Min lænd

brevkassespørgsmål

Min lænd

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Jeg er kommet til skade med min lænd og går til kiopraktor og fysioterapeut. Jeg er sådan ret stædig og dårlig til at passe på mig selv, så jeg forslæber mig, selv om jeg skåner min ryg/lænd- Jeg har så det problem, som jeg ikke tør nævne, at jeg pt ikke kan onanere. Jeg får mega ondt i lænden bare jeg ligger i min seng og prøver at onanere. Jeg får særligt ondt bagefter. Det trækker i lænden og gør vildt ondt og jeg bliver træt, irritabel og mega træt af, at have så ondt. Egentlig vil jeg helst ligge i min seng men det skal jeg ikke. Jeg kan heller ikke sidde så længe, at gå rundt er bedst. Hvordan siger jeg vil mig selv, at jeg skal skåne mig selv uden at føle nederlag ved de ting jeg ikke kan? 

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg er ked af at høre at du har problemer med din lænderyg. Jeg forstår sådan set godt, at du har svært at vurdere hvad du kan og ikke kan, for det er en svær balance når man har lænderygsmerter. På den ene side ved vi, at hvis man er inaktiv og ikke holder ryggen i gang så varer det ved længere tid og bliver ofte værre. Men på den anden side er det nok også fornuftigt at holde igen med de tunge løft, skæve løft og løft med strakte ben. Generelt er det en god idé at prøve at undgå det der gør meget ondt, men ellers må du alt, fraset de ting jeg nævnte før.

Der er jo rigtig mange der har problemer med ryggen, så jeg tror ikke, der er nogen der vil synes det er underligt, hvis der er nogle ting du undgår, når du har ondt i ryggen. Og du skal nok komme ovenpå igen. Det er måske lettere sagt end gjort, men jeg ville forsøge at fokusere på de ting du trods alt stadig kan og så træne dig langsomt op efter din fysioterapeuts instrukser.

Hvad angår det med onanien, så lyder det ikke særligt behageligt, og det bliver jo næppe en afslappende og rar situation når du får så ondt af at gøre det. Jeg ville nok prøve at skære lidt ned på det indtil din ryg har det bedre. Ellers kan du jo prøve om du kan udtænke nogle teknikker der ikke giver dig smerter.

Jeg håber du kan bruge mit svar og at du snart er ovenpå igen.

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program