Kære dig

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du er bekymret for at et lang-distance forhold ikke vil fungere, da det kan være svært at holde gejsten oppe når man ikke ser hinanden så tit. Når det så er sagt, er det rigtig svært at forudse hvordan et forhold kommer til at være, og det er muligt at et lang-distance forhold kan lykkes og være rigtig godt, også selvom man ikke ser hinanden så tit. Det lyder i hvert fald til at du er blevet glad for ham, så det er en rigtig god start. 

Du skriver ikke om I allerede har prøvet at møde hinanden eller om I kun har skrevet sammen? Hvis I allerede har mødtes, kan du jo vurdere om du har lyst til at bruge den tid og energi som det kræver at skulle mødes nok til at I begge to er tilfredse. Det kan også være dyrt at komme til sjælland (eller omvendt), og det skal også tages med i overvejelserne. Hvis du nu ikke har mødt ham, men I kun har skrevet sammen, vil jeg også anbefale dig at møde ham et offentligt sted første gang. Det lyder til at du er en fornuftig pige, og jeg tænker at du har sikret dig at han er den som han giver sig ud for at være. Men det er stadig en god idé at have det første møde eller de første møder et sted hvor I f.eks. laver noget sammen (biograf, café eller lign.), og hvor der er andre mennesker.

Jeg vil også anbefale dig at fortælle dine forældre om det. Jeg ved godt at det kan være en svær snak at have, fordi de nok automatisk vil synes at det er meget langt væk. Hvis det sker, så tænker jeg at du skal være ærlig og fortælle dem om hvad du føler for ham. Du skriver heller ikke om I er på samme alder, men det vil jeg gå ud fra at I er. Og så tænker jeg at han nok også bor hjemme. Så derfor kan det være en rigtig god idé at have jeres forældre med indover, sådan at I kan mødes hjemme ved hinanden - så det ikke altid skal være i byen. Hvis du nu har brug for mere konkret hjælp til hvordan du kan tage snakken med dine forældre, så husk at du er velkommen i vores chat her på Cyberhus.

I dit brev er du ikke helt så konkret omkring hvad det er, som du er bekymret for ikke vil fungere. Jeg tænker at nogle af de udfordringer I kan møde, bl.a. er afstanden og den energi/tid det vil tage at få set hinanden, og måske også hvad dine forældre vil sige. Men i sidste ende så er begge dele ting som man godt kan klare. Lige nu nyder I at skrive sammen (og måske snakke i telefon?), og så længe det fungerer for jer, så tænker jeg at I kan bruge den tid på at blive klogere på hinanden og lære hinanden rigtig godt at kende. Når man endelig mødes, så kan det nogle gange være sværere at snakke helt åbent og ærligt sammen, fordi man ikke kan "gemme" sig bag sin skærm/telefonen. Der er selvfølgelig nogle ting som er sjovere når man er sammen i virkeligheden, men der er også rigtig mange fordele ved at snakke/skrive sammen.

Så jeg tænker at I kan bruge tiden på at lære hinanden rigtig godt at kende og finde ud af om I vil bruge den tid/energi/økonomi som kræves for at I kan se hinanden i virkeligheden, og så kan I starte med at ses 1 gang om måneden eller måske hver anden måned. Du kan også bruge tiden på at stille og roligt fortælle dine forældre om ham, og få deres støtte til at se ham. Husk at I stadig "kun" har kendt hinanden i cirka 2 måneder, og at I har al den tid I har brug for.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Kærlig hilsen

Signe