Min bror

brevkassespørgsmål

Min bror

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Min bror har tilbudt mig penge hvis han må se mig nøgen og han ser også på mig når jeg går i bad og min mor gør intet selv om jeg beder hende sige til ham, at han skal stoppe med at stå og glo mig. Min mor siger jeg er "sensitiv" og at jeg ikke må sige fra. 

Svar: 

Hej med dig

Selvfølgelig må du sige fra når din bror glor på dig! Det er ikke dig der er sensitiv, men din bror som går langt over grænsen i forhold til hvad der er ok adfærd mellem søskende. Du kan bede ham om at bruge pengene på porno i stedet for. Når du går i bad vil jeg også anbefale dig at låse døren, samt tage dit tøj af og på inde på badeværelset. Det er rigtig ærgerligt at du skal føle dig utryg i dit eget hjem, og det er endnu mere ærgerligt at din mor ikke lytter til dig. 

Du har noteret at din alder er 20 år, og jeg tænker lidt om det måske er på tide at du overvejer at flytte hjemmefra? Hvis det ikke er en mulighed, så vil jeg anbefale dig at snakke med din bror og fortælle ham at det er enormt grænseoverskridende for dig når han glor på dig, og at han skal stoppe. Hvis han ikke lytter til dig, så tænker jeg at du skal blive ved med at sige fra. Hver eneste gang det sker. Du er i din gode ret til at sige fra! 

Jeg tænker egentlig også at du kan prøve at snakke med en anden voksen end din mor - måske har du en moster/onkel eller lignende som du kan snakke med, og som måske kan snakke med din mor sammen med dig. Det er din mors ansvar at sørge for at dig og din bror har det godt og føler jer trygge. Lige nu lyder det ikke til at hun lever op til sin opgave, og så må du minde hende om det. Gør det klart for hende at du føler at dine grænser bliver overtrådt, og at du har brug for at hun opdrager på din lillebror eller i hvert fald støtter op om dine følelser. Det er i hvert fald ikke dig som er sensitiv, da jeg tænker at alle ville have det mærkeligt med det du har oplevet - og igen, så er det ikke ok.

Du er velkommen til at skrive igen eller besøge vores chat, hvis det fortsætter og du har brug for mere rådgivning. 

Venlig Hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program