Hej med dig,

Jeg kan godt forstå du synes det er en rigtig svær situation du er havnet i. Det er ikke altid nemt at vide hvad man skal gøre når andre gør noget man ikke synes er i orden. På den ene side siger ens samvittighed, at man bør sige noget, så ingen bliver såret og udnyttet, men på den anden side kan jeg sagtens følge dig i at det heller ikke er godt at ende i en situation hvor man får rodet sig ind midt i noget. Man kan ikke vide hvordan andre mennesker vil reagere på det man vil sige til dem, eller hvordan de vil reagere hvis de finder ud af at man har snakket om dem med andre. Jeg kan sagtens forstå du gør dig tanker om dette og at det gør det svært for dig at vide hvad du skal vælge at gøre.

Du spørger om du skal lade det ligge eller om du skal snakke med ham om hvordan hun er og hvordan hun udnytter ham og hans følelser. Jeg vil dele mine tanker omkring problemet med dig og så håber jeg rigtig meget, at det vil hjælpe dig til at blive mere klar over hvad du skal gøre.

Jeg tror de fleste kender til følelsen af at det er uretfærdigt og uordentligt den måde andre behandler andre mennesker på, og jeg tror også at de fleste kan sætte sig ind i, at man kan få et behov for at gøre noget ved det, fordi det ikke er fair. Den følelse står du ikke alene med. Jeg synes det er rigtig sejt, at du bekymrer dig om andre på den her måde og faktisk objektivt kan se på det der sker mellem de to. Det er en rigtig god kvalitet at have! Det kan du være stolt af! Det er dog svært for mig at vurdere dit forhold til både hende og ham ud fra det du har skrevet alene, hvorfor jeg heller ikke kan svare på hvad der er det bedste at gøre i din situation. Det kan kun du beslutte. Jeg vil komme med nogle forslag til hvordan du kan komme den beslutning nærmere:

For det første tænker jeg, at du bør mærke efter hvorfor du tænker han skal vide hvordan du synes hun er. Er det fordi du synes det er uretfærdigt, den måde hun behandler ham på? Eller er det fordi du synes han har fortjent bedre? Er det mon fordi du ikke synes hun har fortjent ham? Er det måske fordi du føler det er din "pligt" at gribe ind, hvis han ikke selv kan se det? Uanset hvad det handler om, så kan det være godt at vide med sig selv hvorfor man har et behov for at gøre noget. Det kan måske hjælpe dig til at finde ud af hvad du skal vælge at gøre - hvis nu du finder ud af at årsagen til, at du tænker du bør snakke med ham om hende, er vigtig, så  kan det være, at det i højere grad bliver klart for dig at det er noget du bør gøre?

Måske kunne det hjælpe dig, at skrive fordele og ulemper ved at fortælle ham om det ned på et stykke papir? Det kan nogle gange hjælpe at få et overblik over hvilke faktorer der spiller ind, idet det på den måde kan blive mere klart hvordan situationen er. Måske bliver det tydeligt, at der er mange flere fordele end ulemper - eller omvendt? Måske er der noget der påvirker meget mere end andet, og som derfor gør det klart hvad du skal gøre?

En tredje mulighed for at blive mere klar over hvad du skal vælge at gøre er at snakke med gode venner om dilemmaet. Måske har nogle af dem stået i en lignende situation? Måske har de nogle gode råd du kan bruge?  Det kan hjælpe alene det at sige det højt til andre, da der så bliver mere klarhed over ens tanker og idet man selv hører med egne ord, hvad ens overvejelser går på. Det kan også hjælpe at høre om andres erfaringer eller perspektiv på sagen.

Du kan også prøve at tænke over, hvordan du selv ville have det hvis du var ham - ville du helst have at nogle sagde det til dig eller ville du helst være fri? Det kan nogle gange hjælpe at vende situationen om å¨den måde. Det giver i nogle tilfælde ro at behandle andre som man også gerne selv vil behandles. Jeg kan selvfølgelig ikke love at han har det ligesom du har det, men det kan i hvert fald give dig en grund til at vælge at gøre det der føles naturligt for dig.

Sidst men ikke mindst vil jeg også foreslå, at du tænker over om måden du fortæller det på kan afgøre hvad du vælger at gøre? Fx. kan man jo fint fortælle ham om de tanker du gør dig i forbindelse med at skulle snakke med ham om det (fx. at du er bange for at han skal blive sur, eller at hun skal blive sur, eller at du ikke har vidst om du skulle sige noget). Man kan også vurdere om det ville passe bedst at skrive det i et brev til ham eller om det måske var bedre at snakke med ham ansigt til ansigt? Omvendt kan det også være du finder ud af at ingen af disse måder ville være passende - og så har du jo også et svar der.

Jeg håber mine tanker gav mening for dig, ellers er du meget velkommen til at skrive igen eller logge på 1-1chatten for at snakke med os der. Du finder chatten her. Det kan nemlig også være rart at snakke med nogle som ikke kender en eller dem som dilemmaet handler om.

Endelig vil jeg gerne understrege, at du ikke skal gøre noget du ikke bryder dig om, men derimod vælge den løsning som du bedst kan leve med. Hvis du ikke kan holde ud at se på den måde hun behandler ham på uden at du siger noget til ham, så synes jeg du skal snakke med ham om det. Hvis du derimod ikke har det godt med at blande dig i deres forhold, så synes jeg ikke der er noget i vejen med at holde dine tanker for dig selv. Gør det du har det bedst med! 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du finder ud af hvad der er det bedste at gøre!

Med venlige hilsener,

Astrid