Kæreste

brevkassespørgsmål

Kæreste

brevkassespørgsmål af
Matt244v
12 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Hej jeg går til spejder med en pige som jeg godt ka li men de andre driller lidt forsjovt med det. Hvordan skal jeg spørge om hun vil være kærester 

Svar: 

Kære dig,

Hvor er det skønt at du har fundet en sød pige, som du godt kunne tænke dig blev din kæreste. Når du skriver at de andre driller lidt for sjovt med det, så tænker jeg at det er godt det er for sjov. I din alder begynder interessen for piger, men det er forskelligt fra person til person, hvor stor interessen er. Drilleriet kan altså skyldes manglende interesse for det at have kærester, og når man ikke selv er på den vogn, så er det nemmere at drille andre med det. Det kan skyldes misundelse, eller det kan ganske enkelt bare være typisk drenge-snak.

Uanset hvad, må det i hvert fald ikke holde dig fra at gå efter den pige du gerne vil have. Jeg kan læse du går til spejder med hende, så i ses med jævne mellemrum kan jeg regne ud. Jeg tænker det vil være en fordel at have hende på tomandshånd - måske et andet sted end når i er til spejder? Hvis du har mod på det, kan du spørge hende om hun vil med i biografen, gå en tur efter at i har været til spejder eller om hun har lyst til at besøge dig en dag. Hvis du fornemmer interesse fra hendes side, så synes jeg du skal spørge hende direkte om hun har lyst til at blive kærester med dig. Er du i tvivl og har I ikke snakket så meget endnu, kan det være en god idé at vente til I har snakket lidt mere sammen og været mere på tomandshånd.

Håber du kunne bruge mit svar. Held og lykke med kærligheden.

Bedste hilsener, Charlotte

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program