Kære du. 

Hvor er det bare fantastisk, at du gerne vil hjælpe dine veninder, men hvor kan jeg også godt forstå, at det kan være hårdt at skulle hjælpe, når det alligevel er nogle lidt tunge ting, de går og døjer med. Derfor er det også vigtigt at huske på, at det er enormt flot at du gerne vil hjælpe, og at man gør det præcis så godt, som man kan. 

I forhold til dine to veninder med spiseforstyrrelser, så tænker jeg at det kommer rigtig meget an på, om de har erkendt, at de har en spiseforstyrrelser, og altså om de selv godt ved og står ved, at der er noget, de kæmper med. De kunne godt lyde lidt til at din veninde fra din gamle klasse måske har erkendt det, og i sådan en situation, så tror jeg at noget af det bedste du kan gøre, det er at række hånden ud. Fortælle hende at du holder af hende, og du gerne vil støtte hende i det, som er svært, og at du er der, hvis hun har brug for at få snakket ud. Og hvis hun har lyst til at snakke, så handler det om at lytte, og lade hende fortælle dig, hvad hun tænker og ellers tilbyde håb, forståelse og at være positiv. 

Med din anden veninde kan det måske lyde til, at hun ikke som sådan har erkendt, at der er et problem, men mere at du lægger mærke til nogle ting, som gør dig nervøs, og så er situationen måske lidt en anden. Hvis du har mod på det, så kan det være en idé at prøve at snakke med hende om dine bekymringer. Man skal ikke være bebrejdende, men lægge vægt på, at man er bekymret fordi man holder af personen og fordi man vil dem det bedste. Det kan være en rigtig, rigtig svær samtale at have, og det er ikke noget, du behøver at gøre, hvis du ikke har mod på det. Alternativt kan du måske fortælle dine forældre eller en lærer på skolen omkring dine tanker, og så kan det være at din veninde kan få hjælp den vej, hvis det er nødvendigt. 

Spiseforstyrrelser er en svær størrelse, og det kan være enormt svært at forstå og at hjælpe en person, som døjer med en spiseforstyrrelse, og som du selv skriver, så er det også bare enormt hårdt at se på en, man holder af, have det sådan. Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en idé at få en snak med en rådgiver fra Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade (LMS). De har en bred vifte af muligheder, blandt andet kan man ringe, SMS'e eller chatte online med deres rådgivere, som ved rigtig meget om, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse, men også hvad man kan gøre for at hjælpe. Jeg tænker, at det måske kunne være rigtig rart for dig at få lov at snakke med en, som ved noget mere om spiseforstyrrelser, og som både forstår dine veninders udgangspunkt, men også dit som en, der holder af dem og bare gerne vil hjælpe. 

Du skriver også, at du har en veninde, som har selvmordstanker, fordi hendes familiesituation påvirker hende og gør hende ked af det. Og igen så tror jeg, at noget af det bedste du kan gøre, det er at være der for hende og at snakke med hende om det. Igen er det noget, som kan være så utrolig svært at snakke om, men det er vigtigt at man gør det, fordi det tit kun bliver værre, hvis sådan nogle problemer bliver et tabu, som man nægter at snakke om. Så snak med din veninde, og fortæl hende at du er der for hende, og at du holder af hende, og at du gerne vil hjælpe hende. Støt hende i, at selvom tingene er svære lige nu, så bliver det bedre, og at hun er stærk nok til at komme ud på den anden side, men også at det måske kan være en rigtig god idé at få noget professionelt hjælp. Men ligesom med dine andre to veninder, så vil jeg igen påpege, at det er helt okay, hvis du synes at det er for svært at snakke om, og derfor kan det måske også her være en idé at tage kontakt til en voksen, som kan gøre noget. En lærer eller måske din venindes mor, hvis det er. 

For selvom det er virkelig, virkelig flot og beundringsværdigt, at du gerne vil hjælpe dine veninder, så skal man også huske at passe på sig selv. Det kan være så hårdt at være pårørende til mennesker, som har det svært, og derfor er det enormt vigtigt, at man husker at kigge indad og mærker efter, om man kan holde til det. Hvis man føler, at det begynder at gå udover en selv, og at man måske selv får det dårligt, så tænker jeg i hvert fald, at det er rigtig vigtigt, at man rækker hånden ud og beder andre om hjælp til at hjælpe ens veninde eller hvem det nu er, man kender, som har det dårligt. Det kan måske også være en god idé selv at få snakket ud med nogen, for eksempel ens forældre eller en anden voksen, som man har tillid til. 

Så for at samle lidt op, så tror jeg langt hen af vejen, at du gør meget af det rigtige ved at være der for dine veninder, og ved at være der for dem, men samtidig så er det også helt okay og måske også en god idé at snakke med nogle voksne omkring dine bekymringer. Så skal du ikke stå med det hele på dine skuldre, for jeg kan godt forstå at det er hårdt. Du skal derfor også være virkelig velkommen til at kigge forbi vores chat, og få en snak og måske få lettet trykket til. Uanset, så håber jeg at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. 

Mange positive og varme tanker fra Amanda