Kære dig 

Det er så fint at du er ved at lære hvem og hvordan du gerne vil være, og jeg kan sagtens forstå at det kan være svært at være helt den samme i alle situationer. 

Langt de fleste af os skifter mellem forskellige måder at være på, alt efter om vi er sammen med familien eller vennerne. Det handler tit om at man gerne vil passe ind, og derfor opfører sig på en måde som passer til situationen. Kunsten er at man finder nogle måder at være på, som passer til ens egen opfattelse af "sig selv". Sådan at man føler sig som sig selv, uanset hvordan man opfører sig, hvordan man ser ud eller hvem man er sammen med. Og det kan godt tage tid at finde en balance, så derfor er det, som sagt, rigtig sejt at du allerede nu begynder at være opmærksom på det. Rigtig mange unge bruger teenageårene på at lege med identiteter, prøve forskellige roller af og finde ud af hvad der føles rigtigt. Det kan betyde at man en dag ønsker at være vild og rocket, mens man måske hellere vil være sød og uskyldig dagen efter. Efterhånden som du bliver ældre, så finder du flere ting som føles godt og så holder du dig mere og mere til dem. Måske vil det være den måde som du beskriver, eller måske vil det være noget helt andet. Det kan nå at ændre sig mange gange, og jeg tror egentlig at det vigtige er at du føler dig godt tilpas i de roller som du afprøver. 

Du skriver f.eks. at du godt kan lide den måde du er på, når du er sammen med vennerne fra sociale medier/andre byer, men når du beskriver det, så føler jeg også at du måske ikke er stolt af det? Du skriver f.eks. at du snakker lidt grimt, at du gør nogle ting som du ikke ellers ville gøre, og at du er lidt bekymret for hvad der sker, hvis de (dem fra skolen) ser dig sådan. Jeg tænker at du måske er bange for at de vil tænke grimt om dig, og at det er derfor du ikke viser dem "dit sande jeg"? Hvis det er tilfældet, så kan det godt være at du måske skal prøve at se på hvilke dele du kan bruge begge steder, og hvad der gør at du er bange for at vise dem den anden side. Måske kan du godt tage en del af dit "udenfor skole jeg" med over i dit "i skole jeg", og omvendt. Det kan f.eks. være at du begynder at gå med makeup i skolen. Når jeg læser dit brev, så synes jeg også at det lyder lidt til at dit "udenfor skolen jeg" er ret social, uadvendt, ligefrem og næsten frygtløs, hvorimod at din "i skole jeg" er mere forsigtig, tilbageholdende og stille. Måske savner du i virkeligheden at du kan være mere som den første personlighed hele tiden, fremfor at du gerne vil ryge/gå med makeup/have lidt tøj på, osv.? For hvis det er sådan du godt kan lide at være og noget som du føler dig tilpas i, så kan det være meget frustrerende at skulle holde sig selv tilbage. Det kan betyde at du begynder at undgå steder/personer/situationer hvor du holder dig selv tilbage, og samtidig så betyder det at de andre ikke får muligheden for at møde dig som du gerne vil være. Så måske er det muligt for dig at lade de to ansigter smelte lidt mere sammen? Måske er der dele fra begge som du godt kan lide, og som du kan tage med dig uanset hvilke situationer du er i? 

Du spørger om du har ændret dig, og jeg tror egentlig at vi som mennesker ændrer os det meste af tiden. Vi er aldrig den samme som vi var igår, men alligevel er der nogle værdier, nogle ønsker og nogle personlighedstræk som bliver ved med at være de samme over tid. Som ung sker der rigtig mange ændringer, og du er ved at finde ud af hvem du er som person - ikke som et barn, men som en ung person med sit eget liv. Det er en spændende rejse, som nogle gange kan være forvirrende og frustrerende, men det vigtigste er nok at du bliver ved med at stille spørgsmål ved det. Ligesom du har gjort her. Er det den person jeg vil være? Hvad giver mig lyst til at være sådan her? Hvad er vigtigt for mig i mit liv? Der er for så vidt (udover lovgivningen selvfølgelig) ingen regler for hvordan du skal være, og så længe du føler dig tilpas i det, så kan du prøve rigtig mange ting af. Hvis du så begynder at blive bekymret for hvad andre vil tænke, så er det måske på tide at se lidt på hvorfor det bekymrer dig - måske er det endda et tegn på at det ikke var det du ønskede? 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen eller besøge vores chat. 

Kærlig Hilsen

Signe