Kære dig

Tak for dit brev. Jeg kan forstå at det må være lidt frustrerende at vågne op med et skrig, uden helt at vide hvad du er bange for eller hvordan du stopper det. Jeg tænker som udgangspunkt at der kan være lidt forskellige grunde til det, og jeg håber jeg kan give dig nogle ideer til hvad du kan gøre. 

Det er bestemt ikke unormalt at være bange, hverken for mørke eller for de "ting" man ikke kan se. Man kan sige at det er noget som er indkodet i vores menneskelige natur. Før vi kunne lave ild, og før vi fik lamper, var det sundt at være bange for mørket, fordi det afholdte dig fra at gå ud i det og komme til skade. Nu når vi har masser af lys, så kan det måske virke fjollet at vi stadig bliver bange, men det er på mange måder vores krypdyrhjerne som forsøger at holde os i live - selvom det ikke længere er farligt at gå rundt i mørket. Det kan også være derfor at du oplever at "se" ting som ikke er der. Din hjerne (og fantasi) prøver at skræmme dig tilbage i sikkerhed (selvom du ikke er i fare), og det kan nogle gange være ret vildt. Når man vågner fra en drøm kan det også nogle gange føles så virkeligt at man bliver helt overvældet af de følelser som man havde i drømmen. Det er ikke alle der har så aktiv en drømmefølelse, men det er ikke dårligt. Drømme indgår i en proces, hvor vi bearbejder de informationer og indtryk, som vi har fået i løbet af dagen. Vi flytter dem fra vores korttidshukommelse over i langtidshukommelsen, og den bearbejdning kan have forskellige indtryk. Mareridt sker når vi blander det vi lige har oplevet (den førnævnte bearbejdning) med tidligere minder og hukommelse. 

Der er rigtig mange som kommer til at tænke en hel masse, når man ligger og skal til at sove. Ofte bliver vi meget stimulerede i løbet af dagen - vi ser andre mennesker, vores mobiltelefoner, fjernsyn osv., og derfor kommer tankerne ofte strømmende, når vi endelig giver vores hjerne lidt ro inden sengetid. De tanker kan handle om mange forskellige ting, og man kan også komme til at føle sig alene. Du skriver ikke hvad du tænker på når du skal til at sove, og heller ikke hvilke tanker der kommer når du vågner og er bange. Måske kan du arbejde med, hvordan du kan tænke på gode og trygge ting, som kan gøre, at du føler dig mere tryg i situationen.  Du kan fx tænke på en god ting, der er sket i løbet af dagen eller ugen, eller noget du glæder dig til? Måske kan det også hjælpe dig at sætte noget musik på, som du godt kan lide? Hvis det atså er ok med din roomie. Du kan også prøve at skrive det ned i en dagbog, hvor du skriver hvornår på natten du vågnede, hvilken følelse du fik, hvilke tanker du havde og hvad der skræmte dig mest. Jo mere du italesætter og gør det konkret, jo mindre vil det også fylde. Det er ikke sikkert, de ting virker for dig første gang, men med tiden vil det blive nemmere for dig at finde mere ro, når du oplever at blive bange.

Når det er sagt, så er det helt normalt at man har svært ved at tale fornuft til en følelse, og særligt når den følelse er så overvældende at man græder uden helt at vide hvorfor. Der er nogle, der kan være ekstra følsomme over for lyde, lys og mørke. Det kan være, du tænker meget over tingene, og er følsom over for alt det, du har oplevet i løbet af en dag. Måske har du brug for, at der er lidt lys tændt, når du går i seng. Hvis det er tændt lys, der skal til, for at du bedre kan slappe af, når du skal til at sove, så er det måske det, du skal gøre? Jeg tror ikke, du skal være bange for, at du altid vil have brug for at have lyset tændt. Det kan være noget du har brug for, indtil du måske finder ud af, hvad der gør dig bange, eller hvordan du kan vænne dig til at hurtigt at finde frem til gode og trygge tanker, når du bliver bange.

Der er også nogle tilfælde hvor man oplever ligefrem at se og mærke ting som ikke er der, på en meget livagtig måde. Det kaldes hallucinationer. Hvis du oplever at det bliver oftere, at du begynder at have svært ved at vide hvad der er virkelighed og drøm (uden at du har sovet først), og det begynder at ske på andre tidspunkter end om natten, så skal du tage kontakt til din læge. Hallucinationer kan være et tegn på at der er noget som skal tjekkes. Jeg tænker dog ikke at det er dét som du oplever, men derfor kan du godt være opmærksom på om det bliver værre. 

Det er altså helt okay at være bange engang imellem, drømme er med til at bearbejde de ting vi oplever, og følelser fra drømme kan nogle gange føles helt vildt overvældende. De fleste vil opleve at det bliver mindre og mindre med tiden, mens andre finder på forskellige måder at håndtere de følelser. Jeg tænker at du kan prøve at forklare din roomie hvorfor du reagerer som du gør. Måske kan hun også hjælpe dig med at tænke på flere ting du kan gøre, når du vågner og er bange. 

Her til sidst vil jeg lige linke til en artikel som handler om det der kaldes Lucid Dreaming, som er en måde man kan styre sine drømme på - sådan at man f.eks. kan vende et skræmmende mareridt til noget positivt. Hvis du har lyst, kan du prøve at se mere på det. 

Jeg håber du kan bruge mit svar! Husk at du også er velkommen i vores 1-1 chat.

Kærlig Hilsen

Signe