Kære dig

Lad mig starte med at sige at du er god nok præcis som du er. Du er akkurat lige så meget værd som din veninde (og hendes mor). Når det så er sagt, så er der rigtig mange som går rundt med de samme tanker og følelser som dig, og jeg er glad for at du har skrevet ind til brevkassen. Jeg håber jeg kan give dig et svar som ikke er alt for forvirrende, da dit spørgsmål virkelig ramte mig - og det kommer nok lidt til udtryk i mit svar. 

Jeg kan starte med at sige at langt de fleste af os går rundt med tvivl og usikkerhed, fordi vi sammenligner os med andre og med nogle forestillinger vi har om verden - hvordan vi skal se ud, hvordan vi skal bo, hvordan vi skal være og så videre. Det er forestillinger som bl.a. kommer fra reklamer (hvor alle modellerne er photoshopped), medierne, samt normer og værdier i samfundet. De kan nogle gange blive så overvældende at vi tænker at vi ikke er gode nok, hvis vi ikke har det rigtige tøj, det rigtige ur, den rigtige duft, og endda de "rigtige" følelser i bestemte situationer. Det er altså en række ydre faktorer som går ind og påvirker hvordan vi (i vores indre) ser os selv, og hvordan vi bedømmer os selv. Men er det nu så vigtigt at leve op til de forestillinger? Der er mange mennesker som bruger hele deres liv på at jagte de her forestillinger, og sætte flueben på alle punkter, men når de så har opnået hele mollevitten, så finder de ud af at de ikke er lykkelige, faktisk tværtimod. Det er nemlig ikke vores tøj, vores hår, vores lejlighed eller vores ting, der afgør om man er lykkelig eller ej, men i højere grad at vores handlinger er i overensstemmelse med hvilke værdier der er vigtige for os (ikke ting).

Du skriver at din veninde er meget materialistisk, og det lyder til at hun tror at det rette tøjvalg har betydning for om man er glad eller ked af det. Og hvis du lige tænker over det, så giver det absolut ingen mening. Skal den trøje vi vælger om morgenen virkelig have så meget kontrol over vores humør? Du skriver også at hun får en masse ekstra hjælp af sine forældre, og jeg tænker at man nemt kan komme til at føle sig misundelig. Men hvad er det egentlig man misunder? Er det tanken om at livet vil være bedre hvis man liiiige havde lidt ekstra penge? Hvorfor kan livet ikke være godt allerede nu? Hvis vi altid lever i fremtiden eller i "hvis nu bare", så glemmer vi at leve i nuet, vi glemmer at sætte pris på det der sker lige nu, og vi glemmer vores værdier.  

At ændre på den tankegang er enormt svært, fordi det er så indgroet i os, at der bare er nogen ting som man skal have (f.eks. uddannelse, mand, børn osv.) for at man kan være lykkelig. Men er der nu også det? Hvor kommer de krav fra? Er det i virkeligheden dine egne krav eller er det nogle andres krav? For hvis det er nogle andres krav, så vil det aldrig kunne gøre dig lykkelig. Så vil du altid finde noget nyt at skulle leve op til, og altid leve i den jagt efter noget som du ikke kan styre. Hvad nu hvis vi prøver at leve efter det som er vigtigt kun for os - kun for dig. 

Er det vigtigt for dig at være social, så hæng ud med dine venner (rigtige venner vil dig, uanset hvilket tøj du har på). Er det vigtigt for dig at være sund, så tænk over hvilke små skridt du kan tage i den retning. Er det vigtigt for dig at være rig, så skal du også spørge dig selv om hvorfor? Er det fordi at du vil være bedre i andres øjne? Og hvem siger at det vil lykkes for dig? Og hvad vil det kræve? Er det nok bare at få penge eller vil det i virkeligheden være en uudtømmelig kilde til selv-kritik, fordi der altid dukker noget nyt op? 

Jeg ved godt at jeg stiller en masse spørgsmål her, og jeg ved godt at mange af dem er rigtig svære. Jeg tænker bare at hvis du tager hjem og er ked af det, efter at din venindes mor har sagt noget om dit tøj, så lyder det, for mig, til at du måske måler dig selv efter nogle andres (hendes i det her tilfælde) kriterier, og det vil kun gøre dig mere ked af det. Du har værdi, du er god nok præcis som du er (uanset dit tøj) og du fortjener at måle din egen værdi efter dét som er vigtigt for dig, og ikke dét som er vigtigt for din venindes mor eller din veninde. Lad ikke deres usikkerhed (og ja, den har de - fordi ellers ville det ikke være SÅ vigtigt for dem hvad man har på af tøj) blive din usikkerhed, men gør dét som er vigtigt for dig - uanset hvad dine tanker og følelser siger. Overvej at snakke med din veninde om hvad hun er bange for, og så skal du nok se at hun også har en masse ting som hun er usikker på (hvis hun er ærlig).   

Hvis du nu tilfældigvis sidder med flere spørgsmål efter mit svar her, så husk at du er velkommen til at skrive igen eller besøge vores chat.

Jeg håber du kan bruge mit svar

Kærlig hilsen

Signe