Bliver mobbet af venner

brevkassespørgsmål

Bliver mobbet af venner

brevkassespørgsmål af
Valdemar
15 år
Oprettet 7 år 2 uger siden

Jeg blivver mobbet af min venner, fordi jeg er i silver 1 i cs go.... Hvordan kommer man i højere rank??? Plz help me i need boost

Svar: 

Hejsa,

Øv, det er aldrig sjovt at blive drillet med, at de andre kan noget som man ikke selv kan. -Hverken på fodboldbanen eller i CS.

Én løsning kunne jo være, at bede dine kammerater om at lade være - en anden ville være, at ranke op. -Her er du så heldig, at når du ligger i Silver 1, kan det kun gå én vej.

CS:GO er et svært spil, men der er nogle enkelte ting som er med til, at løfte spillere ud af Silver-ligaen (jeg ved det fordi jeg selv startede på CS igen efter 10 års pause for nylig, og nu er på vej igennem Guld-rankings):
1) Spil som et hold! Find nogle gode mennesker at spille med, så I kan kommunikere om strategi og taktik. Jeg har, sammen med mine faste medspillere, banket mange hold der var bedre end os, fordi vi havde den bedste strategi. 
2) Lær at bruge granater: Se et par videoer om hvordan de forskellige granater kan og bør bruges. 
3) Lær at liste: Det er nemt at høre når en modstander kommer blæsende om hjørnet - så er det bare at sigte med sin riffel og vente på, at han går ind i sigtekornet.
4) Lær én bane at kende, og så bliv verdensmester til den. -Jeg startede med at lære alle calls og en masse ruter på Mirage; den bane taber jeg meget sjældent på efterhånden. Train derimod...
5) Snak med dit hold - og få dem til at snakke med dig På med et headset så du ved hvis fjenderne pludselig står og gemmer sig B-site, eller kører dobbelt-AWP. Counter-Strike handler SÅ meget om kommunikation. På med det headset!

Find også gerne nogle instruktionsvideoer på Youtube; jeg kan anbefale både TheWarOwl og 3kliksphilip.

Spil også rigtig gerne sammen med medspillere der er dygtigere end dig, men som gerne vil give dig gode råd. 

Held og lykke - måske vi ses i en match :)

/Christian

Christians billede
Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program