anal med veninde

brevkassespørgsmål

anal med veninde

brevkassespørgsmål af
hinge
16 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

hej det er fordi at jeg har været sammen med min bedste vens kæreste og vi sex sammen og det var super godt, efter det ville hun prøve anal og det gjorde vi så. men ligepludselig kom hun til at skide på min pik, og hun tog sit tøj og løb hjem, jeg er ikke sur på hende eller noget hvad skal jeg gøre? og hvordan skal jeg fortælle min bedste ven at jeg har været sammen med hans kæreste. please hjælp mig

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan forstå, at du er lidt frustreret over, hvad du skal gøre i forhold til at få gjort noget ved denne her situation. Jeg forstår det som om, at det du føler, der er behov for hjælp til er, at du havde analsex med din vens kæreste og det gik galt. Og derudover at du skal have fortalt din ven, at du har haft sex med hans kæreste. 

I forhold til første problemstilling om analsex, vil jeg sige, at det er super fint, at du gerne vil gøre noget. Jeg kunne forestille mig, at grunden til, at hun er løbet hjem er, fordi hun har været flov over det. Mit bedste råd vil være at snakke med hende. Hvis det er svært, fordi hun måske ikke har lyst til at snakke om det, kan du skrive en besked til hende. Du skal huske på, at hun sikkert er flov, så det er vigtigt at være skånsom over for hende. Jeg ville undgå at sige ting som "Jeg er ikke sur", da det kan forstås som, om du har noget at være sur over. Og det har du slet ikke, for det er jer begge to, der har haft samleje, der måske er gået lidt galt. Jeg kunne også forestille mig, at hun er bange for, at du fortæller det, der skete til nogen, så her kan du forsikre hende om, at du ikke siger det videre. Derudover ville det også være bedst at undgå sætninger som "kom til at skide på min pik". I stedet kan du sige "det der skete", så hun ikke bliver mere flov. Det at have analsex er også noget, der kræver, at man er meget forsigtig og tager sig god tid. Du kan også forsøge at fortælle hende, at du måske har været lidt for hurtig med at trænge ind i hende og det er måske derfor, det gik galt. Så kan det være, at hun ikke vil være ligeså flov over det. Hvis du har lyst til at finde ud af lidt mere om analsex, kan du også læse mere om det her

I forhold til den anden problemstilling om at få sagt til din ven, er det dit eget valg, om du vil sige det. Jeg kan forstå, at du allerede har gjort op med dig selv, at du gerne vil fortælle ham om det. Det vil også oftest være rigtig godt, fordi man får lettet sin samvittighed og det kan være rigtig svært at gå og være bekymret over, at han alligevel finder ud af det. Og det er heller ikke så rart at skjule noget for sin bedste ven, da man kan komme til at få dårlig samvittighed. Mit råd vil være at fortælle ham om det hurtigst muligt, så han ikke skal høre om det fra andre. Det er aldrig nemt at få sådanne ting sagt, men det eneste du kan gøre er at forsøge at vise ham, at du er virkelig ked af det. Du kan fortælle ham, at det ikke vil ske igen og at jeres venskab betyder rigtig meget for dig. Hvis han bliver sur, er det vigtigt at give ham lov til at være sur og så kan du måske skrive en besked til ham, hvor du forklarer ham, at du er ked af det. Der er selvfølgelig en risiko for, at han bliver sur, men det kan til gengæld også være, at han vil sætte pris på, at du er ærlig over for ham. Det kan også være rigtig fint, hvis du får snakket med hans kæreste om, at du gerne vil fortælle din ven, at I har haft sex sammen. Så kan I måske finde ud af en måde, I kan fortælle det sammen eller så hun ved, at du vil fortælle det og det ikke kommer bag på hende, at han også ved det. Her kan I også aftale at undlade at fortælle den del med analsex og bare sige, at I har været i seng sammen eller har haft sex. Det kan være, at det gør det lidt lettere for hende.

Selvom tingene er svære lige nu og det kan virke lidt svært at komme videre herfra, skal du vide, at det hele nok skal gå. Jeg synes, at det er rigtig fint, at du gerne vil løse de her problemer og det viser, at du bekymrer dig om dine venner. Jeg håber, at du kunne bruge mine råd og ønsker dig held og lykke. 

Med venlig hilsen Signe M. 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program