “jeg har taget det siden jeg var 17, og din søster har i 1 år, og der er ikke sket noget. Men jeg skal til læge igen d. 14 marts, hvor jeg skal have en blodprøve, og måske de der p-piller… Altså kunne være fint nok, pga. så man beskyttet i fremtiden, og den kan hjælpe på ens mens. Men jeg har hørt om andre former for prævention, kan jeg få lidt mere info om dem?

Svar: 

Hej :) 

Det er rigtigt, at nogen mærker bivirkninger af p-piller, såsom humørsvingninger eller anden påvirkning af humøret. Hos nogen går det over efter man har taget p-pillerne i noget tid. Hos andre varer bivirkningerne ved, og så kan man jo bare stoppe med p-pillerne igen. Fordelen er at man rigtig nok kan "styre" sin menstruation og mange får mildere menstruationer og mildere mens-smerter. Hvis du skal have en recept på p-piller må du ikke være ryger, og ikke have migræne med aura. Men det vil din egen læge også tale med dig om. 

Der findes også hormon-spiral. Den frigiver lidt hormon, og hos de fleste bliver menstruationerne mindre og hos en del ophører de helt, hvilket nogen jo synes er rart. Hormonspiralen kan dog også påvirke humøret ligesom p-pillerne. Men igen, hvis det sker, kan man jo få den fjernet igen.

Kobber-spiralen har ikke noget hormon i sig, så hvis man helt vil undgå hormon, kan man prøve sådan en. De fleste oplever at få lidt kraftigere mensturationer af denne og lidt kraftigere mens-smerter, så den er bedst egnet til kvinder der i forvejen ikke har så kraftige menstruationer og mens-smerter. Og til kvinder som ikke ønsker at bruge hormon. 

Der findes også andre former for prævention, som du kan læse om her https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-praevention/hvad-er-spiral

Under alle omstændigheder skal du forbi din læge hvis du ønsker at opstarte en form for prævention. Beklager at mit svar først kommer efter du var til din egen læge d. 14. marts. Jeg håber du alligevel kan bruge mit svar :) 

Mvh. Eva, læge

EvaRs billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program