PASSWORD

brevkassespørgsmål

PASSWORD

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

ER DET LOVLIGT AT PLEJEFORÆLDRE KAN FORLANGE AT JEG SKAL UDLEVERE MIT PASSWORD TIL DEM.

Svar: 

Hej med dig..

Det er et godt spørgsmål du stiller og jeg skal prøve at svare så præcist som muligt.

Jeg går ud fra, at du mener password til din computer, mailboks, eller telefon og der er svaret som udgangspunkt - nej. Det er det man kalder "personlige gemmer" og derfor ikke lovligt at bryde ind i dem, uden du giver lov til det. Loven hedder "brevhemmelighed".

Når jeg skriver "Som udgangspunkt - nej", så er det fordi, at du er under 18 år og derfor har din plejeforældre ansvaret for dig og skal gøre hvad de mener er bedst for dig. De skal passe på dig. Da jeg ikke ved hvorfor dine forældre vil have dit password, kan det være svært at svare helt præcist på dit spørgsmål.

Derfor vil jeg foreslå dig 3 muligheder, som du kan prøve af nu:

1. Jeg synes du skal prøve at snakke med dem om hvorfor de gerne vil have det password og måske kan det klares ved at i får snakket om det. Måske er de nervøs for et eller andet som du kan forklare dem, uden at de skal have dit password.

2. Prøv at kontakte din sagsbehandler, fordi han/hun kender dig og din plejefamilie bedre og kan derfor bedre svare mere præcist på dit spørgsmål.

3. Vi har fået en ny brevkasse her i Cyberhus. Den hedder "Når ude er hjemme" og du kan stille dem det samme spørgsmål, men prøv at forklare en smule mere hvad det handler om, så kan de måske svare mere præcist på det.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program